Chase H.Q.

Det går ud på (hvis man da kan tale om en handling i et bilspil af denne type), at finde en ond og grim forbryder, som har stjålet en slikkepind fra John Waynes lillebror (eller sådan noget lignende). Nancy fra Chase Headquarters fortæller over den indbyggede bil-radio-computer-dingenot i den flotte sorte superholdbare bil (Hvem sagde Knight Rider), at der er noget galt, og hvilken bil den grimme mand kører i. Så skal Crocket og Tubbs (eller hvem de nu forestiller, det er i hvert fald en sort og en hvid) ud for at finde bilen.

Når bilen er fundet, skal den smadres.


De små flotte "slikkepinde" er åbenbart gået af mode derovre i United Steaks. Man har 45 sekunder til at smadre ind i bilen cirka 20-15 gange (der er et “Smadr-O-Meter (tm)” ovre i venstre side at skærmen.) Der sker at uforklarlige årsager intet med ens egen bil, men den er jo også en superbil (hemmelig identitet: Car Kent).

Når man så har smadret forbrydernes bil, skriger politi-manden: “Jur ånder aræst”, bare fordi manden har begået et massemord. Hvad er der mere at sige om dette “spil”? Bilen er alt for lille i forhold til omgivelserne (eller også er det alt det andet, der er for stort).

Desuden (gulp): Søren er uenig med mig, og står og peger på en flot grå fyreseddel... Hjælp, nu peger han med en hammer... Okay, jeg tilstår. Selv uden Søren Suppeskes indblanding, må jeg jo nok indrømme, at Chase HQ er ret sjovt at spille et stykke tid. Jeg tror bare ikke på, at det kan holde. Det mangler et eller andet i forhold til spillemaskinen, og det gør at man (jeg) ikke gider spille ret meget mere på det her spil. Det er alt for ensformigt i længden. Men: Hvis du har en masse penge, som du skal have fyret at på noget kortvarig underholdning, der er nemt at komme i gang med, så køb Chase HQ eller send mig pengene, og jeg vil returnere med et abonnement på et blad med nogle halvnøgne ænder (og jeg taler ikke om Dynamite Dux).

Hvorfor bruger man aldrig Amigaens grafik til noget? Hvorfor bruger man altid Atari'ens. Den flotteste grafiske detalje i spillet er at bremselyset tænder når man bremser. YYYEEEAAACCCHHH. Lyden er til gengæld kvalitet, der er til at leve længe med. Lidt samplet tale og en god molodi (bamsesnak, ja tak) gør sit til at skabe en vis atmosfære. Desværre er spillets totale kvalitet ikke nær høj nok til at en gang fed musik kan redde det.