Aero Fighters Assault

Aerofighters Assault Holdet har brug for din hjælp for at redde Jorden fra det onde Phutta Morgana og deres ødelæggelsesmaskiner. Deltag i kampen i det eneste spil der gælder..

...står der på omslaget til det nye flysimulator spil, Aerofighters Assault, til Nintendoen. Det burde jo i sig selv være nok til at skræmme en hver fornuftig n64-freak langt væk, men vi besluttede os da alligevel til at give spillet en chance...

Aerofighters Assault hævder at være den vildeste og meste actionfylde flysimulator til Nintendoen og disker op med 5 forskellige jagere at flyve i (der kan selvfølgelig vindes et par nye undervejs gennem spillet.) Det første fly er den gamle flysimulator kending F-14 Tomcat, udstyret med varmesøgende missiler, og maskinkanon. Alt sammen meget almindeligt, indtil vi lidt længere nede i rækken finder fly som FS-X'eren; et kulsort ninja-fly som skyder med målsøgende kastestjerner og den russiske SU-35 Super Flanker, der er armeret med Fire Balls og Fire Arrows...hmmmm...(spiller de gamedesignere for meget Dungeons and Dragons , kunne man så spørge sig selv..?)

Selve gameplayet går ud på at du, med hjælp fra 3 af de andre "gode" fly, skal flyve rundt og nakke fjender. Du starter i luften, ved siden af dine venner, så der er ikke noget med take-off, landingsstel og alt det som man plejer at finde i "rigtige" flysimulatorer. På banerne er der somregel en eller anden ond ond boss som skal klares og han er naturligvis godt beskyttet af en sværm at onde onde kampfly, helikoptere eller kanonbåde som helst skal pløkkes til atomer, så du kan få fred til at koncentrere dig om bossen. Du kan flyve helt frit rundt på banerne og behøves altså ikke flyve en bestemt vej hele tiden, desværre er banerne ikke særligt store, så auto- piloten tager ret tit over og drejer dit fly tilbage på banen.

Interfacet er i bedste flysimulator-stil fyld med alskens informationer om din højde/fart, hvor meget energi dit fly har tilbage osv. og der findes naturligvis også en radar så du kan følge med i hvor dine fjender befinder sig. Denne radar er desværre utroligt forvirrende. Der er tit er over 20 fjender på den på en gang og så er det næsten umuligt at holde styr på hvilket fly det er du er ved at jage ned. Desuden har den en slem tendens til at skifte mellem hvor langt den rækker, såddan at når du er tæt på et fly, kan du kun se den på din radar, men sekundet efter har radaren skiftet afstand, og så er der pludeslig 20 røde prikker og du må ellers gætte dig frem til hvad for en det nu lige var du var efter.

Når du har låst dine missiler på et fly, dukker der en grøn streg op som viser dig i hvilken retning dit mål befinder sig, såddan at man bedre kan jage den selvom den skulle slippe ud af ens synsfelt. Det ender desværre med at man bruger halvdelen af tiden med at jage denne grønne steg så man kan få de hurtige fjender ind i sit sigtkorn igen og det bliver

selvsagt hurtigt trivielt. I AA kan du se dit fly fra to forskellige vinkler: Lige bag ved flyet, eller inde fra cockpittet. Du kan dog også skifte kameraet så det hele tiden peger mod bossen, eller så det følger det missil du lige har fyret afsted men disse kameravinkler er alt for forvirrende og er mere til skade end til gavn. Flyene i AA har tilsyneladende uendelig ammunition. Du kan blæse missiler afsted i en uendelighed, men tilgengæld har du kun 2 'smart-bombs' til rådighed. De forskellige fly er desuden udstyre med forskellige forsvarssystemer som fx. bestå i at jamme missiler der er ved at ramme dig, eller at detonere en række små bomber ud bag flyet.

Under missionerne får du hele tiden nye informationer af en sexet kvindestemme, om nye fjender der er på vej, eller om at din ene wingman har 3 fly i røven og godt kunne bruge en hjælpende hånd. Desuden kommer dine wingmen konstant med kommentarer, hvis de smoker et fly eller bliver skudt ned. De kommentare var jeg gerne foruden, for de er noget af de mest ensformige og platte jeg har hørt siden jeg testede Wargods. F14 piloten "Hawk" som er en rigtig all-american good-guy der mest ligner en quarterback på et amerikans college-football hold, har den grimmeste californiske surfer-accent og kommer med kommentarer som "Wouuuu...You're toast, maaan !" når han skyder en, eller "Heeey, Narly !" (hvad det så end betyder) når han er tæt på selv at ryge. Den russiske pilot "Volk" sparer heller ikke på accenten (lyder mest som Swarzenegger i hans tidlige dage) når han råber "Now you weeel die !" eller "Dosvedonya, comrade"...og såddan kunne jeg blive ved.

Plottet i spillet er pratikst talt grinagtigt. På hver bane findes der på en ny dårlig lille historie, som du får serveret i det utroligt smagløse og commodore 64'er-agtige briefing-interface. På første bane er det fx. et eller andet med at nogle terrorister har sprunget sydpolen i luften, så Tokyo er blevet oversvømmet, og nu er de altså på vej for at smadre hvad der er tilbage af byen...hmmmm...

Alt i alt er Aerofighters Assault et spil man spiller 2 gange før man er træt af det, det er simpelthen for ensformigt i gameplayet, der er ikke nok forskellige fjender og det er som om spillet sætter sig pladask mellem to stole, da det hverken er en realistisk fly-simulator (prøv hellere Pilot Wings) eller et shoot'em up spil (prøv hellere Lylat Wars). Desuden var jeg et par gange ude for at spillet direkte gik ned ! Ja, du hørte rigtig ! Lige når det er ved at blive bare en smule sjovt, frøs skærmen, og kun den irriterende top-gun agtige muzak kørte monotont videre...Arrrrgh ! Aerofighters Assault præsentere er efter min mening en af de utroligt mange hurtigt og serieproducerede spil, som kun fremstilles med henblik på økonomisk succes, der er hverken lagt særligt meget tid eller kreativitet i produktet og min bedømmelse bliver der efter.