The Legend Of Zelda: The Wind Waker

Legenden genopstår

Lige siden de første spæde rygter om et nyt Zelda-spil til Gamecuben dukkede op, har vi set frem til dagen, hvor vi endelig kan spille The Legend of Zelda - The Wind Waker. Nu er de mange måneders ventetid forbi - vi har spillet i vores hænder og Gamecuben har været på overarbejde de sidste mange dage.

1984 var året, hvor legenden begyndte. Det var året, hvor det første Zelda spil udkom. Spillet tog verden med storm og der er siden udkommet hele otte efterfølgere og endnu flere hvis man tæller genudgivelserne med. I dem alle er hovedpersonen Link - han er indbegrebet af det gode, det modige og det heroiske. Ondskaben og Links ærkefjende i spillene går, med få undtagelser, næsten altid under navnet Ganon. Om det også er tilfældet i The Wind Waker vil vi dog ikke afsløre her. Men godt mod ondt - dét er selve essensen af et Zelda-spil.

The Wind Waker

Selvom spillene grundlæggende handler om det samme, så har hvert Zelda-spil sin egen historie. Dette gælder også The Legend of Zelda - The Wind Waker. Spillet starter med at fortælle legenden om Helten af Alle Tider. For længe siden brugte en ond mand en gylden kraft til at mørklægge hele verden. Men da alt håb var ude dukkede en ung dreng klædt i grønt op og bragte lyset tilbage. Legenden huskes stadig på den lille ø Outset Island, her klæder man de unge drenge i grønt, når de når en vis alder. Den dag skal de vise deres mod som helten fra legenden gjorde det. På Outset Island bor spillets hovedperson Link, vi møder ham på hans fødselsdag - dagen hvor han skal klædes i grønt. Og der går ikke lang tid, før han får brug for at vise sit mod. I kløerne på en kæmpe fugl bortføres hans søster. Link må nu forlade øen og begive sig ud over havet for at finde hende. Et langt og farefuldt eventyr kan begynde.

Endeløs underholdning

The Wind Waker er ligesom de tidligere spil i serien et action-adventure spil. Vægten ligger i starten meget på adventure-delen - gådeløsning og kampe, der skal vindes med list og snuhed. Men som Link bliver stærkere træder action-delen mere frem og der skabes en perfekt balance mellem action og adventure. Styringen af Link er simpel og intuitiv, men da alle knapper bruges tager det lidt tid, før man mestre den. Især kampene kræver lidt taktik og koordinering mellem tastetrykkene, da Link har flere forskellige typer slag, hver med deres fordele. Et lille irritations moment er måden Link hopper på. Han hopper automatisk, når han løber mod en kant, hvilket nogle gange kan føre til, at man kommer til at hoppe ud over en skrænt uden, at det var tiltænkt. Med tiden lærer man dog at passe på, så det ikke sker så ofte. Kameraet kan indstilles til enten at være automatisk eller manuelt. Den automatiske indstilling er god nok, når man løber rundt et kendt sted, men vil man udforske eller bare have et bedre overblik, må man bruge det manuelle kamera. Det fungerer også fint og der er sjældent problemer med at finde en god vinkel. Der, hvor spillet virkelig excellerer, er i dets omfang. Det er simpelthen overvældende, så meget man kan foretage sig, når man kommer et lille stykke ind i det. Gider man ikke følge sin mission hele tiden, kan man give sig i kast med 117 andre ting. Mini-spil som sænkeslagskib og kanon-skydning er fordelt over hele spillet. Man kan deltage i en auktion, sortere post og man kan bytte ting og sager. Verdenen er utroligt stor og fyldt med hemmeligheder, der bare venter på at blive opdaget. Har man en Game Boy Advance, kan man tilslutte den og få hjælp til at finde disse skatte. Det er en stor hjælp, og når man først har brugt den én gang, er den svær at undvære.

En grafisk nydelse

Selvom historien og gameplayet er helt i top, så er det svært at ignorere spillets fantastiske grafik. Det er på én gang imponerende og ganske simpelt. Imponerende, fordi stilen er så gennemført - simpelt fordi det hele ligner noget, der er taget ud af en tegnefilm. Teknikken hedder cel-shading og selvom spillet ikke er det første, som benytter den, så er det første gang, det er lavet så godt. Om man kan lide den simple stil er en smagssag, men vi syntes, det er smukt. Det er dog langt fra det eneste imponerende træk ved grafikken. Figuranimationen er over hele linjen utroligt flot, Link, hans venner og fjender er alle fulde af liv. Ansigtsmimikken er noget af det bedste, vi har set i et spil, det er tydeligt at se, hvornår Link er ked af det, sur, glad eller en hvilken som helst anden følelse. Det samme gælder for spillets andre figurer. Nu skal man dog ikke tro, at den simple stil udelukker blærede effekter. Varmedis, afstandsslør (fokus ? Ed.), partikler og flotte lyseffekter er der også blevet plads til.

Det lyder også godt

Det kan måske undre nogen, hvorfor der ingen tale er i spillet. Men hvor andre spil bruger tale til at danne personlighed, så nøjes Zelda med en slags vrøvlesprog. Personerne giver ved hjælp af små sære lyde udtryk for, hvordan deres ord skal betones. For at forstærke denne effekt er teksten skrevet med småt, når der hviskes og med stort når der råbes. Når alt dette kombineres med den gode ansigtsmimik, så savner man aldrig rigtige stemmer. Musikken i The Wind Waker er som en brise gennem øregangen. Hele tiden skifter den i styrke og intensitet for at danne den helt rigtige stemning til den givne situation. Nogle af melodierne kan genkendes fra de tidligere spil, men mange er selvfølgelig helt nye. Fælles for alle er dog, at de er rigtigt gode, nogle er endda helt iørefaldende og svære at lade være med at nynne med på. De mange forskellige lydeffekter er også af høj kvalitet, men skal man finde noget negativt, så kan Link's skrig, når han slår med sværdet, godt blive en smule irriterende i længden.

Ocarina of Time

Har man som os været ivrige efter at få fat på spillet, kan man godt se frem til at få endnu mere for pengene. Nintendo har nemlig været i gavehumør og lagt en ekstra disc i pakken til de første, som køber spillet. På den finder man et af de bedste spil nogensinde - Nintendo 64 klassikeren The Legend of Zelda - Ocarina of Time, samt en mere udfordrende udgave af samme spil, kaldet The Legend of Zelda - Ocarina of Time Master Quest. Det første spil er stort set identisk med Nintendo 64 udgaven, dog er grafikken forbedret en lille smule. Vi vil ikke give en grundig anmeldelse af spillet her, men blot nævne, at det fortjener absolut topkarakter. Har man et gammelt tv, skal man dog være opmærksom på, at spillene på bonusdiscen kræver et tv med 60Hz (PAL60) understøttelse. Et RGB-kabel er nogle gange også påkrævet. På trods af dette så er det et afsindigt godt tilbud Nintendo her leverer. Kan det ikke få flere folk til at købe en Gamecube, så er der intet som kan.

Konklusion

The Legend of Zelda - The Wind Waker er et at de bedste spil i lang tid. Spillet har ingen mangler og kun meget få fejl. Der er næsten uendeligt meget at udforske og foretage sig. Historien er fængende, følelsesfuld og med mange sjove sekvenser, gameplayet er i top, og grafikken er fantastisk. Har du ikke allerede købt spillet, så skynd dig ned og gør det. Lad dig overvælde og der vil gå meget lang tid, før du forlader dit tv igen.