Bionicle

Sammen med Harry Potter-licensen, er Bionicle universet Legos suverænt største succes nogensinde. Der bliver rykket mange Lego-kasser over disken med de sære figurer og deres finurlige navne. Et Bionicle-spil til stort set alle nævneværdige platforme var uundgåeligt.

Den primære målgruppe er Lego-fans i 7-10 års alderen, og hér har Argonaut egentlig ramt rimeligt godt. Faktisk så godt, at udenforstående der endnu ikke har stiftet dybdegående bekendtskab med det omfattende Bionicle univers, ikke har mange chancer for at lære de mange navne at kende eller at forstå den højere mening. Bionicle er kendt for at bruge begreber fra maori-indianernes religion, blandet med en masse andre udtryk fra Polynesien, og for alle andre end Bionicle-fans og maorier, giver de ikke meget mening.
Et lille uddrag fra manualen: "Matoran-landsbybeboerne fra Mata Nui flygtede i frygt for Bohrok-sværmene. Under din udforskning af de forskellige Wahi skal du finde de spredte Matoran'ere." Pludselig ærgrer man sig over at man ikke er 9 år igen, og har leget med de populære klodser hele det sidste års tid. Heldigvis betyder det mindre for selve spillet, og det er ret fedt at der i den grad bliver holdt fast ved stilen.

Bionicle er et meget traditionelt "3D action adventure" spil, hvor det gælder om at befri de stakkels Matoran'ere fra den onde Makura. Man styrer en af de seks Toa-helte igennem 6 missioner, som hver har deres specielle egenskab. En flyver, en anden svømmer, en tredje surfer, osv. Man fristes til at sukke og tænke om man ikke har set det et par gange før, og jo, der er absolut intet nyt overhovedet i denne titel, udover det populære Bionicle univers. Spillet er 100% lineært, man spiller én Toas mission ad gangen, som hver er inddelt i nogen sub-levels, og til sidst møder man en boss.
I de første missioner skal man løbe rundt og nedlægge fjender, og finde Matoran'ere som er gemt rundt omkring på banen. Ofte skal de så efterfølgende hjælpe en med at betjene en stor maskine, så man kan komme videre.
Senere styrer man de andre Toa'er, som bla. snowboarder ned af sneklædte bjergsider eller store lavastrømme.
Man har de samme muligheder med alle Toa'er. Kryds = hoppe, cirkel affyrer våben, firkant aktiverer skjold. Man kan holde firkanten nede for at genoplade sin energi, men det tager et stykke tid, og man er sårbar imens. Endelig er der trekanten, som i sjældne tilfælde kan udløse et særligt voldsomt angreb, eller en speciel evne. Eksempelvis kan en af Toa'erne svæve gennem luften hvis man hopper og taster trekant.

Puzzles er begrænset til "find knappen & skyd den", og udfordringen i spillet kan ligge på et meget, meget lille sted. Det måske ikke altid lige nemt at vurdere om sværhedsgraden er passende

for børn mellem 7 og 10 år, men jeg har altså mødt en del hardcore unger, som ikke vil ha' de store vanskeligheder med at drøne igennem Bionicle på rekordtid. En gennemsnitlig spiller, vil kunne gennemføre på 8-10 timer, langt de fleste vil kunne gøre det på omkring 5!

Det hele foregår i øvrigt på dansk (og en række andre sprog), inklusive cut-scenes. Der er tydeligvis blevet lagt en del arbejde i denne del, der er masser af stemning i scenerne, og der bliver fyret de vildeste Bionicle-betegnelser af, så man skal følge godt med. Desværre virker det indimellem til at det trods alt er gået lidt for hurtigt: Man kan se figurerne gestikulere, men man hører intet. På andre tidspunkter sidder man med en klar fornemmelse af, at hér mangler der altså noget underlægningsmusik.
Musikken er også helt fin, meget pompøs og storslået, som den slags nu engang skal være til 3D action adventures. Men igen sidder man nogen gange og fornemmer, at musikken ikke helt hænger sammen med det man ser på skærmen.
Det er dog småting, som fans bestemt ikke hænger sig i, og da slet ikke Bionicle fans.
Der er nogen få CGI-scener, som er meget overbevisende animeret, resten af mellemsekvenserne er lavet med spillets egen engine.
Grafikken er under middel. Landskaberne er lidt kedelige og der kunne nemt presses mange flere detaljer ind. Men det er ret fedt at se at alle figurerne er "lavet" af Lego-klodser, og for en udbrændt Lego-bygger, er der masser af inspiration gemt i spillet.

Styringen er som sagt simpel og ikke knivskarp. Den klassiske med et kamera, der flyver forvirret rundt bag én, oplever man ofte. I enkelte tilfælde til så stor frustration, at joypad'en er på nippet til at få turen igennem tv'et.

Det skal i øvrigt lige tilføjes, at Lego har vist hensyn til maori-indianerne nu, og ikke længere anvender begreber og udtryk, som direkte refererer til elementer fra deres tro. Om det var truslen med et enormt sagsanlæg, eller blot lidt hensyntagen fra Legos side, melder historien desværre intet om.

Bionicle leverer stort set hvad man kan forvente: Lidt konsol-action til de mindste, som går op i Bionicle-universet med liv og sjæl. Spillet er meget børnevenligt, og man får da også lyst til at finde Lego-klodserne frem igen, når man er færdig. Som en lille gimmick (eller skal vi bare sige "bisset marketing") er der faktisk en særlig Bionicle Lego-klods med i æsken, som man efter signende kun kan få med spillet.

Men man skal ikke begynde at sammenligne det med sværvægterne, "Jak & Daxter", "Ratchet & Clank", osv., for Bionicle når dem ikke end ikke til sokkeholderne. Så med mindre du (eller dine søskende) sover med en Lego Toa under dynen, er det tvivlsomt at du vil få meget ud Bionicle.