Dead Or Alive 2

Fans af beat'em-ups er nok allerede bekendt med spillet Dead or Alive, der udkom på Playstation for noget tid siden. Spillet er som dagens standard beat'em-ups i 3D og man har de sædvanlige typer af karakterer. Namco satte ligesom gang i det hele med deres Tekken-serie og alle andre udviklere med respekt for sig selv prøvede selvfølgelig at kopiere Namco's ide. Tecmo, der har udviklet spillene, var en af dem der kom tættest på, og nogen vil endda hævde at Dead or Alive-serien er bedre. Éen ting som alle lagde mærke til i Dead or Alive var de temmelig pænt animerede kvindelige former og selvom det måske lyder som et billigt salgstrick, så fik Tecmo skabt en masse opmærksomhed om deres spil. Denne detaje er selvfølgelig fuldstændig underordnet hvis spillet ikke havde været godt, men det var det heldigvis. Nu er Tecmo så klar med Dead or Alive 2 til PS2 og efter at have udsendt 3 forskellige versioner af samme spil på Dreamcasten, glædede vi os til at se hvad der var i vente her.

Det allerførste man bider mærke i er at Tecmo har tilføjet den, fra Dreamcast, så populære 50/60hz option og denne feature burde ved lov ligge i alle europæiske udgivelser. Så ville det være slut med halvdovne konverteringer og grimme borders. Introen er ændret en anelse i forhold til DC-versionen, men er stadig fremragende. Vi får nogle glimt af de forskellige karakterer i diverse situationer, mens soundtracket hamrer afsted. Nu er sådan noget med historie jo ikke lige det de fleste beat'em-ups besidder, medmindre man tager en serie som f.eks Street Fighter. Tecmo har dog skrevet en lille handling ind. Baggrunden for dette spil skulle imidlertid være, at lederen af den berømte Dead or Alive turnering er blevet snigmyrdet og dette har medført kaos i verden (??). Denne morder har nu skabt Dead or Alive 2 og alle fightere samles, nogle for at få hævn andre for pengene. Ikke just verdens bedste roman, men hva', vi kommer jo heller ikke for historien.

Når man så kommer ind på options-menuen har men en del forskellige muligheder. Der er story mode, time attack, survival, tag battle, team battle, sparring, versus, samt et par andre ting, herunder options, hvor du kan konfigurere spillet stort set som du har lyst.

De fleste af disse modes giver nok sig selv, men story mode handler selvfølgelig om at du vælger din foretrukne karakter og følger vedkommendes historie. Time attack går ud på at gennemføre spillet hurtigst muligt., mens det i survival gælder om at holde sig i live så længe man kan. Tag battle er som de fleste sikkert ved en option hvor man vælger 2 karakterer og så flyvende kan veksle mellem dem under kampene. Denne tag-funktion er dog klasser bedre end den Namco har i Tekken Tag Tournament, da kombinations-mulighederne er langt flere. Man kan som single-player vælge 2 karakterer og derefter gå i krig mod 2 fightere som computeren styrer. Man kan til gengæld også spille 2 spillere sammen mod computeren og har man en multitap kan man sågar spille hele 4 spillere på en gang, og det er jo en herlig lille feature. En anden detalje ved tag-battle er at man skal nedkæmpe begge modstandere, hvorimod det var nok at slå den ene af dem til plukfisk i Tekken. Der er også en del taktiske elementer involveret, idet at den karakter der sidder udenfor langsomt får genopbygget sin energi og derved kan man få nogle lange og drabelige dueller. Det hele er tillige smukt præsenteret og man ser ofte modstanderen entre arenaen når man veksler, så de ikke bare kommer ud af det blå. For ligesom at lægge kronen på værket kan man også lave nogle tag-moves hvor begge dine karakterer, eller computerens, går til angreb på en forsvarsløs modstander.

Andre features i spillet inkluderer muligheden for at optage dine kampe og gemme dem på memorycard og en såkaldt 'ups'-feature (user profile system) der gør det muligt at få vist kampstatistikker og andet godt, skulle man have lyst til det.

