G.I. Joe: The Rise Of Cobra

Som barn i 80’erne havde jeg sindssygt mange G. I. Joe figurer og var som mange andre purke totalt påvirket af postyret der opstod med udgivelsen af tegneserien og tv-serien herhjemme.
Det er måske også derfor at der blev vækket en nostalgisk glød i mit hjerte, da jeg fandt ud af at en af årets store sommer blockbuster-film ville være G. I. Joe – The Rise of Cobra.

Som en hver anden stor sommer blockbuster med respekt for sig selv, er der selvfølgelig skruet et spil sammen til samtlige konsoller.

Spillet er et gammeldags skydespil i stil med Commando, hvor kameraet følger banen frem for at hvile bag spillerens højre skulder, som vi er vant til det i mange af de 3rd person shooters der udkommer nu om dage.

Sammen med en anden spiller eller den computer-styrede partner, vælger du et hold på to G. I. Joes i starten af hver bane. Man starter med kun at kunne vælge imellem Duke og Scarlett, men efterhånden som man kæmper sig igennem spillet, optjener man point, som kan bruges til at låse op for ny Joes.


De forskellige soldater, man får adgang til, er inddelt i tre forskellige klasser nemlig Soldier, Commando og Heavy Weapons. Det er egentlig ikke så vigtigt hvilken type man vælger, for lige meget hvilken Joe du vælger, går alle banerne ud på at skyde på alt hvad der rør sig. Der er godt nok nogen låste døre rundt omkring som kun kan åbnes af en speciel klasse, men de steder hvor de forekommer, er der som regel en strategisk placeret teleporter i nærheden, så man har mulighed for at bytte sine valgte soldater ud.

Alle soldaterne har specifikke signatur våben som desværre er ret dårligt balanceret. Man kan nærmest spille med lukkede øjne hvis man bruger Backblast og hans mortér og man kan samtidig sidde og krumme tæer over hvor lang tid det tager at slå noget som helst ihjel med Shipwreck og hans totalt ubrugelige shotgun.


Der er desværre ikke nogen former for våben at samle op, så når man har valgt sine to soldater, hænger man fast på de våben de har med, til man enten finder en teleporter eller gennemfører banen. Efterhånden som man dræber mange fjender i træk opbygger man dog en combo der giver mulighed for at bruge et speciel angreb, som også er unikt for hver soldat.

For at krydre lidt på gameplayet er der også mulighed for at køre rundt i forskellige fartøjer på nogen af banerne, men styringen af disse fungerer ikke rigtig optimalt og især de lette køretøjer skøjter rundt som var de på is. Man har også prøvet implementere et cover system, men da de fleste dækninger bliver skudt i stykker efter to-tre skud opgiver man hurtigt at gøre brug af det og i stedet begynder at kaste sig rundt for at undgå at blive ramt.


Spillets største fejl er dog kameraet. Da kameraet som sagt følger banen er der ikke nogen mulighed for at styre det overhovedet. Det ville sådan set ikke gøre så meget hvis man kun skulle løbe i én retning, men ofte finder man sig selv i en situation hvor vejene forgrener sig og man skal løbe imod kameraet, uden at kunne se hvad man løber imod eller hvad man skyder på. Jeg har også været ude for at kameraet har siddet fast i et hjørne et par gange hvor jeg blev nødt til at løbe tilbage igen for at ”fange” det så jeg kunne komme videre.

Spillets præsentation er heller ikke noget at råbe hurra for. Teksturerne er flade, banedesignet er kedeligt og lydsiden er latterlig. De fleste gange siger de fjendtlige soldater intet, men engang imellem spammer de lige pludselig ”G.I. Joe is here!” fem-seks gange i træk og jeg har også været ude for at en lydeffekt blev ved med at loope i baggrunden så jeg blev nødt til at pause spillet for at få den til at forsvinde.

I det hele taget er G. I. Joe lidt sjusket lavet. Kernen af spillet er der sådan set ikke noget galt med, da jeg syntes at det er rart at se nogen der prøver at udforske en gammeldags genre, men det virker mere som noget der hører hjemme som en udgivelse på Xbox LIVE Arcade eller Playstation Network og ikke som en disk-udgivelse til 400 kr. Hvis man så også havde brugt noget mere tid på at finpudse kameraet og tænkt lidt mere over hvordan man kunne differentiere de 3 forskellige klasser i spillet, kunne det have været ok, men som det er nu, er dine penge bedre brugt på at tage en tur i biografen for at se filmen.