Grand Theft Auto III

Når der er noget der går mig på, så begynder jeg ikke at råbe og skrig op om livets uretfærdigheder og om, hvor synd det er for stakkels lille mig. Næ, jeg begiver mig i stedet ud på gaden bevæbnet med en baseballkølle, pistol og helst også et haglgevær og så går jeg ellers amok. Ser jeg en der irriterer mig, slår jeg vedkomne ned og smadrer hans eller hendes irriterende korpus til en ugenkendelig rød masse. Hvis der er nogen der forsøger at blande sig, bliver de også slået ned eller bedre endnu skudt, brændt eller sprunget i små stykker - alt efter hvilket humør jeg er i. Er jeg ekstra ond i sulet stjæler jeg en bil. Hvis det er flot bil beholder jeg den selv. Er den grim bruger jeg den i stedet til at suse rundt i byen med langt over 100 km/t og forsage ravage på kørebanen eller køre fodgængere ned, bare for at høre hvordan deres kroppe siger "squish", når de kommer i klemme mellem hjulene og den hårde asfalt. Heldigvis (elle uheldigvis alt efter hvordan man ser på det) for mig selv, mit strafferegister, min psyke og mine medmennesker er mine brutale afløb for mine aggressioner begrænset til den digitale by Liberty City, der er scenen for et af de mest omdiskuterede spil i lang tid: Grand Theft Auto 3.

Hypervold!

Grand Theft Auto III gjorde sin debut på PlayStation 2 sidste år, hvor det fortsatte i samme stil som sine forgængere, der alle vakte debat omkring vold i computerspil. Med Grand Theft Auto III blev debatten vakt til live igen og denne gang med fornyet kraft. I Grand Theft Auto III kunne man nemlig opleve volden i fuld 3D, hvilket gav et tydeligere præg af realisme modsat de tidligere spil, til stor bekymring for politikere og forældre men til stor glæde for spillere over hele verden. Her var endelig et spil, der gjorde det muligt at gøre alt det, man kun turde fantasere om i sit stille sind, når man var alene. Stjæl biler, skyd politifolk ned på åben gade, kør folk over, saml en luder op og giv hende en "tur på bagsædet", læg dig ud med gadebander, mafiaen og andre magtfulde forbryderorganisationer og meget mere. Nu kan alt dette opleves på PC i selv samme grotesk voldelige og hyperagressive stil som på PS2.

Gameplay

Som i de to foregående GTA-spil er man også denne gang en brutal bølle, der er på kant med loven lige fra første færd. Det hele starter med et bankrøveri som du har planlagt sammen med en meget smuk men meget skydegal kvinde. Under røveriet bliver hun en tand for grådig og skyder dig ned men du overlever kun for at blive arresteret. På vej til spjældet sker der dog ting og sager. Fangetransporten bliver angrebet og en af fangerne føres væk af maskerede mænd. I forvirringen lykkes det dig og din nye bedste ven 8-Ball at flygte i en stjålet bil og nu er du klar til at indtage Liberty City med vold og hærgen.

Mulighederne i Liberty City er mange og du har mulighed for a gøre næsten lige hvad du vil. Du kan sætte dig bag rattet i alle de køretøjer der findes i spillet inklusiv biler og lastbiler i alle mulige afskygninger, hver med deres individuelle køreegenskaber, men også speedbåde, tanks og sågar sportsfly. Har du brug for en ekstra skilling kan du kapre en taxa og lege pirattaxa for en tid eller du kan gribe til selvtægt og stjæle en politibil for at jagte biltyve og efterfølgende banke dem til ukendelighed som straf. Du kan også bare tage en fredelig køretur rundt om i Liberty City hvilket der sagtens kan gå lang tid med. Liberty City er nemlig meget stor med masser af ting at kigge på og man skal forberede sig på at fare vild de første par gange. I starten må man dog finde sig i at være begrænset til bydelen Portland men efterhånden som spillet skrider frem får man adgang til de resterende to bydele, Staunton Island og Shoreside Vale, alle med deres helt egen arkitektoniske stil.

Man kan få meget tid til at gå med blot at stjæle biler og udøve tilfældig vold mod forbipasserende men det bliver trivielt i længden og vil man videre bliver man nød til at påtage sig opgaver for de forskelle kriminelle elementer i byen. Kort tid efter fangeflugten introducerer 8-Ball dig til Luigi Goterelli, ejer af en sex-klub og et lavt rangerende medlem af mafiaen men ikke desto mindre et medlem. Efter at have udført et par jobs for ham møder man den lokale mafiosos søn, Joey Leone og sådan arbejder man sig stille og roligt op gennem hierarkiet. Mafiaen er dog ikke den eneste forbryderorganisation i Liberty City du kommer til at møde. Den japanske Yakuza, diverse gadebander og andre kriminelle elementer får også brug for din hjælp til forskellige opgaver,

hvor nogle driver spillets plot videre mens andre missioner blot tjener som adspredelse. Missionerne er mange og meget varierende. De rangere fra det forholdsvis simple som afhentning og levering af pakker, opkrævning beskyttelsespenge og bodyguard for vigtige personer til de mere avancerede som skyg en stikker når han begiver sig af sted for at mødes med rivaliserende bandeledere, røv en panseret pengetransport, befri en bandeleder fra fængsel og så videre. Veludførte missioner bliver fyrsteligt belønnet og for de penge man tjener kan man passende bruge på at investere i våben, hvilket er et nødvendigt onde hvis man vil overlever.

