Ratchet & Clank: Going Commando

En skrue løs

Jak & Daxter er ikke det eneste umage par, der skal på nye eventyr i år. Også deres PlayStation 2 kolleger Ratchet & Clank må tage arbejdshandskerne på og fylde ny ammunition i deres våben. Sidste gang var deres eventyr på højde med Jak & Daxter's, men kan de holde stilen og leve op til forventningerne? Du kan finde ud af det hele, hvis du læser vores anmeldelse.

Ratchet & Clank har siden det første spil haft ét problem - de er blevet sammenlignet med Jak & Daxter, der som bekendt er hovedpersoner i to af genrens bedste spil. Denne sammenligning er bestemt heller ikke uretfærdig, da spillene på mange måder minder om hinanden. Vi vil dog alligevel, så vidt muligt, undlade at sammenligne med Jak II, da vi mener at Ratchet & Clank 2 sagtens kan stå på egne ben. Spillet har i USA fået undertitlen Going Commando, men i Europa har vores to helte taget underbukserne på igen og undertitlen er i stedet Locked & Loaded. Og lad os så se hvad det hele handler om.

Arbejdsløse helte

Ratchet, en sær skabning, der kunne være næste skridt i kattens evolution og Clank, en robot med høj intelligens og uforståelig humor, er vores helte. De har levet højt på deres succes i det første spil og nyder nu deres stjernestatus. I et talkshow kommer det dog frem, at de er begyndt at kede sig. De mangler farer og udfordringer og søger derfor et job, der kan opfylde deres behov. Denne jobansøgning giver pote og de kommer i kontakt med et galaktisk forskningslaboratorium. Et forsøgsdyr er blevet stjålet og laboratoriet har brug for Ratchet og Clank's hjælp til at finde det. Dette bliver starten på en lang og spændende historie, der løbende tager flere overraskende drejninger. Der er masser af humor, men desværre for folk der ikke har spillet det første spil, også nogle få hentydninger til ting som skete dengang.

Våbenkapløb

Som historien skrider frem bringes vores to helte vidt omkring i galaksen. Hver planet, som de besøger, har en række missioner, der enten kan eller skal klares, inden rejsen går videre. Hvilken rækkefølge man klarer missionerne i er ofte valgfri og man kan frit flyve frem og tilbage mellem planeterne. Det får spillet til at virke meget lidt lineært og gør at man næsten altid kan finde på noget nyt at lave. Ligesom i forgængeren er banerne en blanding af action og platform. Vægten er dog lagt på action elementerne og spillets tilhørsforhold til platformgenren ses mest i forbindelse med indsamlingen af skruer og møtrikker og nogle enkelte afgrænsede hoppesekvenser. Ratchet er hovedpersonen i de fleste baner og selvom han både kan hoppe og svæve, så er brugen af de mange forskellige våben alligevel det centrale i spillet - og det er bestemt ikke dårligt. Udvalget af våben er enormt og udvides i takt med at man køber nyt isenkram

for de opsamlede skruer og møtrikker. De mange fjender, der skal nedkæmpes, opfører sig vidt forskelligt, hvilket betyder, at der kommer en lille smule strategi ind, når der skal vælges det rigtige våben mod hver fjende. For yderligere at opfordre spilleren til at skifte våben jævnligt, så stiger et våbens styrke jo mere det bliver brugt. Undlader man at bruge et våben vil det altså blive svagt og dermed vil et potentielt effektivt middel mod enkelte fjender forsvinde. Løber Ratchet tør for ammunition, er han dog ikke helt fortabt. Den enorme skruenøgle han bærer rundt på kan han nemlig både kaste og slå med. Flere baner indeholder nogle mindre puzzles, men de tager på ingen måde opmærksomheden fra den underholdende og tempofyldte action som spillet er præget af.

Clank = Olimar?

Udviklerne har ganske ubegrundet frygtet, at vi ville finde action banerne ensformige og har derfor kastet nogle anderledes baner ind for at give spillet noget afveksling. Vi bliver eksempelvis sendt ud i vilde dog-fights midt i et asteroidebælte og hæsblæsende F-Zero lignende racerløb. Alle disse baner er simple uden at blive kedelige og bidrager til spillets høje grad af afvekslende gameplay. Det er på ingen måde originalitet, der præger spillets gameplay, men et enkelt område må vi alligevel fremhæve. I nogle få baner tager man kontrol over Clank i stedet for Ratchet. Clank har evnen til at kontrollere andre robotter. Det resulterer i nogle Pikmin lignende baner, hvor Clank, som en anden Captain Olimar, skal gennemføre banen ved at udnytte forskellige robotters evner rigtigt. Det er sjovt og endnu engang må vi klappe i hænderne over, hvor afvekslende en oplevelse spillet giver.

Lækker grafik

Nu kan vi ikke holde os mere. Vi bliver nødt til at sammenligne med Jak II - og til forskel fra Naughty Dog så har Insomniac formået at få grafikken til at køre fuldstændigt flydende, uden de mindste fald i frameraten. Omgivelserne i spillet er godt varierede, lækkert designede og fulde af detaljer. Animationen af både monstre og vores to helte er ligeledes i top og det gælder faktisk hele spillets grafiske præsentation. Spillet er, ligesom Jak II, noget af det flotteste på PlayStation 2. Til sidst skal det nævnes at spillets lydside også er rigtigt god. Især musikken er vi glad for. Den indeholder masser af fornøjelige melodier i flere forskellige stilarter, alle perfekt tilpasset den lokation og spilsekvens de tilhører.

Konklusion

Kun det faktum at langt det meste i spillet er set før, afholder os fra at uddele den absolutte topkarakter. Vi er imponeret over spillets meget afvekslende gameplay, de mange forskellige våben og banerne hvor man styrer Clank. Grafik og musik er ligeledes i top og spillet har underholdt os mere end Jak II - hvilket ikke siger så lidt.