Plane Crazy

Hvis en rutchebanetur giver dig kriller i maven... så prøv det her. Du bliver ikke skuffet!

Da jeg lagde mærke til at dette spil var endnu et forsøg på at gengive de vilde trip som de store arkademaskiner, med deres specialiserede og tunede hardware, kan præstere, havde jeg mine tvivl. De blev dog hurtigt dat i skammekrogen da jeg fik Plane Crazy op og køre. Wow! Grafikken er vildt flot og banerne suser forbi i et hæsblæsende tempo. Så fed er grafikken at man helt glemmer hvor banalt spillet er. Det er nemlig i bund og grund et racerspil uden så mange dikkedarer.

Det er muligt at flyve alene mod computeren eller mod 7 netværksmodstandere. Man har så mulighed for at flyve på en af de 5 baner eller i et mesteskab hvor alle baner skal gennemflyves en efter en. Der er også en træningsbane, hvor man kan lære at styre sit fly. Der er dog ikke så meget at lære, flyv stærk og undgå at ramme væggene for meget. Og når jeg siger flyv stærkt, så mener jeg flyv MEGET stærkt. Og det var faktisk her hvor arkade-arven begyndte at nage mig. Problemet er, at ligegyldigt om man flyver enkelte ræs eller mesterskab, så flyver man på tid. Nu mener jeg selvfølgelig ikke kun en total tid, men også en nu-er-din-femmer-ved-at-løbe-ud-tid. Der er altid en tæller der tæller ned, er du for lang tid om at nå næste checkpoint så, bang, spillet slut. Mesterskabet slut. Start forfra. Det er faktiskt lidt trist. Især i mesterskabet, hvor man så skal være ret god til alle fem baner før man kan undgå at mangel på tid ødelægger hele arbejdet. Det bringer mig frem til en anden lille detalje: Da spillet kun har fem baner, så er allerede bane to rigtigt svær. Så svær, at man føler man rammer en mur når man spiller den. Hvilket man selvfølgeligt også hurtigt kommer til! Derefter bliver banerne bare smallere og mere fyldt med

tværforhindringer og snørklede veje, indtil sidste bane hvor man flyver mellem højhusene i en by. MEns der samtidigt bliver længere mellem de checkpoints man skal nå, så man derfor skal flyve hurtigere. En ond udvikling som kræver sin mand, og da spillet bliver en kende ensformigt når man har set banerne en gang... I ved hvor jeg vil hen.

Lydsiden er meget underholdende, der er en konstant motordrønen i højttalerne, og så er der kommentatoren. I bedste racerstil advarer han dig om at du flyver for langsomt, husker dig på at du skal flyve så lavt som muligt for at få mest fart på, siger når modstanderne forsøger at skyde dig osv. Det giver spillet et godt præg, og et e med til at øge det tempo man føler i spillet. Nu sagde jeg jo lige skyde. Det er sådan at man kan finde nogle poewrups rundt omkring på banerne. Oftest der hvor man ikke flyver mest. De kan give dig fart, 'stealth' eller forskellige former for skud. Disse skud kan du så fyre af mod de andre fly, og hvis de rammer bliver dette fly på en eller anden måde kastet ud af balance. Det sinker naturligvis dine modstandere, og er et underholdende touch. Man har også en 'luft-kanon' der kan bruges til at fjerne visse specificerede forhindringer på vejen, og i nogen tilfælde åbne smutveje.

Alt i alt er spillet udemærket. Grafikken er i første omgang rigtig flot, men efter et stykke tid opdager man de små inkonsistente ting der er i grafikken. Perspektivet forskruer tit helt abnormt når man bliver drejet skarpt af at ramme en væg, og der er også nogle småproblemer med 'klipningen' altså hvad der tegnes over hvad. Dog kan man stadig bruge spillet til at vise hvad ens dyrtkøbte 3D Accelerator kort kan klare. Arkade-tælleren og sværhedsgraden gør dog at man hurtigt bliver træt af kun at kunne gennemføre bane et, og derfor holder spillet nok ikke så længe.