Evil Twin

Computerspil er mere end action, blod, Counterstrike, fjerne udtryk i øjnene og vold.
Computerspil er en kunstart og som enhver anden kunstart er der nogle der bevidst går imod strømmen, måske for at bekæmpe de mange kopispil eller for at holde kreativiteten og fantasien i live. Uanset grunden så resulteret dette ofte i nogle bizarre spil der enten skræmmer, fascinerer eller morer os. Evil Twin - Cyprien's Chronicles er et af disse spil.

Tillykke!

Spillet tager sin begyndelse på et børnehjem. Den lille forældreløse dreng Cyprien har fødselsdag men mindet om at hans forældre døde på præcis samme dag bringer ikke just smilet frem hos den lille rødhårede dreng. Cypriens venner forsøger at muntre ham op med fest og chokoladekage men Cyprien bliver så rasende at han ønsker sine venner helt hen, der hvor peberet gror. Helt så langt når de ikke men ikke desto mindre så forsvinder de - bortført af en ond kraft der også tager Cypriens talende teddybjørn med i købet. Cyprien følger efter og lander i en bizar verden kaldet Undabed befolket af ligeledes bizarre væsner, der alle lider under den onde tyran The Masters diktatur.
Nu er det så op til Cyprien at redde vennerne, besejre The Master og bringe de glade dage tilbage til Undabed og dets indbyggere.

Gameplay

Cypriens kombinerede redningsaktion/frihedskamp foregår i en 3D-verden, hvor den lille rødhårede gut skal hoppe rundt fra platform til platform, løse små opgaver undervejs og ellers sørge for at holde sig i live. Det lyder umiddelbart som noget man har gjort før men det er nu en sandhed med modifikationer. Nej, gameplayet er ikke nogen revolution der kan skubbe genren i ny retning men det rummer alligevel mange sjove finesser, at det ville være en fejl blot at afskrive spillet som en klon, blottet for originalitet.

Blandt de genkendelige træk i gameplayet er den megen hoppen rundt fra platform til platform og indsamling af diverse bonusting, der kan give ekstra liv, ny energi og så videre. Banerne er selvfølgelig også befolket af fjender som ofte skal ryddes af vejen inden Cyprien kan komme videre. Her er det rart at være udrustet med en slangebøsse og et særligt hoppe-angreb, der yder større skade end slangbøssen men som også gør Cyprien sårbar i et par sekunder. Slangebøssen kan desuden bruges til aktivere kontakter med, så døre bliver åbnet og hængebroer sænket. Blandt de nye tiltag er Cypriens evne til at forvandle sig til sit alter-ego, SuperCyp. En sortklædt og kampivrig lille fyr, der løber hurtigere, kan hoppe længere og desuden er udstyret med en superslangebøsse og diverse superkræfter, der gør ham i stand til at svæve og skyde med lyn.

Cyprien kan dog ikke forvandle sig til SuperCyp som han lyster. Først skal han indsamle de særlige SuperCyp-powerups, der automatisk puttes i det dertil indrettede SuperCyp-meter. Når det er fyldt op kan man med en hurtig tastekombination forvandle sig til den maskerede lille superhelt. Herefter gælder det om at arbejde hurtigt inden SuperCyp-meteret løber tør og man forvandles tilbage til Cyprien igen.

Netop muligheden for at forvandle sig til en superhelt med bedre evner giver gameplayet en snært af strategisk tænkning. Nogle vigtige steder kan man eksempelvis kun nå hvis man er SuperCyp mens andre steder kun kan nås når Cyprien er sit normale, kyniske jeg. SuperCyp er nemlig meget let på tå og dermed svær at styre så krævende præcisions spring udføres altså bedst uden superkræfter.

Grafik

Hvis der et punkt, hvor Evil Twin skiller sig ud fra mængden, så er det på grafikken. Man kan virkelig se hvordan der er blevet knoklet for at give spillet et helt unik visuel stil, der med al tydelighed viser at Undabed er en trist verden. Omgivelserne er forvrængede og morbide i en sådan grad at det minder om Alice I Eventyrland på et alvorligt syretrip. Befolkningen er ligeledes bizarre på grænsen til det ekstreme og det virker som om udviklerne har haft megen spas ud af og sidde og designe spillets figurer. Handlingen udspiller sig over 8 forskellige øer, der hver har deres egen unikke grafiske stil, så man aldrig føler man besøger det samme sted igen og igen. Det tilføjer alt sammen spillet en atmosfære, der er svær at slippe ud af igen.

Lyd

Hvor Evil Twin brillere i grafikken så fejler det en smule på lyden hvilket først og fremmest skyldes stemmeføringen. Den passer ikke helt til figurerne og da slet ikke til unge Cyprien, der ikke kan være mere end 8 år men som alligevel taler med en voksen mands stemme. Baggrunds lydende er heller ikke helt hvad man kunne forvente men musikken er derimod meget god og giver stemningen et ekstra nøk opad.

Konklusion

Evil Twin: Cyprien's Chronicles er spil som man let fortaber sig i. Gameplayet rummer en masse gode detaljer og finesser og den grafiske stil er både skræmmende og betagende på samme tid. Man fascineres af den omkringliggende verden og skal hele tiden forsøge at komme lidt længere. Alt dette gør spillet til et frisk pust, der ikke just fejer gennem genren med orkanstyrke. Dette forhindres nemlig at besværlig kameraføring, der ofte placere synsvinklen på en så akavet måde at man ikke kan se hvor fjenderne er eller hvad der er frem og tilbage. Evil Twin blæser snare igennem platform-genrerne med hård kuling og rusker godt og grundigt op i tingene hvilket er nødvendig for at sikre kreativitetens fortsatte overlevelse.