Dropship: United Peace Force

I en nær fremtid er NATO og FN blevet erstattede af UPF - United Peace Force, en militærorganisation, der har til opgave at skabe global fred. Man starter som nyuddannet rekrut, der efter overstået træning, får til opgave at flyve transportfly og senere kampfly.

Når man giver sig i kast med den første træningsmission og sætter sig op i det store og klodsede transportfly, kan Dropship godt virke som et meget tungt spil. Alle flyvere kan manøvrere både som et normalt fly og som en helikopter (hover). Det betyder at alle knapper på joypad'et er fyldt op og flere funktioner opnåes ved at trykke flere knapper på én gang. Det virker umiddelbart forvirrende og unødvendigt, men når man først lige har vænnet sig til det, er styringen en decideret fornøjelse.

Afvekslende missioner

Missionerne har en lignende udvikling. Først skal man bare lande ét sted for at opsamle en enhed og så lande et andet sted for at aflevere den igen. Men hurtigt udvikler opgaverne sig og bliver meget sværere. I en af de første missioner styrter man ned i forsøget på at redde nogle sårede fra en pansret mandskabsvogn. Da der ikke er flere ledige transportfly, overtager man selv køretøjet og skal i første omgang køre sikkert gennem et minefelt, mens man undviger fjendtlige tanks, før man slutter af med at betjene kanonen til at nedskyde angribende helikoptere. Spillet er altså grundlæggende afvekslende, men føles alligevel en smule ensformigt. Sværhedsgraden er nemlig så høj, at man kommer til at genspille de enkelte missioner mange gange.

Middelmådig grafik

Mens Dropship ellers hele vejen rundt er et yderst velpoleret produkt, så er grafikken ikke imponerende. Modellerne er intet specielt (træerne er direkte forfærdelige), teksturerne til tider grove og der er sparet på effekterne. Samtidig plages spillet ret slemt af aliasing

(hakket grafik), men alt det er ligegyldigt, når man først spiller, for grafikken er yderst velfungerende. Man kan let se alt det, man har brug for at se og det hele kører fuldstændigt flydende (spillet har en 50/60Hz-mode) - kun i meget sjældne og voldsomme situationer kan slowdown opleves. Historien, der kæder missionerne sammen, fortælles af nogle middelmådige videosekvenser, der ikke passer godt ind i helheden.

Underholdende replays

Efter hver mission er fuldført eller forfejlet, har man mulighed for at se det hele i replay. Med den jævne grafik lyder det måske ikke ophidsende, men faktisk brugte vi lang tid på at kigge på gentagelserne. De gode kamerabevægelser og de mange ting der sker under en mission, gør disse replays til fin underholdning i sig selv.

Stemningsfuld lydside

Lydsiden må bestemt ikke forbigåes. Musikken er en typisk, men herlig action-omgang, der lægger stilen på effektiv vis. Effekterne er endnu bedre og kan endda opleves i surround. Også stemmerne fra de forskellige involverede, såsom ens co-pilot, overordnede og kollegaerne bidrager til en rigtig god stemning.

Klar anbefaling

Dropship udfylder på fin vis et tomrum på PS2-spilmarkedet. Det er hele vejen i gennem et godt produkt og et underholdende spil. Det er endda originalt på flere punkter i sin opbygning. Selvom der kun er 20 missioner, så er der mange timers udfordring - flere gange bliver det dog frustrerrende svært. Man savner en mulighed for multiplayerspil (fx via i.Link) og desværre præsterede spillet også at gå ned et par gange. Var dette rettet, kombineret med en bedre sammenhæng mellem længden og sværhedsgraden, var Dropship kravlet en enkelt karakter op. Hvordan spillet vil klare sig mod Namco's kommende Ace Combat-spil må fremtiden vise, men lige nu er Dropship det bedste i genren til konsollen.