Selve præsentationen i spillet er i top. Udover den lange og flotte intro er menuerne fint lavet og der er desuden andre korte sekvenser hvor man ser karaktererne vise et repertoire af deres moves, meget ala Soul Calibur. Der er også nogle fine cut-sekvenser indlagt imellem kampene og det virker fint på

den måde en cut-scene glider direkte over i selve kampen. En lille negativ detalje ved det hele er dog manualen, der er noget sjusk. Jeg ved ikke hvem der har ansvaret for dette, men at der pludselig er Fransk tekst blandet ind i den Danske er noget utilgiveligt. Desuden er sprogvalget ikke det bedste vi har set. Men skidt pyt, manualen er trods alt ikke det vigtigste i denne slags spil.

Selve grafikken er meget lig Dreamcast versionen og det er jo ikke dårligt. Jeg vil ikke sidde og afgøre her hvilken der er pænest for de er begge sublime. Animationerne er flydende og det er imponerende at se, især når man tager hastigheden i betragtning. Der er ingen frames der bliver skippet her og det hele virker meget levende. Banerne er også rigtig flot designet og selvom nogle af dem er en anelse tørre at se på, er der så mange andre der springer i øjnene at man næsten glemmer at kæmpe og istedet sidder og kigger på detaljerne. Karaktererne følger også fint med i denne kategori, og der er et udemærket udvalg at vælge imellem. Alle karakterer har desuden en masse forskellige outfits at vælge imellem, selvom de fleste skal vindes i story mode. Men de er til gengæld rigtig flot og fantasifuldt lavet og er meget varierede. Den eneste lille grafiske fejl er at hænderne på dine karakterer nogle gange ser ud som om de er blevet syet på, men det er sjældent det sker og uvæsentligt for gameplayet, som meget passende er næste kategori. Mange har måske den opfattelse at alle beat'em-ups er ens, men rigtige fight-fans ved at dette langt fra passer. Hvor Tekken mest er kendt som en button-basher, hvor man kan komme langt med bare at sidde og hamre på nogle tilfældige knapper, har DOA2 et langt mere afbalanceret og veludviklet kamp-system. DOA2 fokuserer i langt højere grad på timing og reaktionsevne end Tekken og det gør det måske lidt sværere at komme i gang med, men til gengæld er det langt mere tilfredsstillende når man bliver øvet. Noget af det som DOA2 fokuserer meget på er de såkaldte 'reversals', som på godt gammel dansk vel bedst kan oversættes som et kontraangreb. Det vil sige, at man faktisk vender modstanderens angreb om, så han/hun selv bliver offeret. Desuden har Tecmo indkoorporeret en free-mode, der fungerer ved at holde en bestemt tast nede hvorpå man frit kan bevæge sig i adle retninger og planlægge sit næste angreb. En anden lille ting der spiller ind i gameplayet er de forskellige arenaer. Man kan nemlig på visse baner slå modstanderen udover kanter eller gennem vægge og vinduer, hvorefter kampen fortsætter der hvor modstanderen nu landede. Det lyder sikkert mest som en gimmick, men facts er at det gør ondt at lande på ryggen fra 4.sals højde og det trækker selvfølgelig fra i den uheldiges energi-beholdning. Dette spil kræver nok en del tid i sparring-mode hvis man skal lære diverse moves og kast, da der ikke er detaljeret særligt mange af dem i manualen. Det der i sidste ende gør spillet lidt dybere end Tekken er som sagt det mere afbalancerede gameplay, samt at man skal sidde og tænke lidt, istedet for at gå blindt til angreb. Gør man det bliver man nemlig hurtigt et offer for nogle grimme 'reversals'.

Lydsiden i spillet er nok smag og behag, men selve soundtracket er en slags rock/metal der såmænd er ganske udemærket, selvom jeg ikke lige føler det passer til dette spil. Lydeffekterne er som sådan nogle nu engang skal være, med fine effekter på diverse slag og spark.

Selve spillet har i en del baner at vælge imellem og der er såmænd også kommet et par enkelte nye til i forhold til Dreamcast-versionen. Der er 14 karakterer at vælge imellem, selvom ikke alle er tilgængelige fra starten. Oven i det kommer 4 sværhedsgrader og som sagt muligheden for at åbne for nye kostumer og karakterer. Har man i forvejen Dreamcast-udgaven er det nok begrænset hvad man vil finde af fornuft i dette spil, men har man til gengæld ikke en DC kan spillet klart anbefales, da det er et bedre spil end Tekken Tag Tournament. Spillet er selvfølgelig ikke perfekt, og det kan siges at story mode er en anelse for nem og hurtig at gennemføre, men til alt held så har spillet så mange andre muligheder, specielt i tag-mode og survival, at holdbarheden skulle være sikret et stykke tid fremover.