Grafik

Hvis man skærer helt ind til benet, så ligner Grand Theft Auto III sine forgængere ret meget hvad angår gameplay om end missionerne denne gang er bedre skruet sammen. Hvad angår grafik er der derimod tale om noget af en kovending. Væk er det karetartistiske fugle perspektiv, hvor man så det hele fra oven. Denne gang får man lov til at opleve det hele på tætteste hold i forrygende 3D med mange flotte detaljer, der tilsammen skaber en flot illusion af en levende storby. Rundt omkring dig vrimler det med gamle damer med indkøbsposer, smarte forretnings folk, alfonser, politibetjente på patrulje, bandemedlemmer, turister, hjemløse tosser og hvad man ellers finder af godtfolk og skidtfolk i en moderne storby. Noget af det grafisk mest imponerende er spillets dagcyklus, hvor man kan se nat der bliver til dag og nat igen med månen og sol, der skiftevis afløser hinanden. Lige så imponerende er vejret der skifter fra dag til dag. Det kan regne den ene dag, være overskyet og tåget den næste og solskin den tredje.

Det hele så flot ud på PS2 og det ser endnu bedre ud på PC hvor det er muligt at spille med høje opløsninger og mulighed for at spille i 32-bit farver. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Prisen for al den grafiske lir og høje opløsning betaler man i maskinkraft. Rockstar anbefaler selv en 700 Mhz Athlon eller Pentium III og et grafikkort med 32 MB RAM hvilket også er godt nok hvis man vel og mærke vil spille gnidningsløs i en opløsning på 640x480. Vil man køre gnidningsløst gennem Liberty City i højere opløsninger vil en 1Ghz maskine og grafikkort med minimum 64 Mb Ram så afgjort være på sin plads.

Lyd

Der er lagt meget arbejde i Grand Theft Auto III både hvad angår grafik og gameplay men så sandelig også lyd. Musik, stemmeføring og baggrundslyde skabe en massiv lydmosaik, der lægger den helt rigtige stemning. Professionelle skuespillere som Michael Rappaport (Deep Blue Sea, The 6th Day), Michael Madsen (Donnie Brasco, Species), Joe Pantoliano (Bad Boys, The Matrix) og Kyle Maclachan (Twin Peaks, Trigger Effect) har lagt stemme til nogle af hovedfigurerne I spillet og de gør det helt sublimt. Derudover er der musikken. Hver bil du stjæler er udstyret med radio, der altid er tunet ind på en af 9 radiostationer, hver med deres stilart. På Game FM finder man udelukkende hip-hop, Rise FM spiller techno, Head Radio spiller populær musik a la det man finder på MTV og så videre. Fælles for alle radiostationer er, at det er musik af højeste kvalitet og det giver et ekstra kick at suse afsted i en fed øse med dunkende tekno ud af højtalerne. Er man ekstra kræsen hvad angår musik kan man også bruge sine egen mp3-filer, der blot skal kopieres ind i en særlig mappe i spillets bibliotek. Har man pladsmangel kan man også nøjes med blot at oprette genveje til mp3-filerne og så kopiere dem ind i stedet for. Begge dele fungere lige godt.

Konklusion

Jeg har altid betragtet computerspil som værende alle tiders til selv-terapi. Har man haft en dårlig dag på arbejdet eller i skolen, kan en tur til en fjern galakse, en dyster fremtid, en lige så dyster fortid eller en alternativ nutid være det, der lige akkurat redder dagen. I Grand Theft Auto 3 bliver der rig mulighed for at praktisere selv-terapi, hvis verden går dig på. Muligheden for at kunne spille lige så meget bølle som man vil og banke folk til plukfisk, stjæle biler eller bare gå amok med maskingevær, flammekaster eller bazooka giver en noget så frydefuld tilfredsstillelse. Dertil kommer den spændende historie, de mange forskellige missioner og grafikken der går hånd i hånd med lyden. Det er vidunderligt godt skruet sammen og levere prima underholdning. Desværre er maskinkravene skyhøje, og der er ikke mulighed for multiplayer - men sammenlignet med hvad Grand Theft Auto III ellers byder på, er det en forholdsvis lille pris at betale. Så pak dit grej og tag af sted til Liberty City. Det vil du ikke fortryde.