V.I.P.

Så er det her! Spillet hvor du har kontrollen over dette og sidste årtis måske største sexsymbol - Pamela Anderson. Ubisoft har beriget os med en PSOne fortolkning af hendes TV-serie VIP og alle lystne drenge og mænd har grund til stor jubel, eller hvad?

Baseret på den actionfyldte TV-serie, hvor Pamela Anderson spiller den lidt forvirrede og yderst heldige frontfigur for et livvagtsbureau, er VIP en blanding af forskellige stilarter, som aldrig formår at skabe en tilfredsstillende helhed, da de hver især er alt for svage. Som Pamela og hendes kolleger, bliver du sendt ud på forskellige missioner, hvor det gælder om at beskytte eller redde diverse klienter. Gameplayet er nærmest foruroligende simpelt og kommer i to varianter - skydning og nævekampe - disse spædet op med et utal af animerede sekvenser, hvor man ikke har kontrol over spillet, men som blot tjener til at fortælle historien. Er der et par ældre læsere der tænker "Hmm, det lyder lidt som den famøse Dragon's Lair arkademaskine.", så er de bestemt ikke helt galt på den.

Simpelt gameplay

De animerede sekvenser foregår i realtime, d.v.s., at de ikke er egentlige filmsekvenser, men bliver afviklet ved hjælp af polygoner, dog med tegnede baggrunde meget lig den stil, man kender fra f.eks. Resident Evil-serien. Af og til bliver spillet krydret med deciderede filmsekvenser, som ligeledes viser handlingens udvikling. Ind imellem stopper sekvenserne og så er det op til spilleren at klare sig igennem en actionsekvens. Den ene type sekvens foregår ved, at en række symboler svarende til PSOne controllerens knapper dukker op på skærmen, hvorefter man hurtigst muligt skal ramme den samme kombination af knapper. Resultatet, hvis man gør det rigtigt, er, at den person man styrer uddeler en serie slag og spark til de modstandere, der dukker op og efter nok slag og spark går de til tælling. Jo flere serier man klarer i træk, desto flere combo-points får man, points man på udvalgte steder i spillet kan bruge til at købe sig adgang til filmsekvenser og billeder af personerne fra VIP. Den anden type actionsekvens foregår ved, at man med controlleren styrer et sigtekorn og derefter er opgaven så at skyde alle de modstandere, der måtte dukke op, inden de får ram på én selv. Jo færre gange man bliver ramt, desto flere points får man til at købe billeder og film for. Ind imellem dukker der nogle minispil op, alle i samme yderst simple stil.

God grafik, dræbende musik

Grafisk klarer VIP skærene udmærket. Ved sammenligning med førnævnte Resident Evil vinder VIP ikke, da de tegnede baggrunde simpelthen ikke er af samme høje kvalitet. Selve figurerne er meget fint animerede og faktisk til at genkende fra serien, men da de stort set kun bevæger sig i de sekvenser, hvor man ingen kontrol har, er det så afgjort også noget man måtte forvente. CGI filmsekvenserne er ligeledes af rimelig god kvalitet og der er rigeligt af dem at se på. På det hørbare niveau ligger nogle gode skud og slå-på-tæven effekter og dertil kommer at alle stemmerne, så vidt kan bedømmes, er lagt af de rigtige skuespillere, hvis man kan kalde dem det. Det eneste problem her er musikken, der simpelthen er så øresønderrivende enerverende, at selv den mest tålmodige sjæl formodentlig vil ende med at skære tænder, mens han eller hun griber panisk efter fjernbetjeningen. Man får næsten ondt af de spiltestere, der har skullet lytte til fænomenet i månedsvis.

Spar dine penge og se TV-serien

VIP er en svag pakke af middelmådige småspil, der er forsøgt gjort til en helhed med de mellemliggende sekvenser. Problemet er, at selv om de småspil spillet består af, er fornøjelige at spille et par gange, så holder de altså slet ikke, når man spiller dem både femogtyvende og halvfemsindstyvende gang. Man ønsker simpelthen bare, at det må tage en ende, eller at der dog bare måtte komme noget nyt. Dertil kommer det, at spillet nærmest er grinagtigt let. Man skal virkelig ønske at dø, hvis man ikke skal klare sig igennem. Det er et rigtigt godt indslag, at man kan spare point sammen til at købe film og billeder ind i mellem, men da man stort set hele tiden har råd til at købe alt, hvad der udbydes, fejler også dette tiltag lidt. Sammenfatningen bliver, at lige meget hvor stor fan af Pamela Anderson du måtte være, så er der bedre og billigere måder at skue hendes ynder på. VIP er ikke ret meget andet end et forsøg på at indkassere lidt ekstra penge på en allerede halvdårlig tv-serie.