Star Wars: Jedi Knight II: Jedi Outcast

Det populære pc-spil Jedi Outcast er konverteret til Gamecube. Med blot to spillere i multiplayer og en lang række af tekniske problemer, lever konsolversionen desværre ikke op til originalen.

Jedi Outcast byder på gensyn med Jedi-ridderen Kyle Katarn fra det første Jedi Knight-spil. Efter den sidste konfrontationen med de onde kræfter, har Kyle nu lagt lyssværdet på hylden og arbejder som lejesoldat for den nye republik. Et stykke tid...

Genreforvirring

Den første lange del af Jedi Outcast er et simpelt FPS, der i sin udformning minder en del om Doom. Fjenderne løber direkte mod én for at blive slagtet og udfordringen består mest i at rende frem og tilbage for at aktivere kontakter og åbne døre. Omkring en tredjedel inde i spillet ændrer det hele sig, da man endelig får Jedi-kræfter og et lyssværd mellem hænderne. Med dette skifter spillet til tredjepersonsvinkel, hvilket passer bedre til spiloplevelsen, der nu er mere i retning af Tomb Raider.

Svingende baner

De godt tyve baner i Jedi Outcast er af meget svingende kvalitet. Mest sjov havde vi ud af tempelbanen, hvor man lærer at bruge de forskellige Jedi-kræfter gennem en række puzzleagtige prøver. Lige efter kommer den forfærdelige Nar Shaddaa-bane, hvor man går på ubeskyttede gangbroer mellem byens højhuse. Man udsættes konsekvent for urimelige opgaver, hvor der skal hoppes langt og præcist mellem små platforme - den mindste fejl og man styrter i døden. Bedre bliver det ikke af, at styringen langt fra er optimal og at byen er fyldt med snigskytter, der ser alt.

Hvor skal vi hen?

Singleplayerdelen i Jedi Outcast er måske ikke bemærkelsesværdigt lang, men den tager meget lang tid at gennemføre. Spillet er nemlig i den svære ende og ofte er det direkte frustrerrende. Man får kun en række meget løse opgaver på hver bane, som sjældent kan bruges til noget og nogle gange slet ikke passer. Der udleveres meget få hints til de ulogiske opgaver og ofte lægges der endda falske spor. Kort sagt sidder man ofte fast og ender med at løbe forvirret rundt i de store områder. Typisk er det fordi man har glemt at trykke på en kontakt, der er forsvundet i de mudrede og ensartede omgivelser, et hul man har overset, fordi det gemmer sig i et af de bælgmørke områder eller et hop, der er så svært, at man først afskriver det som umuligt.

Mere venten end spillen

En andet problem i Jedi Outcast er dødsfrekvensen. Det er ikke at fjenderne direkte udgør en større trussel, men oftest fordi man fejler et hop, bliver

overrasket af en snigskytte eller bare fordi man dør uden forklaring. Heldigvis kan man gemme overalt, men hver gang man henter sit spil, tager det omkring et halvt minut. Når man typisk dør fem til ti gange på svære passager, bliver det samlet set til flere timers ventetid. Man skal i øvrigt afsætte et helt standard memory card til spillet, da hvert save fylder 24 blokke. Man kommer meget let til at gemme i en situation, så en bane ikke kan gennemføres, så alt mindre end to saves fører kun til endnu flere frustrationer.

Kæmp med botter

Multiplayerdelen er en vigtig del af det originale Jedi Outcast, men desværre kan man kun spille to i Gamecube-versionen. I steder kan der kæmpes med og mod ti botter, der leverer fin modstand. Der er mange forskellige spilmuligheder og indstillinger, så det ikke umiddelbart bliver ensformigt. Således er der mange timers underholdning i multiplayerdelen og selvom man sidder alene, er det faktisk sjovere end den primære del af spillet.

Svigtende teknik

Grafisk har Gamecube-konverteringen taget slemt på Jedi Outcast. Det ligner bestemt Star Wars, men er samtidig trist at se på, med lavopløsningsteksturer og klodsede figurer. Der opstår konstant en masse flimmer på skærmen, som følge af manglende synkronisering - det burde slet ikke forekomme i et konsolspil. En anden slem ting er opdateringshastigheden, der generelt ikke er høj og ofte falder dramatisk. Selv uden synlig grund kan alting nærmest gå helt i stå. Endelig er hovedparten af videosekvenserne i en direkte forfærdelig kvalitet. Lydsiden er heldigvis af en helt anden klasse og de originale Star Wars-temaer alene gør oplevelsen bedre.

Tålmodighedsprøve

Hvis man står af efter de første par timers Jedi Outcast, så er det fuldt forståeligt. Spillet er klodset, frustrerrende og ikke noget kønt syn. Er man mere tålmodig og hænger på, får man mere underholdning. Der er masser af udfordringer, men på bekostning af irritationsmomenter. Det siger meget om spillets svagheder, at multiplayerdelen er sjovere at spille - alene. I glimt ser man de kvaliteter som pc-versionen besidder, men for den gængse konsolejer er de for sjældne. Tålmodige Star Wars-fans kan trække karakteren én op.

Konklusion

Det originale Jedi Outcast var et godt actionspil, men en række tekniske mangler i Gamecube-konverteringen får spillets fejl til at stå tydeligt frem. Det hele starter langsomt og når tingene endelig tager fat, bliver det frustrerrende svært. Spillet kræver en meget stor indsats for at fungere.