Midnight Club II

Det kribler i fingrene. Ikke nok med at jeg sidder med et Rockstar spil, det er også mit første netværks spil. Jeg skal nu gøre klar til at blive blæst af sted i fede biler og på motorcykler. Soundtrack nummeret Flower af Moby som bruges i Gone In 60 Sec. smækkes på som appetitvækker. Bring Sally up. . .

Det originale Midnight Club var faktisk et af de første spil jeg prøvede på PS2. Det var meget sjovt, men jeg syntes der manglede detaljer og polering. Det må man sige at 2’eren har fået. Udover online delen som spillet skreg efter allerede for år tilbage, så har man givet det et pænt adrenalin indsprøjtning, tilsat yderligere fart og lavet nogle af de mest kringlede, sjove, imponerende og afhængigheds skabende baner jeg har set i et bilspil.

Hvis du syntes at det er fedt at cruise i Vice City i GTA. At blæse af sted fra politiet eller køre ræs mod andre fartbøller. Så kan du godt begynde at glæde dig, det her er efter min mening mere gennemført og sker med endnu større fart og intensitet.

Ivrig efter at komme online med mit første spil, vælger jeg derfor at teste den del først. MEN, opdager hurtigt at det kan være lige meget, lige nu. I online delen kan man kun køre de biler og motorcykler man har låst op i 1 player delen. En smule skuffet smutter jeg tilbage til den bærende del i spillet uden for online delen, men opdager hurtigt at den kan bære spillet alene.
En ”karriere” del hvor du skal fræse asfalten op i Los Angeles, Paris og Tokyo. Nu tænker du måske, kun 3 byer ? Jep, men de er ret store og opdelt i bydele som kræver forskellige færdigheder så der er intet at brokke sig over der.

Jeg cruiser lidt rundt, bruger kortet i venstre side af skærmen til at finde de potentielle mennesker jeg kan køre imod, kører tæt op på dem og blinker med det lange lys. I Midnight Club er det signalet for at ”jeg tror jeg kan kører stærkere end dig”, og udfordringen tages op med det samme.

Det er ræs som man har set i Fast and Furious, bare meget længere. Du bliver sendt på forskellige udfordringer der sætter dit blodtryk i top og giver svedige hænder. Banerne varierer fra at være fastlagte ruter og til at man selv skal finde rundt for at nå igennem en række checkpoints først og slutte af med at vinde bilen man kører imod.
Til din hjælp har du et lille kort, som nævnt, i venstre side af skærmen. Det er ikke særlig stort og tro mig, du har travlt med at holde øjnene på skærmen. Ud over det, så kommer der pile frem på skærmen som guider dig i retningen af det nærmeste checkpoint. Det lyder måske for nemt nu, men du skal lige huske at du kører i en by med mennesker og en masse trafik. Du har rigelig travlt med at holde dine adskillige hestekræfter på asfalten og undgå at smadre din bil i det hæsblæsende tempo som du fræser af sted med til at skulle kigge på et lille kort.

Det bedste er faktisk sværhedsgraden. Der er ikke mange baner du vinder første gang du ræser igennem. Efterhånden lærer du banerne at kende og finder bag-gyder, sideveje, indkøbscentre du kan køre igennem og butiksruder der kan splintres for lige at vinde et par tiendedeles sekunder og vinde ræset. Der er nemlig lagt et væld af genveje, flyvehop og andre fede detaljer ind i spillet.

En af de cool detaljer er at hvis man ser en tankstation på vejen af banen og timer det så man kan skubbe en af sine modstanderen derind sker det naturlige hvis en fartbrølende bil med fuld fart torpederer benzinstanderne. BooooooooM.

Udfordringerne går ud på at køre mod en eller optil 8 andre biler. Der er masser af action og underholdning alene i 1 player delen. Nydelse af bare at cruise igennem byen og lære den at kende så man har lidt tricks i baghånden er bare en af de små sidegevinster.

Men, lad os nu se på den online del. Jeg har nu brændt gummi af nogle timer og vundet et par hurtigere og bedre biler. Tiden er klar til at jeg vil udfordre nogle modstandere af kød og blod.

