Giants: Citizen Kabuto

Giants var et af sidste års bedste og mest originale pc-spil. Selvom PS2-konverteringen teknisk halter bagefter, så er det stadig et klassespil.

En gruppe Meccs - kampsoldater fra en fjern planet - styrter ned på en mystisk planet bestående af små øer. Denne verden er beboet af mange særprægede væsener, fra de uskyldige Smarties til de undertrykkende Sea Reapers med den onde dronning Sappho i spidsen. Mægtigst af alle er den gigantiske, men ensomme Kabuto, der kun lever for at ødelægge. Planeten er ikke stor nok til dem alle...

Tredelt action

Giants er et tredjepersons actionspil opdelt i tre episoder. Først styrer man Meccs'ne, der kan samarbejde og har et stort udvalg af våben og forsyninger. Derefter overtager man Sea Reaperen Delphi, der kan teleportere sig og bruge magi. Til sidst får man lov at styre den mægtige Kabuto, der spiser folk for sjov. De tre er grundlæggende meget forskellige at spille, hvilket øger spillets holdbarhed. De enkelte missioner er ligeledes meget afvekslende. Udover de typiske opgaver med at dræbe og ødelægge forskellige ting, oplever man også at skulle nedlægge dyr for at skaffe mad, at redde Smarties med jetpack før de falder ned og sågar at spille simplificerede Real Time Strategy-baner. Det er en af spillets store styrker, at man hele tiden laver noget nyt.

Middelmådig grafik

Da Giants udkom til pc for halvandet år siden, var det visuelt imponerende. Det samme kan ikke siges om den PS2-konvertering, vi sidder med i dag. Spillet har en meget pc-agtig grafik, med store golde landskaber, simple figurer, stiv animation og - som man ofte ser det med PS2-konverterede spil - grove teksturer. Frameraten er heller ikke prangende, men forbliver i det mindste stabil det meste af tiden. Mens brodden således er taget af den visuelle side, så er der stadig mange kvaliteter. Ikke mindst på det kunstneriske plan, hvor Giants på flere punkter er originalt og enestående. Der er lagt et stort arbejde i at lave noget, der ikke bare ligner alle de andre spil.

Humoristiske sekvenser

De mange mellemsekvenser der binder spillets handling sammen, er lavet med spillets egen grafikmotor. Den slags er ofte kedelige, men det er bestemt ikke tilfældet med Giants. Sekvenserne er enormt morsomme og en stor motivationsfaktor for at gennemføre missionerne. At teknikken halter en smule, overskygges klart af talentet bag. Det meste bæres i øvrigt af lydsiden, hvor stemmerne nærmer sig det geniale. Især Meccs'ne er et par herlige gutter med et fremragende samspil. Mindre mindeværdig er musikken, der gentager sig selv lige lovligt ofte.

Manglende finpudsning

Det er en kendt sag, at Interplay har været i økonomiske vanskeligheder. Man fornemmer, at dét er gået udover spillet. Grafikken virker ikke optimeret til konsollen og mange andre områder virker ufærdige. En simpel ting som menuerne efterlader det indtryk, at de er smækket hurtigt sammen. Samtidig er der adskillige fejl, der gør at man skal genspille flere områder. AI'en virker også som om den til tider går helt i stå, når venner og fjender pludselig bare står bomstille.

Svagere end på pc

Enkeltstående set er Giants: Citizen Kabuto til PS2 et rigtig godt spil. Både i gameplay, historie og karakterer har gode og unikke kvaliteter. Det bliver sjældent ensformigt og der er mange timer i det. Spillet havde fortjent en langt bedre finpudsning, men begrænsningerne er til at leve med. Sammenlignet med den originale pc-version er der til gengæld intet at komme efter. Visuelt er spillet klart svagere og multiplayer-elementet er helt fjernet. Eneste plus er muligheden for at gemme overalt. Har man ikke mulighed for at spille pc-versionen, er PS2-spillet bestemt ét man bør holde udkig efter.