HAWX

Flyspil hører efterhånden mere til sjældenhederne på konsollerne. Bortset fra to stk. Blazing Angels titler, er Tom Clancy’s HAWX faktisk det eneste spil, der tager dig med op i skyerne på PlayStation 3.
Det er også nyt område for Tom Clancy spilserien, men heldigvis er der samme udvikler, der stod bag Blazing Angel spillene, der har udviklet HAWX, så de har lidt erfaring med i bagagen.

Clancy falder af på den

Som leverandør af historier til krigsspil er Tom Clancy mildest talt en erfaren herre. I dette spil er der desværre tale om en noget tynd kop te i forhold til tidligere. Du spiller kamppiloten major David Crenshaw, der til daglig leder en gruppe i det amerikanske luftvåben i 2014. De første missioner følger historien i Ghost Recon: Advanced Warfighter serien – du skal blandt andet redde hovedpersonen fra det spil.

Men herfra tager historien så en lidt for fantasifuld drejning efter min mening. Crenshaw’s gruppe bliver opløst og han bliver i stedet pilot i en privat lejehær ved navn Artemis, der udfører beskyttelse for store selskaber og de er i besiddelse af deres helt eget luftvåben.

Men da Artemis angriber amerikanske styrker skifter Crenshaw mening og giver sig i stedet til at beskytte de amerikanske tropper – lige som i de gode gamle dage.


Arcadepilot

Realisme er ikke kodeordet i Tom Clancy’s HAWX. Så hvis du er på jagt efter en klassisk flysimulator, skal du ikke investere i spillet. Du har for eksempel ikke mulighed for at lave take-off og landinger, da alle missioner starter i luften.

Hvis du til gengæld leder efter et flyspil, der er nemt at gå til, skal du ikke lede længere. Styringen er utrolig simpel og nem at kontrollere. Luftdueller plejer at være noget af det sværeste i flyspil, men det er der fundet en løsning på. Du kan aktivere ERS, som er et system, der laver små virtuelle porte, der leder dig tilbage til fjenden. Det har aldrig været nemmere at være kamppilot.


Venner på sidelinjen

Missionerne kan mere eller mindre deles op i tre grupper: angrib, forsvar eller eskortér. Angreb er efter min mening klart det sjoveste – der er ikke noget som at jage vildt. Forsvarsmissionerne er til gengæld den kedeligste del. Her kommer der bare x antal grupper af fjender i passende bølger, hvilket virker lidt falsk. Hvis fjenden nu alligevel har tænkt sig at bruge hele sin hær på at angribe et raffinaderi i ørkenen, virker det lidt mystisk, at han sender dem i kamp i små grupper.

I langt de fleste missioner har du to wingmen til at hjælpe med fjenderne. Du kan også give dem ordrer, og de napper da også enkelte fjender, men du får altid selv lov til at skulle eliminere hovedparten selv, hvilket fuldstændigt fjerner det strategiske element, der kunne have været et stort plus.

Så er det langt bedre, hvis du har online venner, da op til fire spillere kan spille missionerne igennem i co-op, hvilket er en fed feature, der trækker spillet i den rigtige retning. Der er også mulighed for at op til otte spillere kan lege luftduel imod hinanden online, men kun som ren team deathmatch – her måtte der gerne have været flere muligheder.

Højtflyvende bykampe

I forhold til mange andre flyspil er grafikken acceptabel uden at imponere. Du kommer blandt andet til at kæmpe over byer som Washington D.C., Tokyo og Rio de Janeiro i de 19 missioner, der er i spillet. Her er det bestemt en fornøjelse, at flyve ind imellem bygninger, hvilket giver en god fart fornemmelse. Det samme kan jeg ikke sige om at flyve missioner i ørkenen…

Tom Clancy’s HAWX er et nemt tilgængeligt flyspil, der er mere arkade end simulation. Men det gør heller ikke så meget. Selvom det virker som om, der er skåret lidt til hist og her, og missionerne kan blive en smule ensformige, er der tale om et acceptabelt flyspil. Tom Clancy’s HAWX leverer en tilpas underholdende oplevelse, hvis du har et indre Top Gun hjerte, der trænger til forløsning – og hvem har ikke det?