Spillet benytter sig af det ur, der er indbygget i Gamecuben. Når spillet startes første gang, kan spilleren se en håndfuld tv-programmer og bevæge sig rundt i værelset, men derefter låser spillet nærmest. Nye tv-programmer og nye områder gives der først adgang til den følgende morgen. Det betyder, at spilleren gives cirka en times spil hver af de seks dage spillet strækker sig over. Måske et forsøg på at tækkes de hysteriske forældre der kun vil lade deres børn spille en time om dagen, eller måske er det bare for at få spillet til at holde mere end én dag - der er ikke over seks timers spil i det.
På tur med Pikachu
Når der ikke er flere tv-programmer, skal Pikachu underholdes. Det foregår ved at tage bussen hen til et af de andre områder - en strand, et bjerg eller en skov. Her er der flere forskellige Pokémons, som alle stiller et spørgsmål om dem selv. Lykkedes det at svare rigtigt og det gør det næsten altid da det korrekte svar er åbenlyst, får man et af de pokémonkort, der er mulighed for at samle på. Af andre aktiviteter spilleren kan tage sig til efter tv-programmet, er der kun en malebog og nogle Game Boy-lignende minispil. Spillet er så simpelt, at vi undrer os over, hvorfor det udgivet på Gamecube og ikke som en DVD-film. Styringen af spillet foregår desuden ved hjælp af en cursor - en styremåde der ville have passet til et PC-spil, men ikke et Gamecube-spil.
Dræbende kedeligt
Spillets grafik er nuttet, men bestemt ikke flot. Der er ingen lækre detaljer, fine animationer eller flotte effekter. Det ligner Pokémon, men mere godt er der ikke at sige om den. På lydsiden er der heller ikke meget godt at sige. Melodierne er korte og meget monotone, mens lydeffekterne stort set kun består af pokémonernes sludre-snak. Både grafikken og lydsiden hjælper til med at gøre spillet dræbende kedeligt.
Børnespil?
Selvom målgruppen er de yngste børn, så mener vi ikke noget barn vil kunne underholdes. De lange sekvenser hvor der ingenting sker, vil få selv det mest tålmodige barn til at skifte spil med det samme. Ydermere så indeholder spillet utroligt meget tekst, som endda er på engelsk, hvilket vil kræve at forældrene spiller med.
Konklusion
Der var engang, hvor Pokémon var et originalt, sjovt og spændende koncept, men det er forbi med dette spil. Pokémon Channel er uden tvivl det værste spil, vi nogensinde har set Nintendo lægge navn til - grundet manglen på interaktive elementer, vil vi endda tøve med overhovedet at kalde det for et spil, men nærmere en hån mod mediet. Køb hellere en stak VHS-bånd med pokémontegnefilm, eller tag et spil pokémonkort.