Operation WinBack

Tag Metal Gear Solid og rør det op med Syphon Filter. Tilsæt dertil en solid portion Time Crisis og et tåbeligt James Bond-agtigt plot. Skær endelig helt ind til benet og du har noget i retning af Operation Winback.

Operation Winback er en PS2-konvertering af N64-spillet af omtrent samme navn. Det udkom for godt to år siden, efter oprindeligt at skulle have været på markedet til julen 1998. Kort sagt er der tale om et efterhånden gammelt spil og det fremgår tydeligt.

Død over terroristerne

Historien er triviel og så fjollet udført, at den ikke er værd at genfortælle. Det korte af det lange er, at man som specialsoldaten Jean-Luc skal gøre kål på en tilsyneladende endeløs række terrorister. Spillet ses bagfra hovedpersonen og allerede her kommer første problem. Kameraet er nemlig så lavt placeret, at Jean-Luc dækker for det meste af ens udsyn. Dette er forsøgt udbedret ved at man kan dreje kameraet rundt om ham via de bagerste skulderknapper. Det kommer man til at bruge lang tid på, for det er absolut vitalt for at overleve.

Svært spil

For Operation Winback er bestemt ikke et nemt spil. På normal sværhedsgrad tog det os adskillige forsøg bare at komme til første checkpoint. Der er ofte langt imellem dem og til en vis grad er det nødvendigt at vide, præcis hvor fjenderne dukker op (det sker samme sted hver gang). Spillet gælder nemlig også i høj grad om at gå i dækning. Om ikke andet så vil Operation Winback blive husket som det første spil med fri bevægelse, hvor man kan hoppe ind og ud fra dækning. Det er som vi kender det fra lyspistolspillet Time Crisis og som Metal Gear Solid 2 sidenhen har "lånt". Dette spil er designet til at man nærmest konsekvent skal bruge funktionen, men desværre er den ikke helt problemfri. Meget irriterende er det fx når Jean-Luc hopper for langt frem og derpå ikke kan komme tilbage i skjul.

Upræcis sigte

Værre er det, når automatsigte-funktionen fejler. Princippet er, at man går i dækning, drejer kameraet ind så man (spilleren) kan se en fjende, låser på denne, springer frem og endelig skyder terroristen. Men i omkring halvdelen af

tilfældene nægter spillet at låse på en fjende, selvom denne er helt tydelig. Derfor tvinges man i praksis ofte til selv at sigte - dette besværliggøres af en uhyggelig upræcis kontrol og det faktum, at sigtet ofte nulstilles når man går i dækning. Det er utroligt at denne feature ikke er blevet helt finpudset på så lang tid. Den endelige konsekvens af alt dette er absurdt nok, at det ofte bedst kan betale sig at styrte frem og skyde de langsomme fjender i forbifarten - det var tydeligvis ikke meningen.

Forældet grafik

Grafisk set er Operation Winback meget middelmådigt. Modellerne er klart bedre end i N64-versionen, men stadig ikke oppe på PS2-niveau. De fleste af animationerne er acceptable, men fx benbevægelserne i løb er direkte forfærdelige - en konkurrent til Blue Stinger (Dreamcast) og Syphon Filter i gakkede gangarter. Banerne er meget tomme at se på og de bliver hurtigt enormt ensformige, fordi man hele tiden skal tilbage igennem de samme områder. I disse dage er firkantede rum med firkantede kasser bare ikke godt nok. Musikken er den sædvanlige kedelige action-omgang, men den fungerer da. Det samme gør effekterne, selvom fx shotgun'en nok er den tammeste i nyere tid. Hvad der bestemt ikke fungerer er stemmerne i mellemsekvenserne. På det sidste har vi oplevet en stor fremgang på dette område, men Operation Winback er helt tilbage hvor vi startede. Man har mest lyst til at springe alle sekvenser over, for at slippe for det pinlige dilettantiske skuespil.

Højest middelmådigt

Det lyder meget skidt, men Operation Winback har skam sine underholdende elementer. Hvis man giver spillet en chance, kan man godt vænne sig til de fleste begrænsninger og i det mindste få en stor udfordring ud af det. Det er ikke ret langt, men det tager lang tid at gennemføre. Kan man samle fire spillere kan man more sig i den relativt dybe multiplayer death match, men det er ikke et spil man bare lige samler op og spiller. Operation Winback er samlet set højest middelmådigt, men da det varer nogle måneder før Metal Gear Solid 2 er på gaden, kan dette spil måske udfylde tomrummet - selvom det slet ikke burde nævnes i samme sætning.