Jane's Attack Squadron

Det er vel efterhånden ingen hemmelighed, at undertegnede er en stor fan af spil, der foregår under 2. Verdenskrig. Indtil nu har jeg været tæt på at befinde mig i himlen, da det nærmest har væltet ind med WWII titler det seneste stykke tid - se bare på f.eks. Return to Castle Wolfenstein og Medal of Honor.
Den genre indenfor WWII, jeg holder mest af, er dog uden tvivl flyvesimulatorer, og specielt dem, der er historisk korrekte og meget omfattende. Tidligere har det været Microsoft Combat Simulator og Jane's WWII Fighters, der har holdt mig beskæftiget, så det var med rystende hænder, at jeg langt om længe kunne lægge det nyeste WWII spil fra netop Jane's i min PC.

Attack Squadron - you're not alone

Jane's Combat Simulations har tidligere været et synonym med Electronic Arts, men nu er det K.E. Media, der står for distributionen i Danmark - hvorfor ved jeg faktisk ikke.

Jane's har altid været kendt for fantastisk gode simulationer, der både er realistiske, historisk korrekte og også underholdende. Jane's er også et af de mest produktive softwarehuse, når det kommer til simulatorer. US Navy Fighters, ATF, WWII Fighters, Israeli Air Force er blot nogle af de titler, der er rullet ud fra Jane's hangarer på det seneste.

Nu skal jeg jo ikke hænge mig i fortiden, så lad os begynde på selve spillet.

Gameplay

Jane's Attack Squadron er efterfølgeren til den succesfulde WWII simulator WWII Fighters, der sammen med Microsoft Combat Simulator har domineret markedet indtil nu. Det mest interessante ved Attack Squadron er selvfølgelig, om det er bedre end sin forgænger, der stadig har mange fans i hele verden.

Når man åbner spilkassetten, så bliver man ret overrasket, da der kun er et keyboard-reference kort og en ekstremt skrabet manual på knap 10 sider - det er simpelthen alt, alt for dårligt. Jane's plejer at lægge en mursten af en manual med, der forklarer alt fra termiske opvinde til flaps - meget nyttigt, hvis det er ens første simulator. Dette er der altså ikke i Attacks Squadron, så alt må læres på den hårde måde, hvilket er ganske utilgiveligt.
Spillet indeholder ganske vist nogle træningsmissioner og en manual som et dokument, men det er slet ikke det samme som at sidde i sofaen og sætte sig grundigt ind i tingene.

Udover træningsmissioner, så indeholder spillet muligheden for at flyve to forskellige campaigns, der hver består af en masse missioner, hvor man kan komme ud for snart sagt alt.
Udover campaign, så kan man også flyve en single mission og en quick mission.
Single player campaigns er ikke så underholdende, da der ikke er en samlet historie bag. Jeg kan bedst lide simulatorer, hvor man vælger sig en pilot og et fly, som man så bruger hele spillet igennem - desuden er det også lækkert med spil, hvor man f.eks. kan modtage medaljer for rigtigt gode togter. Intet af dette er muligt i Attack Squadron, og det har det aldrig været i spil fra Jane's, hvilket er lidt en skam.

Indtil videre har mit indtryk af Attacks Squadron ikke været så positivt, som jeg havde håbet - og du spørger måske dig selv, hvorfor det så får så god en overall-karakter? Jo, Jane's har altid været god for nyskabelser, og med Attack Squadron er der masser af dem.

Det mest interessante ved spillet er uden tvivl muligheden for at flyve klassiske bombefly som f.eks. Boeing B-17 'Flying Fortress' og B-24 Liberators. Tidligere har det kun været et enkelt spil, der har tilbudt denne mulighed, og da var den ikke implementeret særligt godt. Det sjove ved at flyve bombefly er, at det kræver en helt anden tilgang end at spille som en lille, hurtig P-51, der kan sik-sakke ud og ind mellem de tunge bombere.
I et fly som f.eks. B-17 består besætningen af mange personer, der passer hver sin post, og i Attack Squadron kan man vælge af spille en mission som en hvilken som helst af disse personer. F.eks. er det muligt at være pilot i 2 min, derefter bugskytte i 3 og

agterskytte derefter. Man kan hoppe rundt i flyene, som det passer en, og man kan endda komme til at kaste flyets bomber.
Jeg skulle hilse og sige, at det kræver øvelse at flyve en B-17'er, da en sådan er langt mere skrøbelig end en fighter. Stiger, falder eller drejer man for hurtigt, så kan vingerne simpelthen falde af, hvilket jo ikke er så rart.

