Prince Of Persia (2008)

Det første Prince of Persia introducerede verden til halsbrækkende akrobatik, drabelige puzzles og sværdkamp med bitre vagter – alt sammen i et forsøg på at redde den stakkels prinsesse på under en times tid. Sidenhen har konceptet udviklet sig – der er mere akrobatik, flere vagter, stadig en prinsesse med problemer, men heldigvis intet tidspres. Serien har udviklet sig gennem de senere år, og har holdt fast i de elementer der har fungeret – måske for fast, for den seneste udgave af Prince of Persia er langt mere børnevenlig og har ikke bevæget sig voldsomt langt fra de foregående tre spil i serien.

Vi befinder i en ny verden med en ny prins og et nyt problem. En mand forsøger at slippe en ond guddom løs, og den eneste der umiddelbart er tilbage til at gøre noget ved det, er hans datter, som er i besiddelse af en rivaliserende guddoms magiske kræfter. Heldigvis møder hun den persiske prins, som i denne inkarnation fordriver tiden med akrobatik og slyngelstreger som fx at røve ældgamle gravsteder for deres rigdomme. En rigtig charlatan siger selvfølgelig ikke nej til at hjælpe en kvinde i nød, og herfra folder historien sig langsomt ud. Det viser sig hurtigt at med gudens komme, er verden så småt ved at blive korrumperet, og det umage makkerpar må bevæge sig rundt til nøglesteder i området for at heale de sår i jorden, som korruptionen har revet op.

Spilverdenen foregår på et stort oversigtskort med en central del, hvor spillet starter, og en masse områder fordelt på fire sektioner, som ligger i udkanten af kortet. De første dele af de fire sektioner er frit tilgængelige fra starten af, men resten skal du ’købe’ dig adgang til. Når et område er klaret, fyldes det nemlig med såkaldte Life Seeds, spredt med rund hånd over hele banen. Samler du nok af disse, kan de indløses i templet ved spillets centrale del, og låse op for et sæt magiske kræfter til prinsessen. Med disse kan nye områder i de fire sektioner tilgås, og spillet kan fortsætte. Hver af disse sektioner har desuden deres helt egen boss, som du kommer til at møde gentagne gange, efterhånden som du får adgang til de dybereliggende områder.

Det er stort set umuligt at dø i Prince of Persia. Der skal godt nok ikke meget til før du falder direkte mod døden, men en af fordelene ved at have en prinsesse med dig er tilsyneladende at hun kan

flyve, og gribe ind inden du rammer jorden, og voila – du står tilbage det sted, hvor du sidst havde fast grund under fødderne. Det samme gælder sværdkampene mod de korrumperede, efterladte sjæle. Går det helt galt, kommer prinsessen til hjælp. Der er som sådan heller ikke nogen måler, der holder styr på hvor mange slag du kan tage, og hvis du holder ud et stykke tid, så bliver antallet nulstillet og du er så god som ny. Kampene er kombinationer af fire typer angreb; sværd, akrobatisk, kast og magisk. Disse kan kædes sammen til længere kombinationer, og i visse situationer er nogle vigtigere end andre. Kastet kan fx bruges til at opløses en særlig beskyttende aura, som fjenderne kan finde på at omgive sig med, og akrobatikken er ideelt til at bytte plads med modstanderen, hvis man kommer faretruende tæt på kanten. Derudover er de helt store kampe præget af såkaldte Quick Time Events, hvor man skal sørge for at time specifikke knaptryk med instruktionerne på skærmen. Om man kan lide det, må være op til den enkelte, men kampene er i hvert fald ret langt fra så dynamiske som vi tidligere har set det i serien.

Med den nye udgave af prinsen følger også en ny grafisk stil. Denne gang har Ubisoft valgt at blande en lidt mere voksen stil med et tegnet look, hvilket helt bestemt klæder spillet. Desværre er Playstation 3-udgaven en smule takket, og de mange takker klæder ikke rigtigt spillet. Samtidigt er der ikke voldsomt meget variation banerne imellem, hverken grafisk eller udfordringsmæssigt, hvilket er synd. Lydsporet er dog ret godt, og sætter det helt rigtigt præg på stemningen. Stemmeskuespillet er også ganske udmærket, og dialogen mellem prinsen og prinsessen er velskrevet, selvom prinsen er lidt af en drengerøv.

Alt i alt er Prince of Persia en god oplevelse. Den nye stil klæder helt sikkert serien, og det er godt at se at Ubisoft tør at gøre noget nyt ved en serie, der efterhånden har en del spil på samvittigheden. Hvis man endelig skal være negativ, så skal det nævnes at spillet ikke er specielt varieret. Prinsen kaster sig gennem de samme akrobatiske stunts igen og igen, og selvom banerne skam er forskelligt sat sammen, så er det begrænset hvor forskelligt en klatretur op ad en væg kan se ud. Der er heldigvis en del gåder og puzzles der gør det værd at sidde igennem, men en smule tålmodighed er nødvendig.