X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Kelly Slater's Pro Surfer


Det var i starten af den grå periode, at jeg opdagede Activision rigtigt for første gang, der havde, sammen med Nervesoft, smidt en titel på gaden, som havde en besynderlig og ubeskrivelig appeal over sig. Titlen var Tony Hawk Pro Skater. Jeg kendte ikke Tony Hawk og mine erfaringer med et skateboard var begrænset til en abefest, hvor også flødeskum og gummikyllinger var involveret. Alligevel blev denne titel en af mine mest elskede spil. Tony Hawk Pro Skater er nu på vej i fjerde version, og i mellemtiden har activision leveret spil indenfor en lang række xtreme sports, alle har de det tilfælles, at sportgrenens talsmand lægger navn til spillet, og et fængende gameplay. I denne omgang er det Kelly Slater der står som front figur, og det vi skal er at surfe, igen en sportsgren jeg har meget begrænsede erfaringer med (abegilde igen ;).

Gameplay

Som nævnt før har jeg ikke den store erfaring med surfing, derfor er det lidt besværligt for mig at sætte mig ind i, hvad der er realistisk og hvad der ikke er. Anyway vil jeg forsøge, så nu må vi se hvordan det går. Menuen er lavet i et rum i en båd, hvilket er en ret fed lille detalje. Som kendt fra en del andre titler vælger man så hvad man vil, ved at markere forskellige genstande, så som et landkort for at komme i gang med at surfe. Mulighederne lyder som følgende: Freesurf, her har du, som navnet antyder, mulighed for bare at baske rundt i bølgerne. Dette mode skal opfattes som pratice. Handicap giver dig mulighed for at indstille sværhedsgraden, et godt råd er at gøre spillet så nemt som muligt til at starte med. Infinite Time, giver dig stort set de samme muligheder som freesurf, bortset fra at der tælles point op. High Score, her har du mulighed for at vælge en surfer (alle med forskellige styrker og svagheder) og derefter et board, hvorefter du på 3 minutter skal prøve at få den højeste score som muligt. Men spillets virkelige attraktion er Career mode, her skal du ganske lige som i Tony Hawk udfører forskellige stunts og tricks, så som at få et minimum antal points, eller vinde konkurrencer og så videre, på denne måde skaber du dig så adgang til en ny strand, med nye bølger.
Der er mulighed for 2-player, hvor man så kan spille imod en kammerat, dette gøres ved hjælp af splitscreen. Dette er dog ikke en af de bedste grunde til at købe Kelly Slater Pro Surfer. Spillet indeholder, lige som storebror Tony Hawk, en lang række tricks som med lidt øvelse og finger snilde frit kan udføres. Man padler ud og fanger en bølge, dette vil sige, at man skal rejse sig op på brættet idet man ramme bølgen for at få den rigtige effekt, dette er ikke helt nemt, og var skyld i at jeg et par gange blev slået af.

Lyd

Ja, bølgerne bruser, og engang imellem skriger en måge, alt sammen meget fint. Musikken er godt tilpasset spillet, og har den slags Baywatch møder Beach Boys over sig, som man kan forvente til sådanne en titel. Der er blevet arbejdet lidt på detaljerne her, så som plasken i vandet, og lyden af brættet der skær igennem vandoverfalden, lyd siden er over middel og bidrager godt til den fine fornemmelse der omgiver Kelly Slater's Pro Surfer.

Grafik

Surferne er lavet meget realistiske, animationerne er meget fine, især når vi snakker om de forskellige tricks, der kan udføres. Omgivelserne kan godt virke lidt for ensformige, selv om udviklerholdet har fået lavet nogle realistiske strande, er en stand nu og da en strand, og det begrænser selvfølgeligt også en del, hvor stor afveksling udviklerne kan lave. Vandet er derimod meget flot, især når man surfer med solnedgangen i ryggen ser det godt ud. Bølgerne veksler i størrelse, og der ser faktisk rigtigt godt ud, når man er oppe op toppen af en af de rigtigt store.

Konklusion

Femten forskellige baner, selv om de er lidt ensformige, skal man ikke rynke på næsen af dem. Der er en lang række af virkelighedens surfere at vælge imellem, spillet kommer med et gameplay der kan holde et godt stykke tid, og du behøver ikke nødvendigvis at være vild med surfing for at få nogle gode timer sammen med Kelly Slater. Selv om en titel som Kelly Slater's Pro Surfer ikke er så aktuel herhjemme i kolde Danmark, tror jeg stadigt nok at spillet skal få en pæn succes, om ikke andet kan det bruges som et hjælpemiddel til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg.

Kelly Slater's Pro Surfer (EU)
Anmelders vurdering
82%

Kelly Slater's Pro Surfer   © Activision 2002   (GCN)    1/3 Kelly Slater's Pro Surfer   © Activision 2002   (GCN)    2/3 Kelly Slater's Pro Surfer   © Activision 2002   (GCN)    3/3