Valkyria Chronicles

Der var en gang, hvor det var okay at bruge lidt tid på sine spil. Det var før begreber som Real Time kom ind i billedet. Før alting skulle være First Person, og helst have en eller anden form for Shooter-mærkat skulle tapes på, så godt som, alt. Den gang var det også okay at klikke sig igennem sine eventyr og løse puzzles i samme tempo som vi i dag skipper mellemsekvenser for at komme videre til den næste adrenalin-infusion. Jeg taler om de gode gamle dage, hvor de fleste spil var turbaserede – og det var okay, fordi vi havde ikke travlt. Der skulle ikke raides fra klokken 18-24 – der var god tid til det hele. Man kunne lige tage sig en tur inden aftensmaden, en tur efter og 10 ture mere, når kæresten var faldet i søvn på sofaen foran det der dengang svarede til Paradise Hotel. Jeg taler om turbaserede spil – en genre, der havde sin storhedstid med de første X-COM-spil samt Fallout- og Civilization-serien.


Selvom tiden efterhånden er løbet fra de turbaserede titler, så er der stadig nogen der tør. Segas Valkyria Chronicles er et af dem, og selvom det er stærkt præget af at komme direkte fra Japan, så har det både gods og dybde, og er uden tvivl værd at se nærmere på, hvis man har mod på at prøve kræfter med noget andet end nutidens hæsblæsende action-blockbustere.
Vi befinder os i en alternativ udgave af 1930’ernes Europa. Det lille land Gallia er under angreb af East European Imperial Alliance på grund af deres store forekomster af Ragnite – en værdifuld ressource der kan bruges til alt lige fra brændstof til våben. I rollen som Welkin Gunter, søn af en af Gallias største krigshelte, er det din opgave at lede en lille gruppe soldater til sejr mod Imperiet.


Valkyria Chronicles er bygget op som en bog, og består af adskillige kapitler, der indeholder små historie-sekvenser og dele af selve spillet. Fra bogen har du også adgang til baggrundshistorien, til at forske i nye våben og træne sine tropper. Forskningen lader dig udstyre dine tropper med nye våben, og træningen lader dig udvikle de enkelte typer af tropper. Mellem de mange sekvenser med historie, skal der kæmpes kampe. Før hver kamp har du mulighed for at udvælge hvilke tropper du skal have med på slagmarken, og dette kommer til at være afgørende for din spillestil. Hver enkelt soldat har sine egne færdigheder, og et forhold til et par af de andre soldater, hvilket kan betyde noget i kampens hede. Flere soldater med et godt forhold til hinanden i samme områder kan lave et stærkere angreb, for ikke at tale om deres andre evner, der blandt andet tæller at kunne slås bedre i naturen eller i fællesskab med andre.

Kampene i Valkyria Chronicles foregår på mange måder som i et traditionelt figurkrigsspil; Først rykker du, og så rykker modstanderen. Til din

rådighed har du hver tur en række commandpoints, hvilket udgør dine træk for turen. At rykke en soldat koster ét point, og at rykke en kampvogn koster to. De samme enheder kan rykke og skyde flere gange i løbet af én tur, men kan for hver eneste aktivering rykke en smule mindre. Det kan være fristende at bruge alle sine point på at rulle rundt i sin kampvogn, men soldaterne har mange strategiske muligheder som kampvognen ikke har. Missionerne har typisk simple mål, såsom at tage fjendens base uden at der går for lang tid eller man mister hovedpersonerne eller alle soldater i kampens hede.

Enhederne er delt op i fem typer; Scouts, Shocktroopers, Lancers, Engineers og Snipers. Scouts er de mest mobile af de fem, og kan dække store afstand på kort tid. Shocktroopers er udstyret med det ret effektive maskingevær og er essentielle i både forsvar og angreb. Lancers er udstyret med store anti-panservåben og er dit eneste forsvar mod fremmede kampvogne, udover din egen kampvogn. Engineers kan bygge forsvarsværke og reparerer din kampvogn og Snipers har den mest effektive riffel i hele spillet. Sammen udgør de kernen i din styrke, og sammensætningen af dem er vigtig. At gå i kamp uden fx scouts gør det langt sværere at skaffe informationer omkring hvor fjenden er placeret, og en styrke uden shocktroopers vil mangle vigtig slagkraft, når det kommer til kamp.

Grafisk er Valkyria Chronicles en sjov blanding af 3D-figurer og 2D-baggrunde. Stilarten minder mig om et akvarelmaleri. Der er lagt meget arbejde i de mange malede baggrunde, men selve figurerne i spillet er desværre en smule udtryksløse i de mange små mellemsekvenser. Det er til gengæld også noget af det eneste man kan tillade sig at brokke sig over, hvad angår det grafiske. De mange soldater på Gallias side har hver deres personlige træk, og Imperiets soldater, der modelleret efter krigstidens tyske uniformer – selvfølgelig med et twist. Kort fortalt er Valkyria Chronicles enormt flot bygget op, trods figurernes lidt manglende udtryk. Det minder på mange måde om en klassisk anime-film, og der er da også historie nok i Valkyria Chronicles, til at underbygge den idé.


For fans af turbaserede spil, så er der ikke meget at lege med i dag. Vi kan enten vente på næste Civilization eller kaste os over Advance Wars på Nintendo DS [men næste år kommer Jagged Alliance til DS – red.]. Det er ærgerligt, for konceptet i sig selv har stort potentiale. Måske kræver det bare for meget tålmodighed fra spillerne – tålmodighed der åbenbart er dyrt købt... Derfor fortjener et spil som Valkyria Chronicles et skulderklap. Det tør at sagtne farten i en verden, der kører i overhalingsbanen, og det kan kun bifaldes. Køb det hvis du bare har den mindste kærlighed for genren og for at holde denne type spil i live.