X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Deathtrap Dungeon


Slatten og støvet kælder-tortur i et Tomb Raider-ripoff. Ikke engang en lækker babe er der at finde!

Hvorfor klone ting og gøre dem dårligere, og så ennda et man selv har udgivet? Det var det spørgsmål der slog mig da jeg havde spillet Deathtrap Dungeon i en time. Derefter stoppede jeg torturen, efter at en lille rådden dværg i en stor støvle med Beavis latter havde hoppet mig til døde i et hjørne hvor den havde fanget mig. Hvorfor tage ideen fra et godt spil som Tomb Raider II, kombinere den med elementer fra Die By The Sword, mose dem dårligt sammen, fortynde dem og så til sidst give dette frankenstein-værk en titel fra en gammel, underholdende, Sværd & Trolddom (Fighting Fantasy på engelsk) bog? Det går langt over min fatteevne. Det gør Deathtrap Dungeon også.

Grafikken i spillet er lavet i bedste Tomb Raider stil. Man kan vælge at være den brutale kriger eller den ligeså brutale kvindelige kriger, som umiskendeligt ligner en mere firkantet og dårligere animeret Lara Croft med mere karikerede former (ja, det er muligt!).

Din person ses så udefra mens man bevæger sig rundt i en 3D-verden. Man er fra starten udstyret med et sværd og 100 livspoint og så er det ellers bare ind i de farlige katakomber.
Som dreven spiller har man allerede efter et par minutter spottet de første fejl. Grafikken er heraf den største. 3D grafikken glider ikke særligt pænt, og det er på trods af en Pentium II 233 med et 12Mb Voodoo2 kort! Udover dette forsvinder dele af grafikken uforklarligt i visse situationer, og kameravinklerne er mildest sagt belastende. Det virker lidt som om spillet måske var for nemt, og de så satte kiksede vikler ind så man ikke kan se hvad der foregår. Alt i alt har spillet et halvfærdigt look, og er slet ikke oppe på hvad man er vant til i bare middelmådige spil. Lyden... Torturskrig, knurren fra uhyrerne når de er i nærheden, lyde af damp der siver ud osv. Generelt ikke noget specielt.

Så er der selve spillet. Målet er klassisk : At klare sig gennem de utallige 'forskellige' baner og finde skatte hen af vejen. På sin vej løber man ind i uhyrer, der bliver sværere ved at skulle rammes flere gange, og ting der skal undviges. En slidt gammel formular, der godt kunne trænge til et pift, som den slet ikke får her. Spillet bliver hurtigt kedeligt og man ser ikke noget nyt under solen. Ikke engang muligheden for at spille på nætværk er værd at råbe op om. Men er der så slet ikke noget godt at siger? Jo da, en ting var meget sødt: Da spillet foregår i en middelaldertid er slige ting som elevatorere osv. selvfølgeligt dampdrevne, og det kan man både se og høre i spillet... Det var det.

Deathtrap Dungeon
Anmelders vurdering
4/10