X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

World Championship Snooker 2003


Bliv verdensmester i snooker.. lad?

Den noble mands spil, hustlernes spil, alles spil. Pool kan spilles af alle, uanset status og køn. Her er ingen alt for indviklede regler eller aldersbegrænsninger, kun nogen kugler der skal stødes og tæmmes på den rigtige måde samt vinkler der skal regnes ud. Men kan Xbox spillet måle sig med virkelighed og bør man investere i dette simulations forsøg?

Codemasters har hentet licenser hjem fra World Snooker og brygget et pænt lille spil sammen. Vi bliver mødt med de rigtige navne på spillerne, en ordentlig bunke simulation og de til tider lidt kiksede og sjove anekdoter fra de to kommentatorer: Dennis Taylor og John Virgo. Men inden vi tager hul på spillet, har vi gravet dybt i arkiverne for at finde lidt historie om billards oprindelse til Jer, vore kære læsere.

Sådan begyndte det

Engang i 1400 tallet, begyndte folk at spille en et spil kaldet "Jord Billard". Senere rykkede de deres spil indenfor, ingen har kunnet forklare hvorfor dette opstod, men teorierne går på at folk ikke ville holde op med at spille når de lange nætter og det hårde vinter vejr satte ind. De tidligste beviser på billard, som blev spillet indendørs var i 1470, hvor det forekommer i en liste over ting købt ind af kongen Louis XI af Frankrig. På listen stod ordene "billard bolde og billard bord til nydelse og fornøjelse". De tidligste beviser vi har fra England er fra 1588, hvor blandt andet Mary, Dronning af Skotterne, havde et billardbord i sin celle. Det kunne hun så nyde mens hun ventede på sin henrettelse! I midten af det 1700 århundrede slog billard for alvor igennem både i Frankrig og i England. Den gang var det selvfølgelig ikke så præcist som i dag, bordene var sjældent lige, boldene tit ikke så runde og køen ikke videre præcis. Langsomt op i tiden har det udviklet sig til de forskellige variationer af spillet. Kegle billard, 8 Ball, 9 Ball, Snooker (indsæt selv jeres egen variation af spillet her). Et trefoldigt hurra for evolutionen af sporten og lad os så kigge nærmere på spillet.

Tricky Shot

Spillet indeholder alt hvad man kan forvente af et billard spil. Der kan spilles Snooker, 8 Ball, 9 Ball og en af de gode overraskelser: Trickshot. Hvor mange har ikke ved en tilfældighed i søgen efter noget der var værd at se i TV, fået zappet over på Eurosport eller lignende kanal og blevet betaget af Trickshot udøvernes færdigheder. I World Championship Snooker 2003 har du selv muligheden for at få disse skøre og til tider ekstreme "stunts" til at lykkedes. Her er masser af tricks at vælge imellem, spørgsmålet er om du har tålmodighed til at regne dem ud inden du må ty til at de professionelle computermodstandere viser dig hvordan kagen skal skæres.
Balls!

Har du en lille billard spiller i maven og er drømmen om at vinde World Cup i Snooker uopnåelig, har du her muligheden. Der skal spilles mod stjerner fra hele verden og du kan selv skabe din egen person og føre dig til toppen. Simulationen er noget nær perfekt i spillet, kuglerne reagerer realistisk på de stød du laver og man behøver skam ikke være bange for ikke at kunne ramme i dette spil. Alt efter hvor god du er, kan der justeres hvor meget hjælp du får fra computeren og der er rigeligt at komme efter selv når man bliver øvet. Er man begynder får man hjælp til at se hvor den hvide bold triller hen efter at have ramt sit mål, som øvet kan man nøjes med at få en lille indikation om hvor kuglen cirka triller hen.

Spil til du segner

Udover de almindelige former for billard, har udviklerne også inkluderet mutationer af reglerne, det kan foreksempel være, at man spiller med tidsbegrænsning, eller at der er bonus kugler med i spillet. Udover disse er der også masser af ting at låse op for når du kommer godt i gang. Går vi over på de negative sider af spillet skal der nævnes at grafikken ikke ligefrem åbner øjne. Spillerne er ikke videre godt animeret og der kan ikke ligefrem bruges undskyldningen at det ikke ville kunne lade sig gøre, for der er ikke meget her der har mulighed for at udfordre din Xbox kraftigt. Samtidig er lydsiden så sparsom at man ville ønske det var muligt at bruge sine egne soundtrack til spillet, men den mulighed fik vi ikke. I stedet må vi nøjes med et par kugler der klapper sammen og et publikum der gør det samme, kun enkelte steder bliver vi præsenteret med musik. Dog kan kommentatorerne underholde og give et par gode råd hist og her. Og så ville vi egentlig gerne have lidt kegle billard i næste omgang, plus at den frygteligt indbydende dart skive, som forekommer på visse baner, ville kunne bruges.

Konklusion

Billard fungerer nu stadigvæk bedst når det er den ægte vare vi har med at gøre. At drikke en kølig på den lokale bar med gut og gutinder alt imens snakken går over en omgang billard, er og bliver den bedste måde spillet kan nydes på. Men er man til billard, er Xbox udgaven bestemt værd at kigge nærmere på. Et ekstra plus skal også gives for Trickshot delen.

World Championship Snooker 2003 (EU)
Anmelders vurdering
4/6

World Championship Snooker 2003   © Codemasters 2003   (XBX)    1/4 World Championship Snooker 2003   © Codemasters 2003   (XBX)    2/4 World Championship Snooker 2003   © Codemasters 2003   (XBX)    3/4