Alone In The Dark: Inferno

Det er ikke nogen hemmelighed, at Alone in the Dark allerede inden udgivelsen til PS3 har kritiske anmeldelser i bagagen. I efteråret 2008 udkom det pænt opreklamerede spil til PC, PS2, Wii og Xbox 360, og efterlod anmelderkorpset pænt skuffet. Spillet var dengang fyldt med fejl, et belastende kamera og en ujævn styring.
Nu er det så kommet til PS3, og spiludvikleren Eden havde lovet os forbedringer på alle fronter efter de kummerlige efterårs versioner. Lad mig sige med det samme, at det er lykkedes en langt stykke af vejen.


Hukommelsestab igen, igen

Lad os starte med at få historien på plads til dem, der ikke kender Alone in the Dark. Du har rollen som Edward Carnby, der beskæftiger sig med at forske i unaturlige fænomener. Spillet starter med, at du vågner op med et klassisk hukommelsestab, og er taget til fange af suspekte gangster-typer, der har besluttet sig for, at du skal henrettes.

Men inden din bøddel når at eliminere dig, er han blevet trukket væk af et af de monstre, der af ukendte årsager er blevet sluppet løs i New York. Edward giver sig i kast med at finde kilden til urolighederne. Selvom titlen antyder noget andet, så er han faktisk ikke helt alene undervejs. Han får hurtigt hjælp af kunsthandler Sarah og en vis professor Paddington, til at klare problemerne.

Frihed til kameraet

Selvom du skal bekæmpe en del fjender undervejs, er Alone in the Dark lidt en blanding af forskellige spiltyper. Der er platformselementer, du skal køre i bil og så er der en del puzzles, som skal løses undervejs.

Styringen var som nævnt et af de største problemer med de tidligere udgaver, og det er forbedret en hel del i PS3-versionen. Den vigtigste ændring er, at kameraet er givet frit, så du bedre kan se, hvor du er på vej hen, hvilket selvfølgelig er en stor fordel i platforms-delen af spillet.

Fornemmelsen af hvornår du skal trykke på hop tasten virker desværre stadigvæk lidt flydende, hvilket resulterer i en del belastende dødsfald undervejs.

Den del af spillet, hvor du kører i bil har heller ikke en god styring. Her virker det som om du kører i en gammel amerikaner model fra tresserne med bløde støddæmpere.

Leg med ild

I en stor del af spillet skal du bruge ild til at komme videre i spillet. Dels kan du samle brandbare ting op og sætte ild til dem og brænde dig igennem trædøre og lignende. Herudover er de fleste våben baseret på, at du skal bruge din indre pyroman.

Ild-effekterne er enormt flotte og tydeligvis, der hvor udviklerne har brugt mange af deres kræfter. Så grafisk, er spillet flot. Hertil kommer, at stemmeskuespillet virkelig er i top, så du lever dig godt ind i historien. Problemet er bare, at historien er meget banal.

Af traditionelle våben har du kun en pistol, hvilket er skuffende. I stedet for skal du som nævnt bruge forskellige brandbare væsker til at nedlægge monstre med. Det er bestemt underholdende. Men et eller andet sted fandt jeg det også lidt trættende i længden, at du konstant var afhængig af at skulle kombinere forskellige ting for at slå dine fjender ihjel. Det slog tempoet i spillet ihjel.


DVD spillet

Alone in the Dark har også en lidt speciel feature. Du kan spille igennem spillet som en DVD. Det vil sige, at hver enkelt scene kan spillet for sig selv på hvilket som helst tidspunkt. Hvad formålet har været med denne del, er lidt uklart.

Du kan selvfølgelig vælge at springe de dele over, som du har svært ved at gennemføre. Men springer du i spillet, går det udover sammenhængen i historien, som burde være en nøgledel i et spil som dette.

På bundlinien er Alone in the Dark til PS3 blevet væsentlig forbedret siden de andre udgaver. Men det er bare stadigvæk ikke helt fintunet nok. Det lider under, at mange af de ideer, som har set godt ud på papiret i udviklingsfasen, bare ikke har underholdningsværdi nok i endelig udgave af spillet.