selvsagt hurtigt trivielt. I AA kan du se dit fly fra to forskellige vinkler: Lige bag ved flyet, eller inde fra cockpittet. Du kan dog også skifte kameraet så det hele tiden peger mod bossen, eller så det følger det missil du lige har fyret afsted men disse kameravinkler er alt for forvirrende og er mere til skade end til gavn. Flyene i AA har tilsyneladende uendelig ammunition. Du kan blæse missiler afsted i en uendelighed, men tilgengæld har du kun 2 'smart-bombs' til rådighed. De forskellige fly er desuden udstyre med forskellige forsvarssystemer som fx. bestå i at jamme missiler der er ved at ramme dig, eller at detonere en række små bomber ud bag flyet.
Under missionerne får du hele tiden nye informationer af en sexet kvindestemme, om nye fjender der er på vej, eller om at din ene wingman har 3 fly i røven og godt kunne bruge en hjælpende hånd. Desuden kommer dine wingmen konstant med kommentarer, hvis de smoker et fly eller bliver skudt ned. De kommentare var jeg gerne foruden, for de er noget af de mest ensformige og platte jeg har hørt siden jeg testede Wargods. F14 piloten "Hawk" som er en rigtig all-american good-guy der mest ligner en quarterback på et amerikans college-football hold, har den grimmeste californiske surfer-accent og kommer med kommentarer som "Wouuuu...You're toast, maaan !" når han skyder en, eller "Heeey, Narly !" (hvad det så end betyder) når han er tæt på selv at ryge. Den russiske pilot "Volk" sparer heller ikke på accenten (lyder mest som Swarzenegger i hans tidlige dage) når han råber "Now you weeel die !" eller "Dosvedonya, comrade"...og såddan kunne jeg blive ved.
Plottet i spillet er pratikst talt grinagtigt. På hver bane findes der på en ny dårlig lille historie, som du får serveret i det utroligt smagløse og commodore 64'er-agtige briefing-interface. På første bane er det fx. et eller andet med at nogle terrorister har sprunget sydpolen i luften, så Tokyo er blevet oversvømmet, og nu er de altså på vej for at smadre hvad der er tilbage af byen...hmmmm...
Alt i alt er Aerofighters Assault et spil man spiller 2 gange før man er træt af det, det er simpelthen for ensformigt i gameplayet, der er ikke nok forskellige fjender og det er som om spillet sætter sig pladask mellem to stole, da det hverken er en realistisk fly-simulator (prøv hellere Pilot Wings) eller et shoot'em up spil (prøv hellere Lylat Wars). Desuden var jeg et par gange ude for at spillet direkte gik ned ! Ja, du hørte rigtig ! Lige når det er ved at blive bare en smule sjovt, frøs skærmen, og kun den irriterende top-gun agtige muzak kørte monotont videre...Arrrrgh ! Aerofighters Assault præsentere er efter min mening en af de utroligt mange hurtigt og serieproducerede spil, som kun fremstilles med henblik på økonomisk succes, der er hverken lagt særligt meget tid eller kreativitet i produktet og min bedømmelse bliver der efter.