Rayman 3: Hoodlum Havoc

Helten uden arme og ben er tilbage

Siden 1995, hvor det første Rayman spil så dagens lys, har Rayman været en af platformgenrens helt store stjerner. Han har som så mange andre platformstjerner forsøgt sig i andre genrer, dog uden det store held. Nu er han tilbage, hvor han har det bedst - nemlig i et helt nyt platformspil.

Spillet starter med, at man skal vælge underbukser - valget står bl.a. mellem engelske tights eller tyske shorts - desværre ingen lange danske underbukser. Den eneste betydning, det får for spillet, er dog også sproget. Efter valget bliver man præsenteret for en introsekvens til tonerne af Groove Armada?s Madder. Introsekvensen har ikke noget reelt indhold, det er sådan set bare en musikvideo. Når man så går i gang med spillet kommer den virkelige introsekvens, der samtidig fungerer som en tutorial. Fluen Murfy har fået jobbet som guide i denne tutorial og det gør han fremragende. Han kommer konstant med morsomme og provokerende kommentarer til ens evner som spiller, og det er også udelukkende hans fortjeneste at tutorialbanerne er interessante. I løbet af den kombinerede intro- og tutorial-sekvens finder man ud af, hvad spillet går ud på. Rayman's bedste ven, den store blommeelskende Globox, har ved et uheld slugt den onde mørke lum André! André's kumpaner, de farlige Hoodlums - som faktisk bare er mørke lums iført kartoffelsække, vil nu gøre alt for at få André tilbage. Rayman vil derimod gøre alt for sin ven Globox og skal igennem 9 verdener guide ham frem til en læge, der kan få André ud af hans mave.

Masser af variation

Spillet tilhører som sagt platformgenren, 3d-platformgenren for at være præcis. Men det betyder ikke, at den holder sig til den slags baner hele vejen igennem. Mellem verdenerne er der små minispil, der har til formål at transportere Rayman frem og tilbage. De minder om psykedeliske versioner af gamle tv-telefon-spil som Hugo og Oswald. De er ikke særligt sjove, men tilføjer dog spillet lidt variation. De egentlige platformbaner er derimod langt sjovere. Selvom det meste er set før, så er det rigtigt godt lavet og banerne er fuld af hemmeligheder og points man kan samle sammen. Når man samler points i banerne låser man samtidig op for en masse nye minispil - heriblandt en lille First Person Shooter og et tennisspil. Til at hjælpe sig gennem banerne har Rayman det sædvanlige arsenal af specielt udstyr. Det drejer sig bl.a. om en Heavy Metal Fist, der øger Raymans slagkraft ret kraftigt og en Throttle Copter, der i kort tid får Rayman til at flyve. Det er også dette ekstra udstyr, de fleste af banernes puzzles er bygget op over. Originalitet er ikke spillets stærke side, men det gør intet, når det meste er sjovt og godt lavet.

Uintelligent kamera

Styringen af Rayman er en smule avanceret. Især når Rayman skal affyre sine knytnæver, kan der opstå problemer. Det er ofte nødvendigt at skrue angrebet for at nå rundt om en forhindring - når man så samtidig skal låse på sin fjende, kan det godt blive mange knapper, der skal bruges på én gang. Låse-funktionen er heller ikke særligt god, ofte forsvinder målet ud af låsen og man må til at låse igen. Kameraet fungerer heller ikke optimalt. Det er meget lidt intelligent, og man må hele tiden bruge c-sticken til manuelt at styre kameraet.

Grafik og lyd

Ingen af disse kan der sættes en finger på. Grafikken er helt i top og kan sagtens klare sig i konkurrencen med Gamecubens andre platformspil. Spillet er utroligt farverigt, og banerne er fulde af små detaljer, der gør, at spillet bestemt ikke er kedeligt at se på. Der er masser af fede lyseffekter og andre effekter som vand og regn ser også rigtigt flotte ud. Animationen er flydende og giver figurerne masser af personlighed og karakter. Lydeffekterne er ikke noget specielt, men stemmerne er utroligt morsomme. Rayman, Globox og de andre figurer kommer konstant med små morsomme kommentarer, der holder stemningen oppe på et højt niveau hele tiden.

Fyldt med ekstra guf

Rayman 3 - Hoodlum Havoc indeholder en masse ekstra baner og minispil man kan låse op for. Nogle kan som sagt låses op ved at samle points i banerne, mens andre kræver, at man tilslutter sin Game Boy Advance med GBA-versionen af Rayman 3 til sin Gamecube. Man kan også tilslutte en Gameboy Advance uden Rayman 3. Det giver mulighed for nogle sjove multiplayerspil, hvor den ene spiller benytter tv?et og Gamecube?en, mens den anden spiller på den lille Game Boy Advance. Det første af den slags spil, man låser op for, er en kombination af F-Zero og Tetris. Den ene spiller en slags Tetris på Game Boy?en, der går ud på at bygge en racerbane som Gamecube-spilleren så skal køre på. Det er ganske sjovt, og der kræves en del samarbejde for at nå målstregen.

Konklusion

Søger man et solidt, og først og fremmest morsomt platformspil, kan vi godt anbefale Rayman 3. Spillet indeholder mange timers spil, hvis man går efter den perfekte score. De mange ekstra minispil og Game Boy-link funktionen forøger spillets levetid yderligere. Det noget dumme kamera og låse-funktionen trækker ned på gameplayet, men alt andet er i top.