Def Jam Vendetta

Apocalypse now, mind over matter, serve him on a platter man, you feeling it in ya’ bloodstream deadly venomous. Reunited, Ready to get down?, Come do the cook out, I’m ready to crack you skull hard. . .

Def Jam Vendetta Represent!!! Eller nåed’ i den stil. EA har været nede af de mørke stræder og gader, man har snakket med de skumle, de seje, de utilnærmelige, Def Jam finest. Overtalt dem til at de skulle være en del af deres nye spil. Def Jam Vendetta. Et hardcore, hårdtpumpet, voldeligt og humoristisk wrestling/ fightspil.

AKI Corp. har stået for udviklingen af spillet, i samarbejde med de kreative sjæle hos EA Big (Canada), som senest har smidt NBA Street 2 på gaden.

Sammen med nogle af de mest hippe, oppe i tiden og geniale musikere, rappers, DJ’s har man klippet og klistret et ganske interessant koncept sammen.

Basalt er Def Jam bare ”endnu et wrestling spil”. Men udover det har man altså fået tilkoblet berømtheder som Ghostface Killa, DMX, Ludacris, Method Man, Red Man, NORE, Capone m.fl.

Derudover har man, hvad der er blevet lidt en god trend, EA Big’s kendetegn i fantasi, flot grafik og en stemning der er ramt lige i øjet.

Spillet er delt op i forskellige spil modes, Story Mode er den der nok fylder mest. Det er her den gennemgående historie er bygget op. Det er udelukkende 1 player del, men hvis man er nogle stykker kan man sagtens deles om at kæmpe sig igennem kampene. Der er masser af humor og sjov i story mode, hvor man som opkomling skal kæmpe sig igennem de bedste modstandere Def Jam har, for at nå til den endelige turnering.

Undervejs er der mulighed for chick fights, udskiftning af din kæreste, opbygning af din person i styrke, forsvar m.m. Det endelige mål er en kamp mod chefen over alle chefer D-Mob fra Def Jam.

Selvom denne del er ganske udmærket sammensat og giver god underholdning. Så mener jeg nu at det her spil klart har sine forcer som multiplayer. Ikke at alkohol SKAL være en nødvendighed, men vi har haft en serie gode turneringer internt mellem 8 mennesker og en enkelt kold fra kassen. Udover action i høj fart, så har det budt på masser af sjov og mobninger på venskabelig vis.

Der er forskellige gamemodes som sagt. Og det er muligt at åbne for flere baner, personer og gallerier i løbet af bl.a. story mode. Vi har hovedsagligt spillet one on one og lavet hold til Tag-Team turneringer. Spillet er godt opbygget med hensyn til både styring og overblik. Der er, iflg. udviklerne over 1500 unikke bevægelser og voldsfyldte afstraffelsesmetoder.

Spillet har en ganske god tutorial, hvor der overordnet, forklares hvad der skal til for at komme ind i spillet. Men selvom det er en god ting, så er det ikke absolut nødvendigt. Du kan sagtens have besøg af kammerater der aldrig har prøvet det, og efter 10-12 minutter har fået fat i den grundlæggende styring. Herfra er det træning og træning. De 1500 forskellige moves, tror jeg vi er langt fra at have fundet. Men det er en ren nydelse når man rammer en kombination, der lige pludselig viser endnu et veludtænkt angreb fra din wrestler / rapper.

Når vi stadig siger EA Big, kan man ikke undgå at tænke på vilde stunts og tricks ud over den givne tyngdelov. Det er der også i Def Jam Vendetta. Hver wrestler har 2 unikke afslutningsangreb, det ene mere brutalt end det andet. Udover det er der en række angreb der går igen hos alle, og så en røvfuld ekstra som kun de laver. Der er selvfølgelig også en række feje tricks, et knæ, slag eller skalle i skridtet er ikke unormalt at se i løbet af en kamp.

Nu er det ikke udelukkende vold og mayhem der er det gennemgående i spillet. Der er iblandet en god portion i humor, både i deres outfits, angreb og kommentarer. Stort set alle berømtheder har også lagt stemmer til, og man trækker da gevaldigt på smilebåndet når f.eks. Redman og Method Man står indover dig og siger

”A shame man, a DAMN shame”, ”Ey yo’ Meth, I think we broke his vocal cords, he aint’ sayin nuttin now, Dog”

Med så store personligheder som der tidligere er nævnt, så er det givet at soundtracket er tungt, svedigt og right on the money. En af mine yndlingskampe var mod Method Man, til tonerne fra hans egen ”Bring the Pain” fra skiven ”Tical” (hvis du ikke har den så køb den er klart et bekendtskab værd). Men der er både gamle og nye numre fra de nævnte personer, og den stemning der er i spillet bliver virkelig understøttet af musikken.

Din wrestler har et health meter og et momentum meter. Det sidstnævnte fyldes gradvis op, alt efter hvilke angreb du laver. Hvis du gentager dine moves får du færre point og momentum fyldes stort set ikke op. Megen momentum, er det samme som at have overtaget. Du vil have mere held med at gennemføre dine angreb, og det vil være sværere for modstanderen at lave en reverse på dit angreb og vende det mod dig.

Helbredet skal man selvfølgelig passe på, jo lavere, jo større er risikoen for at du ikke når at få paraderne op angreb efter angreb og ender med ryggen i måtten og få talt over dig. Eller bliver Knock Out, da det også kan ske når dit heldbred er faretruende lavt og modstanderen laver et af sine signatur angreb mod dig.

Grafisk ser det rigtig godt ud, der er nogle ganske små glitches i mellemsekvenser. På banen, er der ingen hakker i grafik eller fart. Kameraerne følger godt med i hvad der sker, og når det er en TagTeam kamp og alle fire er i kamp, uden for banen. Så er det indstillet således at det zoomer lidt længere ud og man bliver ikke væk fra kameraet. Alle 4 spillere kan se hvad der sker og yde kvalificeret modstand. Personerne ligner, nogle bedre end andre, de kendte rappere. Wrestlerne bevæger og reagerer rigtig godt alt efter hvad de bliver udsat for, og man kan til tider se smerte i deres ansigtsudtryk Omgivelserne er bygget op, både omkring temaet i spillet og med en dyster fantasi. Der er i alt 10 forskellige baner og heriblandt kommer man forbi en ombygget kirke og DMX’ Junkyard. Tilskuere og tilråb sætter prikken over i’et.

Lydene er med andre ord godt underlagt, ikke noget der dominerer, men i stedet løfter oplevelsen lidt.

Selvom der er mange forskellige muligheder i spillet, så må jeg dog sige at man ikke skal købe det her som et 1 player spil. For hvis du ikke har tænkt dig at bruge det, som jeg syntes det er mest designet til, til kampe mellem venner og kammerater, så falder det nok lidt tungt til jorden. Karakteren på holdbarhed er derfor også sat efter at det bruges i selskab med andre. Med det sagt, så vil jeg dog stadig anbefale at man ynder sig selv og sine kammerater en hyggelig aften eller flere, i selskab med Def Jam Vendetta og dets samling af geniale, men også let voldelige personer. Samt hårdpumpet musik blæsende ud af højtalerne.