Prototype

Hvem siger det skal være så svært at lave et vellykket superheltespil? Løsningen består selvfølgelig i at skabe sin egen superhelt og give ham en blanding af Spidermans mobilitet og Hulks råstyrke, tilsat dæmoniske træk fra en figur som Spawn. Det har canadiske Radical Entertainment gjort med Prototype og det fungerer utroligt godt på spil.

Historien i Prototype udspiller sig i New York, som er i undtagelsestilstand efter at en virus har ramt byen. De inficerede bliver til aggressive zombier, men også langt farligere mutanter udklækkes som følge af udslippet. På den anden side prøver militæret at bekæmpe truslen med den koldblodige organisation Blackwatch i spidsen (er det mon et tilfælde at navnet ligger så meget op af kontroversielle Blackwater?). Antihelten Alex Mercer vågner op i et lighus med hukommelsestab og er pludselig i besiddelse af kræfter, der vil få de fleste superhelte til at blegne af misundelse. Det skal vise sig hen ad vejen, at der intet tilfældigt er ved virussets opståen og at Alex spiller en central rolle i katastrofen.

Spillets 31 historiedrevne missioner sender Alex vidt omkring i byen og det ville være en underdrivelse af dimensioner at sige, at han får forskellige kræfter til at klare sig igennem. Alex’ kræfter gør ham i stand til at sprinte, hoppe og slås med overmenneskelig styrke og du belønnes løbende med point, du kan bruge til at udvide din alenlange liste af evner, der forårsager død og ødelæggelse. Mulighed for at lave flyvende spark der kan sende kamphelikoptere til tælling? Check. Mulighed for at slynge tentakler ud efter en helikopter, kapre den og vende den mod militæret i stedet? Check. Mulighed for at omdanne din arm til en enorm sværdklinge og kløve tilfældige forbipasserende i to dele? Jamen selvfølgelig. Senere får du også adgang til de altødelæggende ”Devastator” angreb. Jeg antager, at spiludviklerne har sat sig ned og lavet en liste over de mest destruktive egenskaber set på film, spil og i tegneserier og så besluttet sig for at implementere dem alle. Det er fedt, men samtidig også lidt overvældende hen ad vejen.

Alex’ bevægelsesfrihed er enorm og det er en fornøjelse at lave parkour-tricks hen over gule taxier med 100 km/t., løbe lodret op af husfacader eller svæve rundt mellem skyskraberne i Manhattan. Her er der også et lille minispil med at samle lysende kugler spredt rundt omkring, ligesom i det beslægtede Crackdown. Minsandten om Alex ikke også har mulighed for ”fortære” andre

mennesker og overtage deres identitet, hvilket bl.a. er nyttigt når du skal infiltrere militærbaser eller undslippe militærets opmærksomhed. Det kan også bruges til at få mere at vide om spillets historie, da der går en masse mennesker rundt med viden om centrale personer eller begivenheder, som Alex får adgang til ved denne proces.

Spillets primære missioner er medrivende underholdning, især fordi der er så mange tilgange til at klare dem. Historien i sig selv er dog ikke synderligt velskrevet; den bunder for meget i den slidte ”et eksperiment er gået galt” skabelon og Alex er hverken sympatisk eller interessant som den dæmoniske antihelt. Til gengæld er der lagt en vis dybde i forhistorien og det fungerer godt nok til at sætte skub i tingene og lede fokus hen på det vigtige, nemlig at bruge New York som destruktiv legeplads for den hævngerrige hovedperson.
Der er dog også svagheder såsom et lock-on system, der ikke altid rammer det tiltænkte, irriterende eskorteringsmissioner og en kontrol, der kan føles lidt upræcis til tider og samtidig have svært ved at håndtere så mange trykkombinationer. Det bør også nævnes, at jeg oplevede spillet gå ned én gang, men jeg mistede næsten intet fremskridt, da spillet auto-saver.

Grafisk er Prototype noget ujævnt. Det er bl.a. problematisk, at objekter indimellem forsvinder af syne, hvilket kan gøre det svært at lede efter de førnævnte kugler og detaljegraden halter i visse henseender. Men i andre situationer imponerer eksempelvis udsigten over den hærgede by og når du først jages af 4 kamphelikoptere, mens gaden er et inferno af militær og mutanter, der bekriger hinanden, så har du det formentlig for sjovt til at hæfte dig ved svaghederne. Lydsiden matcher det visuelle i at gengive kaosset, med dramatisk filmmusik og hårdtslående lydeffekter, mens stemmeskuespillerne lyder meget alvorlige og desværre også ret monotone.

Med den historiedrevne del af spillet og de mange sideaktiviteter har Prototype en udmærket længde og bagefter er der mulighed for at starte forfra med alle dine kræfter. En multiplayer-komponent ville dog være kærkommen, ikke mindst fordi det er så underholdende at forårsage ødelæggelse i byen. Men det er ren sniksnak fra min side, da jeg generelt var overordentlig godt underholdt. Prototype er et stykke digitalt legetøj, som alle der er vokset op med drengedrømme om superhelte og deslige formentlig vil elske. Her får du i hvert fald rig mulighed for at udleve (magt)fantasierne.