unægteligt må kende før man forsøger at spille multiplayer StarTopia. Derudover er den lidt mere fastlagte rute i missionspillene noget sjovere, da VAL kommer med en del kommentarer, som ikke er direkte nødvendige, men ganske morsomme. Disse missioner er gode, fordi man har et decideret mål, som er forskelligt fra bane til bane, hvilket gør, at man ikke så let bliver træt af spillet. Når man så har gennemført missionerne, er man rustet til at styre en hel rumstation med alle dets facetter, og man kan gå i gang med multiplaydelen, som er en del mere interessant: Her kan man spille mod tre andre rumadministratorer, som enten kan være computer- eller spillerstyret. Denne spilform er mere spændende end de andre, da man har pres på fra de andre spillere og den tager temmelig lang tid. Det er underholdende nok... også selv om man spiller alene mod tre computere.
Styreformen er til dels lige som den er i Black & White, man har fuldkommen bevægelsesfrihed men det er en lidt kluntet styreform. Byggeformen i spillet er dog nærmere Theme Hospital, når man bygger et rum skal man bestemme størrelse og inventar og placering. StarTopia er en underlig satirisk hybrid af to vidt forskellige spil, og så foregår det i rummet...! Gameplay er ganske udmærket, morsomst i missionerne, men mest interessant i multiplayer- eller Sandboxdelen, som er det samme som multiplay, men kun med computerstyrede medspillere.
Grafik
Grafikken i StarTopia er ret flot. Man føler sig måske en smule klaustrofobisk i starten af spillet, hvor kun een sektor (en lille en) af den store station er åben, men det er kun i starten indtil man får åbnet nogle flere. Figurerne i spillet er genialt godt lavet og meget detaljerede. De er små og nuttede og svære at tage seriøst, men hvilke elementer i dette spil skal også tages seriøst?
Lyd
Lyden i StarTopia er ret god og stemningsfyldt, omend temmelig lalleglad, men med megahittet "We control Transmission" i baggrunden på menuskærmen er der lagt op til en solid lydside, der måske vil kritiseres, men som svarer igen med et hånligt grin. Der er i introen en snært af temaet fra Rumrejsen 2001, men den er et remix (det gør jo heller ikke så meget). Der er mange lydelementer i spillet og de er alle mægtig rumstation-agtige, så lyden må unægtelig siges at opfylde alle tænkelige kriterier, og mere til, hvilket resulterer i en temmelig høj karakter.
Konklusion
StarTopia kunne for så vidt lige så godt hedde Theme SpacePort eller noget sådant, hvis det ikke var fordi spillet tager så groft pis på sig selv og alle andre i sin genre, og det i en grad der aldrig før i selv et Theme spil. StarTopia er et ganske godt og morsomt spil, gameplay er fint nok, og hvis man kan lide Theme/Sim spil, er dette en god udbyggelse til samlingen. Der er en umiddelbar god mulighed for at spille spillet mere end en gang (go' replayability). Det eneste problem for folk som ikke er fans af genren kommer nok når man har hørt alle VALs spydige kommentarer, og har set alle tænkelige CV's, så bliver spillet højst sandsynligt hurtigt kedeligt. På trods af denne ærgelige spådom kan jeg ikke lade være med at give StarTopia en god karakter, det er et charmerende spil, og jeg mener at det har fortjent hver eneste procent.