Final Fantasy VII

PlayStationens mest sælgende titel nogensinde, hvordan kan et RPG nogensinde blive SÅ populært?

Det er efterhånden en del år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med Final Fantasy og Squaresoft. Jeg kan huske at en ven introducerede mig for Final Fantasy I, men det var ikke lige min kop te. Han var helt vild med det, men det sagde mig intet.

Nogen tid senere (i 1992) kom Final Fantasy II så. Igen var han helt oppe at køre, og atter skulle jeg se det. Vi sad så og spillede det, og det var nok den eftermiddag der fik mig hooked på ikke bare Final Fantasy, men den slags spil i det hele taget. Jeg fik selv fat i spillet, og spillede det igennem.

Senere kom FF III - men det var på japansk, og der var versionsnummeret et andet (vi går glip af meget i Europa og USA), men vi fik det altså på japansk, og det var så noget med at prøve sine bedste gæt på hvad man skulle gøre. På en eller anden måde nåede vi rent faktisk igennem spillet, selvom jeg tror det var godt at vi var to, eftersom det fra tid til anden blev ekstremt træls ikke at fatte noget af det der stod på skærmen. Da den engelske version (slutningen af 1994) kom, fik vi begge fat i den, og det var simpelthen en fornøjelse at spille. Jeg husker stadig at jeg var meget glad for Esper systemet, der gjorde muligt at opbygge en karakter baseret på de Espers man havde.

Nu sidder jeg så med FF VII. Det er faktisk efterfølgeren til FF III (engelsk version), så jeg havde faktisk lige FF III inde på SNES'en for at genopfriske minder. FF III havde en fantastisk historie

I FF VII spiller du Cloud, en tidligere soldat i "Soldier" hæren. Du har droppet ud af den, og hjælper nu en terroristgruppe ved navn "Avalanche" for penge. Men naturligvis ændres meget i løbet af spillet.

Avalanche vil forsøge at sprænge en række reaktorer i luften. De sidder i yderkanten af den by som spillet foregår i, og ejes af den onde "Shinra Corporation". Efter medlemmerne af Avalanches udsagn, prøver Shinra at tappe verdens energi og bruge den til egne formål. Det første du skal gøre i spillet, efter at du har sprunget af toget på stationen, er at trænge ind til den første reaktor og sprænge den i luften. Så snart den er fundet, møder du din første store modstander, og selv om den kan synes svær at overvinde, er det ikke noget særligt. Bare husk at heal'e dine folk ind imellem.

Efter denne kamp kører det ellers bare der udaf. Man bliver meget nemt grebet af historien, og historie (og dialog) er der nok af, men eftersom spillet kommer på hele 3 CD'er er det vel ikke så mærkeligt. Det skal her nævnes, at den megen dialog og de lange scener hvor man bare ser på, nok vil gøre spillet lidt uinteressant for den yngre del af den Playstation-spillende befolkning. Men os andre - især os der nød de tidligere spil - vil sluge det hele råt, og nyde hver sekund af det.

Jeg kunne komme ind på meget mere omkring den gode historie, men vil i stedet nævne at selve spillet blander lidt forskellige spiltyper. Således er det ikke kun at vade rundt og slås nu og da. Man kommer ud og køre på motorcykel, man får chance for at tjene penge på en slags casino, og mange andre små fornøjelige spil.

Men der er da også en del slåskampe, men de er faktisk meget veludførte. Man kan vælge mellem 100% tur-baserede kampe, eller den mere spændende form, Active Time Battle (ATB) hvor fjenderne angriber dig hvis du er for sløv til at reagere. Det giver kampene lidt mere tempo.

I kampene vil du hurtigt lære at bruge de forskellige våben - ikke bare sværd og sådan, også et våben som hedder Materia. Materia er en slags "brændstof" til at udføre magi. Man kan både være heldig at finde materia, og det kan også købes nogle steder i spillet. Man kan kombinere forskellige slags materia, og på den måde opnå forskellige effekter. Noget som giver et ekstra element til kampene! Materia har dog nogle ulemper. De giver måske flere Magic Points, men så tager de måske nogle points fra styrke. Det hele bør tages under overvejelse når, når man spiller.

Jeg vil slutte af med at kommentere en relativ vigtig del af spillet, nemlig grafikken og lyden. Lad mig med det samme sige at grafikken teknisk set måske ikke er den bedste på Playstation, men rent atmosfæremæssigt er den nærmest eminent. Fra de mørke gader og bygninger i byen, til de flotte effekter under kampene (nogle af dem er for fede!) når man bruger magi - det er ren klasse. Lydeffekterne er der ikke så meget at sige om, de er der og de gør det helt ok. Musikken er til gengæld fed. Alene den kendte FF musik på credits skærmen (den har jeg hørt utallige gange på de gamle spil) fik mig næsten til at græde snot, så smuk er den. Men også musikken i selve spillet og i mellem-sekvenserne (som er fantastisk flotte) er helt i top.

FF VII er uden nogen form for tvivl det bedste Role Playing Game nogensinde på Playstation. Square har skabt en klassiker, og de ved det selv. Det ses tydeligt i deres reklamer ("it's to a human what headlights are to a deer"). Jo, der er dømt verdensklasse over hele linien, og FF VII er da også allerede det bedst-sælgende Playstation spil.

Tips

Når du skal sætte dine folk i formation, så sæt folk med dårligt forsvar eller langtrækkende våben bagerst. Logik for burhøns? Måske, men ikke mange gør det!

Hvis du overnatter på en Inn, får alle dine folk maksimeret deres Hit Points og Magic Points.

Aeris' Limit power og Healing Wind giver Hit Points til alle dine folk.

I ATB mode, jo længere du er om at komme fra et sted til et andet, jo større chance er der for at du bliver angrebet. Derfor: Skynd dig.

Husk også at skulle du få opbygget nok power til et Limit Break move, og du ikke bruger det, så er det klar til næste gang du slås!

Sidste note: Det skal dog lige nævnes, at FF VII stadig ikke slår det bedste RPG nogensinde - Chrono Trigger på SNES (også fra Square). Andre anbefalelsesværdige RPG'er er Act Raiser, Lufia I/II, Earthbound, Breath of Fire, og naturlig vis Legend of Zelda og Secret og Mana (også et kanonspil).