Diddy Kong Racing

Rare's "hemmelige" racerbilspil ser dagens lys i Europa. Men hvor stor er forskellen egentlig fra Mario Kart 64?

Efter vores preview af Diddy Kong (jeg interviewede en amerikaner der havde lejet spillet) og utallige modstridende meninger om spillet, er det endeligt kommet, så nu kan man ved selvsyn konstatere hvordan spillet er.

Jeg kan starte med at sige at spillet nok er noget af det mest "cute" der nogensinde er kommet. Al grafikken, lige fra introen til selve spillet - det er som taget ud af en børnekanal. Diddy er jo også en utrolig charmerende karakter, og hans venner (der tæller Banjo Kazookie, som snart kommer i sit eget spil) er alle små nuttede væsener. Når du starter et spil og skal vælge karakter, står de alle ganske rigtigt og danser til musikken. Det er bare… for nuttet! Alle smiler og man skulle tro at deres læber havde knogler, så stramme er de smil. Ok, måske lidt overdrevent, men det er lige før det er for meget.

Spillet appellerede i stor grad til det svage køn. Jeg sad og testede spillet sammen med en kammerat ude hos ham. Da vi kom tilbage efter at have fået noget at spise, havde hans storesøster og hendes veninde overtaget maskinen. Først efter flere trusler (og efter at de havde lokket hans Playstation og Crash 2 ud af ham), fik vi lov til at komme til igen. De var helt vilde, sad og skreg og skabte sig. Næh, vi hankønsvæsener sidder pænt og sobert og spiller (lie-detector alarm!).

Nuvel, vi gik altså i gang med at spille, og fandt hurtigt ud af et par ting. For det første er Diddy Kong Racing meget lig Mario Kart 64, så rygterne talte altså sandt. For det andet er spillet ikke ulig Mario 64 (som Cap64 også nævnte). Der er en racedel og en race/adventure/puzzle-del.

Når du spiller alene, kan du vælge mellem adventure eller "bare" almindeligt race. Det kan dog lade sig gøre at spille to i adventure-delen, men mere om det senere. Race er naturligvis race. Du skal bare jorde rundt på forskellige baner og komme først. Dog er der lige en detalje der i hvert fald gør at spillet skiller sig ud fra Mario Kart 64. Du har flere slags maskiner at dyste i.

Der er en slags go-kart, en luftpude-båd og et lille (sødt, naturligvis!) fly. Vælger du go-karten, er det faktisk som at spille Mario Kart 64 med anderledes grafik. Båden er lidt anderledes at bruge, og meget anderledes er naturligvis flyet. Hver har deres fordele. Båden er selvfølgelig bedst på vand(!), mens visse steder kun umiddelbart kan nås med flyet (jævnfør adventuredelen).

Nogle baner kan der dystes på med alle maskinerne, mens andre kun kan køres på etc. Men ok, hvordan er race-delen så? Jo, alle figurerne er altid med (med mindre andet vælges) og så er det ellers bare at komme først. Til at hjælpe dig til en første

plads, er der forskellige power-ups. F.eks. kan du køre hen over en stribet pil for at få et spark bagi (en slags turbo), men der er også flere slags balloner du kan samle op - ellere rettere - køre ind i. De giver dig f.eks. turbo, olie, missiler eller noget andet. En sød detalje er, at hvis du f.eks. samler 3 missilballoner op, uden at bruge dem, bliver dine missiler opgraderet, og du under med at have 10 styk missiler.

Ellers virker det hele som Mario Kart 64. Sømmet i bund, skyd modstanderen, skyd genvej etc. Dog savnede jeg Wario's gnækken…

Adventuredelen kræver lidt mere omtanke. Her bliver du smidt på den ø hvor alle banerne ligger på, og så har du ellers bare at samle balloner nok til at komme ind på banerne. Du skal også udforske alle mulige kroge og hjørner af banerne, da du kan risikere at finde ting som gør det nemmere at kommet videre i spillet.

Husk også at der er en Ånd på øen. Han kan hjælpe dig, bl.a. ved at skifte dit fartøj ud med hvad du ønsker. Det kan godt betale sig at udforske øen en del.

Som sagt er adventuredelen ikke ulig det første spil på Nintendo 64, Mario 64. Du skal samle et vist antal dimser for at komme ind på hvad bane - præcis som i Mario. Men det gør da vel ikke noget at spillet ligner to af de bedste spil der er udgivet på Nintendp 64?

Nej, det gør det ikke. Min kammerat, som ikke havde spillet de to andre, syntes spillet var overordenligt sjovt, mens jeg personligt synes det er lidt synd at Rare har brugt så mange kræfter (for der er altså kælet for detaljerne) på et spil der ikke er nyskabende.

Grafikken er da godt nok utrolig flot. Det er ren tegnefilmskvalitet, og det kører faktisk flot. Ligeledes er lyden decideret hyggelig og i stor grad munter. Man nynner med på de tomhjernede melodier (lidet kendt fakta: Rare hyrede Aqua til at lave musikken - just kiddin'!) og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når de små nuttede tøjbamser kommer med deres glædesudbrud.

Det der redder spillet hjem, er nok dets levetid. Der er simpelthen så mange ting at spille efter. Først og fremmeste skal man jo have alle banerne frem, men så kan man også køre efter at opnå trofæer på alle banerne, der er skjulte baner, karakterer, og et hav af andre ting der bare venter på at blive fundet. Jeg har personligt ikke fundet så mange på den korte tid jeg har haft spillet, men ifølge anmeldelser af den amerikanske version, bugner spillet af hemmeligheder. Dem har de nok ikke fjernet fra den europæiske version.

Konklusionen må være, at har du ikke Mario Kart 64, og ønsker et godt racer/multi player-spil, så er Diddy Kong slet ikke noget dårligt valg. Men har du allerede Kart 64, så skal du ikke regne med at finde det helt vilde her. Har du mulighed for at leje spillet først, så gør det.