Der i spillet, hvor bombeflyene kommer til sin ret er i multiplay, hvor op til flere personer kan befinde sig i det samme fly, hvilket er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. F.eks. er det en oplevelse uden lige som pilot at flyve en B-17 gennem tykt flak, imens man prøver at holde flyet stille, så resten af ens besætning har nemmere ved at ramme 3 andre spillere, der angriber i fightere. Det er en helt anden følelse ikke kun at have ansvaret for sig selv, men for 7 andre spillere, der er prisgivet, hvis man ikke kan styre ordentligt.
Internet-spil er ikke helt oppe at køre endnu, og vi havde kun mulighed for at afprøve multiplay over LAN, men prøv at forestille dig nogle fede luftslag, der kan finde sted, når mange spillere f.eks. skal flyve 3 bombere ind over en flyveplads, der bliver forsvaret af andre spillere online. Oplevelsen over LAN var i hvert fald helt ekstrem fed, og jeg glæder mig som et lille barn til at spille online.

Grafik

Grafikken er nok det punkt, hvor der er sket mindst. Har du tidligere spillet WWII Fighters, så ligner de to spil hinanden meget. Flyene er blevet meget mere detaljerige, men til gengæld er landskabet blevet temmelig bart og småkedeligt - bl.a. er der ikke længere mulighed for at se hjorte springe rundt på landjorden.
Spillet er fyldt med små detaljer, og det glædede mig at se, at man nu kan se præcist, hvor ens fly er blevet ramt, da fjendtlige (Eller venlige!) maskingeværsalver laver skudhuller, der hvor projektilerne rent faktisk rammer flyet. Det er derfor temmelig skræmmende at stå og passe sit maskingevær, og vingen pludselig får en streg skudhuller, og benzinen begynder at lække. Formidabelt godt lavet!
En anden fed ting ved spillet er, at alle flyene er lavet med fuldt funktionsdygtigt interiør, som man kan beundre ved at bevæge musen. På den måde kan man kigge ud af andre ruder mens man stadig passer sin post - og så ser det i øvrigt rigtig fedt ud!

Lyd

Fed lyd! Motorlyd, skudsalver, bombetræffere, motorproblemer - alt sammen er i bedste kvalitet og rigtig stemningsfuldt lavet. Det fedeste ved lydsiden er dog radiotrafikken, hvor man kan snakke med sin besætning, når der ikke lige er noget at skyde på. Radioen bliver dog også et godt hjælpemiddel under kamp, så man kan fortælle sine medspillere, hvor de fjendtlige fly er.
Musikken er ikke særligt god eller inspirerende, og jeg slog den hurtigt fra, da jeg hellere ville lytte til lydeffekterne.

Konklusion

Jane's Attack Squadron er uden tvivl den bedste WWII simulator på markedet - og en af de bedste overhovedet. Flyene opfører sig fuldstændigt naturligt, og alt er lavet historisk korrekt ned til mindste detalje.

Flyenes flotte 3D cockpits er imponerende, og skademodellen er helt klart en af de bedste i verden, da flyet er det op i en masse forskellige områder, der hver især kan gå i stykker og endda falde af.
De eneste kritikpunkter er, at der gerne måtte være en bedre campaign - og single player i det hele taget - og desuden, at det ser alt for kedeligt ud, når man styrter ned. I WWII Fighters kurede man hen ad jorden og så, hvordan ens fly blev langsomt smadret. I Attack Squadron stopper man, så snart man rammer jorden, hvilket til tider kan se direkte komisk ud.
Den skrabede manual er bestemt heller ikke for godt et valg.

Alt i alt, så er Attack Squadron helt sikkert et køb værd - specielt, hvis du har mulighed for at samle din egen besætning, så I kan tage kampen op mod alverdens spillere online.
Over and out - jeg må tilbage til spillet og mit Sidewinder joystick.