Lad mig lige sige, at hvis du vil spille online er Midnight Club 2 helt klart et af de spil du bør have. Jeg logger på online delen som er integreret i spillet, som i de andre online spil. Trykker på online delen i spillet, skriver et nickname og vælger om jeg vil create et sæt baner eller jeg bare vil logge på en server og spille på nogle baner andre har valgt.

Klik, klik og jeg skal til at køre om kap med en portugiser, en englænder, 2 fra Sverige og en tysker. Der er forskellige spil modes i online delen. Der er Battle mode eller ren ræs. I battle mode kan man igen vælge mellem ”capture the flag”, hvor et flag skal stjæles og bringes tilbage til sin egen ”base”. Detonator er hvor man samler en bombe op et givent sted og skal bringe den hen til fjendens ”base”.

Blandet ind i det er at man har mulighed for en række ekstra power-ups, våben der gør hele spillet sjovere og mere udfordrende i online delen, der kommer en lille smule Twisted Metal indover det. Våben varierer fra almindelige nitros, som sender din bil blæsende gennem lydmuren mens man svedende prøver at holde den på vejen. Til omvendt styring, som gør at din fjende drejer til højre når han trykker til venstre m.m.

Rent ræs er som sagt også muligt, og med omkring 28 baner at vælge imellem i alt, så er der rigelig med underholdning til de sene natte timer. Derudover er der en let anvendelig og ret gennemført editor i spillet hvor du kan sammensætte dine egne baner og bruge dem online mod kammerater eller uvidende fartelskere Jeg har ikke en eneste gang været ude for netværksproblemer, blevet smidt af eller noget andet. Farten i spillet er som 1 player og kører upåklageligt. Der har været enkelte små slow downs i grafik, men kun når vi lå 7-8 biler i samme skærmbillede og tumlede rundt og crashede. Det skal ikke ses som noget dårligt, for tror kun jeg har været ude for det 3-4 gange og jeg har spillet en hel del online.
Man har mulighed for at chatte med andre online, og i spillet kan man have forudbestemte beskeder som man kan ”svine” hinanden til med. Dog skal det bemærkes at der skal være god opførsel på online delen, man må jo ikke gøre folk forarget :)

Det grafiske i spillet er gennemarbejdet. Omgivelserne er ganske gode og der er faktisk en hel del detaljer. Bilerne er ikke højtpoleret med millionvis af polygoner i sig, men der er masser af detaljer over dem, med skygger, genspejlinger af lys m.m.
Omgivelserne er som sagt gode, men også meget alsidige, du kommer virkelig rundt i 3 meget forskellige storbyer, og bare de bydele man kører på adskiller sig meget fra hinanden.

Lydmæssigt vil jeg hoppe let og elegant hen over stemmedelen i spillet. Den er okay, der er masser af tilråb fra dine medkørere og kommentarer mellem banerne. Men de har ikke betalt de store stjerner til at lægge sjæl i stemmerne, faktisk er det måske lavet lidt over gearet. Det betyder dog ikke så meget. Det vigtigste er at bilerne lyder som brølende monstre og det gør de faktisk. Musikken er op til den enkelte om man kan lide. Jeg fandt et par numre der var okay, men de fleste var ikke lige noget for mig. Men skidt, slog det fra og skruede lidt op for anlægget i stedet. No problem.

Holdbarheden i spillet er med online delen ret stor. Udover at jeg ikke har noget imod at gennemspille 1 player delen flere gange (når jeg er blevet helt færdig altså :) Men det der virkelig giver holdbarhed i spillet er at der i 1 player delen en utrolig veludviklet A.I. dine modstandere laver fejl, de kører mod hinanden OG dig. De vælger fra gang til gang forskellige ruter og genveje. Det er sjældent at de kører den samme tur 2 gange i træk.

Der er masser af andre detaljer som 2 player delen, politiafspærringer, helikoptere, missioner og andre lækre dele af spillet som jeg ikke har fået plads til her. Så jeg vil egentlig bare sige at Midnight Club 2 er absolut værd at købe. Jeg anbefaler det varmt som 1 player del, og jubler over at der også er online del i som gør spillet som meget mere værd i det lange løb og i alsidigheden. Smut bare ud og køb det, det kan jeg sige med rigtig god samvittighed.