X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

F1 Career Challenge


Kør ordentligt - hvad sir du? Hvad laver du din naaaar... Hold din baaaane.. Hvaaad? Det er igen blevet tid til at sætte sig med enden 2 cm over jorden i en af de brede firhjulede. EA spytter deres fjerde F1 spil ud til PS2, og forventningerne har været ganske høje, i hvert fald fra min side. EA havde annonceret forandringer til serien, denne gang skulle spilleren være hovedpersonen, med spillet bygget op omkring en karrieremode spændende fra F1 perioden 1999-2002. Fornuftigt..

Så gik klappen ned..
Man starter uden noget hold at køre for, og skal gennemføre en række køretests for at få en superlicens, der giver adgang til F1 race og jobtilbud. Jo bedre du klarer disse tests, jo bedre job tilbud vil du få. Sværhedsgraden syntes noget svær på disse tests, især taget i betragtning at man ikke får kørt meget før de er gennemført. Og i samme omgang skal alle tests tages i en forudbestemt rækkefølge før man kan gå til den næste. Ikke for småbørn efter min mening. Det hele virker allerede her en smule halvhjertet.

Med mine super evner, er licensen dog hurtigt klaret - og jeg får hurtigt job tilbud fra tre forskellige teams der vidst rangerer ret langt nede på skalaen ;-). Og tænk bare, jeg fik dem direkte ind på min virtuelle Ipaq Pocket PC, vauw... Herefter sidder man sådan lidt hva så nu, hva så nu... Tjaaa.. så sku ikke så meget - vi går igang med Formula 1 sæsson 1999.

Hey - der grønt, og så kører du sku!
Før hvert løb er der mulighed for practice og qualify, men på enkelte baner, er der også mulighed for "test scenario". Det benytter man til at forbedre sine bils køreevner. Man drøner det bedste man kan på banen, og holder man sig inden for en bestemt tidsgrænse, vil dine mekanikere bagefter justere bilen op for dig, baseret på de mange oplysninger de har fået. Så bliver raceren toptunet til det endelige race. Oplysningerne bruges igen og igen, og du forbedrer derfor din bil gennem spillet. Dog kun hvis du klarer omgangen inden for tidsgrænsen er det muligt, og dette er igen afsindigt svært. Og sværhedsgraden er altså gennemgående, f.eks. er det ikke lykkedes mig at qualificere mig til andet end en sidste plads, er det kun mig der syntes det spil er stinke svært?

Men nu er vi igang, og sæsson 1999, 2000, 2001 & 2002 venter forude, en efter en - forhåbentligt med os på podiet engang i fremtiden. Career Mode er mere eller mindre gået fløjten her, og den har indtil videre mest af alt mindet om en tynd omgang rip-off af Toca Race Driver og V-Rally 3. Uinteressant og uinspirerende.
Det begynder så småt at dæmre.. Sony har rettighederne til 2003 sæsonnen i år, og kommer senere på året med Formula One 2003. EA's F1 serie der i forvejen har haft det svært, havde så udsigt til et endnu sværre år uden ny licens. Career Challenge blev det så til . muligheden for at genopleve 1999-2002 sæsonnerne i din helt egen personlige career mode.. Goddaw do.... Det virker som et projekt ingen rigtigt har troet på, hvor licenserne lige skulle presses en gang til - og hvor udviklingskronerne har været små.

Men du tænker nok, at det gode gameplay er vel intakt - desværre. F1 Career Challenge er måske det mindst avancerede F1 spil vi har set længe fra nogen producent. Der mangler oplysninger og detaljer og er store skridt tilbage - selv fra de tidligere F1 spil i EA's serie. Det minder mere om en arcade racer med dårlig styring - og ikke meget som en simulation. Spillet er utroligt svært at leve sig ind i, tidsssystemet er dårligt, og der er stor mangel på mellemtider og tider under kørslen, samt indikation af damage - og effekter her af. Options og kofiguration af spil og bil er utrolig mangelfuld og F1 Career Challenge dur ikke som årets F1 oplevelse. Det er alt for uavanceret, og kunne være et F1 spil tilbage fra 90'erne.

EA har dog beholdt deres ret så vellykkede pit, og noget de kalder EA Cards! Cards er point du optjener under løbene, du får point for at overhale, for at vinde, for at tage sving godt osv. osv. osv. Disse kort kan man bagefter spendere i shoppen, og her kan købes ekstra acceleration, fart, ny løbsbabe og meget mere til næste løb eller kvalifikation. Et rigtigt arcade element, som dog fungerer utroligt godt - og er et godt element til F1 spil der kan være en smule trivielle. Ikke realistisk, men sjovt for gameplay.

Og så bliver farmand gnaven
Nej, der er ikke meget positivt at sige om F1 Career Challenge. Der findes 3 forgængere til PlayStation2 du kan få for næsten ingen penge, og de er alle bedre end dette her. Career Mode kan du kaste ud af vinduet, og det er hvad der skulle adskille spillet fra de andre i serien. Design, grafik og lyd er middelmådig med pil ned af. Det ligner ikke et spil fra EA Sports, der normalt er krydret med flot intro, menu music og lækre menuer i overflod. Udvikler teamet virker som om de har været overladt til dem selv, og bestemt ikke har arbejdet over - (eller fået lov til det).

F1 Career Challenge (EU)
Anmelders vurdering
3/6

F1 Career Challenge   © EA 2003   (GCN)    1/3 F1 Career Challenge   © EA 2003   (GCN)    2/3 F1 Career Challenge   © EA 2003   (GCN)    3/3