X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Virtua Fighter 2


Et af de aller bedste kampspil nogensinde har fundet sin vej til pc'en. Hvordan holder den op mod sine brødre, Arcaden og Saturnen?

Langt om længe er en af Segas absolut toptitler kommet ud på PC. Virtua Fighter 2 er et af de bedste beat'em ups nogensinde, så det var helt klart på tide af Sega fik taget sig sammen. Jeg vil ikke gå så meget i detaljer omkring baggrundshistorien og de enkelte personer, se min anmeldelse af Saturn versionen for de detaljer. Istedet vil jeg se på hvordan spillet er at spille på en PC.

Først og fremmest: Alle moves'ne er der. Alle karaktererne, og der er sågar de samme "cheats" som på Saturn versionen. I det hele taget ligner spillet Saturn versionen RET meget. Det er jo fint nok, da den var i særklasse. MEN... der er dog lige et par små problemer.

Ikke alle har et joystick/joypad, og det besværliggør styringen en del, da der kræves meget hurtige reaktioner og kombinationer af bevægelser. Ok, lad gå med det. En joypad er en investering på ca. 200 kr. Det kan klart anbefales, da det gør spillet NOGET nemmere.

Men desværre er der lige en anden hage ved spillets kræv. Det vil ha' POWER! Meget power. Min testmaskine er en 166MHz Pentium med 128MB Ram, og selvom Sega skriver at Pentium 90Mhz er minimum, skriver de også at en 166MHz Pentium anbefales. Så meget for min "hurtige" maskine. Og det ses da også.

Jeg kan absolut ikke køre med alle detaljer og 16-bit grafik slået til, så er spillet helt umuligt at spille, da frameraten så er omkring 4-5 i sekundet. For at få en rimelig hastighed, skal jeg køre i 8-bit med moderat detaljegrad. Det gør at spillet ikke er nær så pænt som Saturn versionen, og i det hele taget er det nogle rimelige heftige krav der stilles til ens maskine.
I sin uendelige visdom har Sega valgt IKKE at lave 3DFX (eller andre 3D kort) support. Måske fordi de ikke gennemførte den handel med 3DFX Interactive alligevel. Men hvorfor det skal gå ud over PC-ejere, ved jeg ikke. Der ER dog MMX support, og har man en Pentium med MMX, er spillet noget mere udholdeligt. En Pentium 200MHz MMX er helt rimelig at spille spillet på. Men dog stadig ikke optimalt. Med 3DFX havde det været muligt at lave en perfekt gengivelse af Saturn versionen. Der går rygter om at der kommer en Direct3D patch, men der har længe gået rygter om at det også skulle komme til andre, ældre Sega spil, og vi har ikke set en pind fra dem endnu.

Men ellers er spillet da absolut fornøjeligt. Man kan stadig få en del sjov ud af det i 2-player, og det understøtter faktisk netværk, både IPX og TCP/IP, hvis man skulle ønske at spille over internet. Alle de kendte features fra Saturn versionen er der, man kan ændre en del på detaljegraden, så flere kan få sjov ud af spillet, men det er lidt synd at man KUN kan køre spillet i 640 x 480. Folk med en 100MHz Pentium vil ikke ha' det så sjovt. Kunne man sætte det ned til 320 x 240, kunne man faktisk fordoble hastigheden, og spillet ville sikkert stadig være sjovt at spille, selv om grafikken var lidt mere grov i det. Det må man da for pokker selv ha' lov til at vælge! Men nej, det syntes Sega ikke.

Anyway, har man en Pentium II er spillet sikkert fortrinligt at lege med, og det er ikke fordi der er noget galt med selve spillet, det er bare kravene der er lidt for høje. Endnu. Mit råd? Hvis du er til denne slags spil, så vent lidt med at købe Virtua Fighter 2. Om et halvt år kan det sikkert fåes billigere, og til den tid har du sikkert en hurtigere maskine.

Virtua Fighter 2 (US)
Reviewer's rating
7/10

Virtua Fighter 2   © Sega 1997   (ARC)    1/3 Virtua Fighter 2   © Sega 1997   (ARC)    2/3 Virtua Fighter 2   © Sega 1997   (ARC)    3/3