Medal Of Honor: Frontline

Medal Of Honor var nok den bedste first person shooter-serie på PlayStation og den nylige pc-version imponerede ligeledes. Dermed forventes der meget af seriens debut på PlayStation 2. Vi har spillet Medal of Honor: Frontline.

Medal Of Honor: Frontline fortsætter - på godt og ondt - i samme stil som de to forgængere til Sonys konsol. Man spiller rollen som en "agent" for de allierede, der udfører forskellige operationer i Europa under Anden Verdenskrig. Man når både at deltage i D-Dag, sabotere ubåde, stjæle kampfly og meget mere.

Fantastisk stemning

Hvis ikke allerede under den stilrene indledning, så slår det én under den første mission, der er som taget ud af åbningssekvensen fra Saving Private Ryan: spillet har en fantastisk stemning. Der er lagt et omfattende arbejde i, at få alle elementer til at gå op i den højere enhed, der gør at man vitterligt føler sig som en del af krigen. Den realisme og autenticitet spillet stråler af, gør det til en oplevelse man aldrig kan få ved at smadre ligegyldige aliens.

Upræcis kontrol

Desværre er alle facetter i Medal Of Honor: Frontline ikke på samme høje niveau. Styringen er opbygget som det efterhånden er vanen for genren og det virker grundlæggende godt. Man skal dog ikke spille længe, før man generes af den meget upræcise analoge kontrol. I det inferno som krig er og med våben af tvivlsom kvalitet, kan man ikke forvente at ramme med alle skud, men at man efter flere timers spil stadig kan affyre et maskingeværmagasin mod en gruppe soldater indenfor få meters afstand og ingenting ramme - det er ikke godt nok. Sigtet er meget lidt responsivt og bevæger sig samtidig i store ryk. At man hverken kan indstille følsomheden eller spille med mus er uforståeligt.

Lineære baner

Banerne i Medal Of Honor: Frontline er alle gode og afvekslende, men samtidig håbløst lineære. Hver mission består af en række konkrete opgaver, der skal udføres fra A til Z. Der er hverken mulighed for at gøre tingene i sin egen rækkefølge, at gøre noget andet eller bevæge sig andre steder hen end den forudbestemte rute. Banerne er så interessante, at det aldrig bliver noget stort problem, men en større grad af frihed ville have pyntet.

Visuelt jævnt

Visuelt kunne man godt have forventet mere udbytte af den langt kraftigere konsol. Selvfølgelig er alting blevet langt mere detaljeret og avanceret, men grundlæggende er der grafisk set ikke sket det store siden de gamle Medal Of Honor-spil. Det skal ikke forståes udpræget negativt, for grafikken fungerer fint, den imponerer bare hverken teknisk eller kunstnerisk. Spillet plages også af en noget svingende framerate, der springer mellem 25-50 fps og til tider lavere. Det er til at leve med, men sker ofte på de værste tidspunkter.

Lækker lyd

Atmosfæren i Medal Of Honor har altid været afhængig af den stærke lydside og det gør sig også gældende for det nye spil. Musikken er indspillet med orkester og fuldt ud på højde med tilsvarende soundtracks fra store film. Det er smukt og velbalanceret uden at være nær så klichepræget, som det ofte høres. Effekterne er også aldeles fremragende, ligesom den omfattende dialog. Eneste problem er, at der ofte er så voldsomt et lydbillede, at eksakte ordrer kan være svære at opfange. Digital surroundlyd ville have været det helt optimalte, men spillet er kun optimeret til Dolby Surround.

Intet nyt er godt nyt

Medal Of Honor: Frontline er en opfølger helt som man kunne forvente. Det viderefører en særdeles solid spil-serie og bibeholder alle dens kendetegn, nemlig den suveræne lydside, den tykke atmosfære og generelt oplevelsen af at være aktiv i Anden Verdenskrig. På den anden side tages der ingen nye chancer og der er ingen forbedringer at spore på de områder, der før var holdt tilbage af teknologien, banerne er stadig meget lineære, styringen er for stiv, AI'en er slet ikke på højde med konkurrerende titler og endelig mangler der enhver form for multiplayer. Kort sagt er det Medal Of Honor som vi kender det. Stadig lidt begrænset i forhold til bedre first person shootere, men en fremragende oplevelse af Anden Verdenskrig og på den baggrund klart anbefalelsesværdig.