MX Rider

Motocross er ganske sikkert sjovt i virkeligheden, men i computerspil er det normalt en halvtrist affære. MXrider ændrer ikke revolutionerende ved det, selvom det bestemt er et af de bedste spil i genren.

MXrider byder på tre forskellige former for løb. Motocross er nok det vi bedst kender herhjemme, hvor ti kørere kæmper om at passere målstregen først på en naturlig (udendørs) bane. Supercross foregår på kunstige (indendørs) baner med tilskuere. Her er der langt flere hop og det kræver generelt en bedre teknik. Endelig er der Freestyle, hvor man spiller på imaginære og ekstreme baner, hvor det gælder om at score point ved at lave tricks. Uanset hvordan man spiller, kan man altid lave forskellige tricks. Det foregår relativt nemt ved at man holder en stunt-knap inde og derpå bevæger en kombination med kontrolleren. Det mest krævende er at vurdere, hvor lange tricks man kan nå at udføre, mens man er i luften. Udover at få point for veludførte tricks, får man også et boost, så man kører hurtigere. Det er dog stærk tvivlsomt, om det kan betale sig at tage den chance på de normale baner.

Karrieremode

Man kan køre enkelte løb alene eller mod en ven, eller tage udfordringen op med en række konkrete opgaver. Det mest spændende er dog en karrieremode, hvor man starter uden noget som helst og skal kæmpe sig op. Man får penge for at vinde løb og man kan også opleve, at de store hold vil skrive kontrakt med én eller at man bliver udtaget til en slags landshold. Det er ikke helt så udbygget som det kunne lyde, men det er ganske velfungerende. Selve løbene udspiller sig som man kunne forvente og ønske. Motorcyklerne er meget mobile og man lærer hurtigt at styre dem. Faktisk kan man indvende, at det er for nemt. F.eks. er der både for- og bagbremser, men man bruger i praksis kun de forreste. Speederen kan man stort set bare holde i bund, for kun i de skarpeste sving er det nødvendigt at tage farten af. Man kan også læne sig frem og bagud på motorcyklen, hvilket kan forbedre ens hop.

Nydelig grafik

Grafikken er nydelig. Både kørerne, motorcyklerne og omgivelserne er detaljerede. Der er udmærkede effekter som støvskyer, mudder på kørerne og reflekterende vand. Bortset fra en lidt tam belysning, er det svært at ønske sig mere. Farten er konstant i top og frameraten falder end ikke når alle kørere er i billedet - det gør den til gengæld når man spiller multiplayer. Lydsiden er meget ensformig. Soundtracket består af en række enslydende punk-numre og motorstøjen er dominerende. Der er også en irriterende kommentator, der heldigvis ikke er ret højrøstet.

Bare ikke sjovt

Det lyder alt sammen fint nok, men man skal ikke køre mange omgange, før man opdager MXriders problem: det er simpelthen ikke sjovt! Som standardindstilling kører man otte omgange pr. løb og man er nærmest faldet i søvn inden de er overstået. Man kan heldigvis nøjes med at køre det halve, hvilket gør det mere overkommeligt. For det meste er det nemlig kun sidste omgang, der er afgørende. AI'en benytter sig nemlig af en slags catch-up, hvor feltet altid ligger meget tæt. Som udgangspunkt vinder man hvis man ikke styrter og det gør man sjældent, hvis man ikke udfører tricks. Smadrer man direkte ind i en modkører er der tilsyneladende 50% chance for at han får et boost og det samme for at han styrter. Ikke ligefrem realistisk.

Kun for motocross-fans

Så selvom MXrider gør en helt masse ting rigtigt, så formår det alligevel ikke at henvende sig til den normale spiller. En i.Link-mode ville have givet spillet en ekstra dimension, men den mangler på sørgelig vis. Hvis man går op i motocross er der til gengæld ingen grund til at tøve, for spillet er et skridt foran konkurrenterne. Er man bare til lidt ekstrem sport med tricks, får man langt mere ud af SSX eller Tony Hawk-serien.