Enter The Matrix

Skuffende og kedeligt

Efterfølgeren til The Matrix kører for fulde huse i alle landets biografer, om kort tid udkommer en DVD med otte Matrix kortfilm og spillet Enter the Matrix er nu ude på alle betydelige formater. Der er med andre ord dømt Matrix i overflod. Vi har allerede anmeldt spillet til Xbox og nu er turen kommet til PlayStation 2 udgaven.

The Matrix behøver ingen introduktion. De fleste ved, hvad filmen handler om og de fire som ikke gør, læser sikkert ikke vores anmeldelse. Men nu er det jo også spillet, vi skal beskæftige os med, så lad os begynde med det.

En rodet omgang

Spillets historie er en rodet omgang, i hvert fald indtil man har set The Matrix: Reloaded. Zion skal forsvares og fra den nye film ved vi, at det ikke bliver nemt. Sideløbende med filmens historie er der andre end Morpheus, Neo og Trinity som forsøger at stoppe maskinernes invasion af Zion. To af disse er Niobe og Ghost og det er dem, vi følger i spillet. Præcist hvad de foretager sig for at hjælpe Zion vil vi ikke afsløre, men de får i hvert fald brugt en masse kung fu. For fans af Matrix universet vil det selvfølgelig være interessant at lære lidt mere om baggrunden for filmen, men uden filmen er historien uforstående og ligegyldig.

Grafisk middelmådigt

En af de mange ting der gør Matrix filmene interessante er deres fantastiske special-effects. Desværre er næsten intet af det gode kommet med i spillet. Grafisk er Enter the Matrix en voldsom skuffelse. Omgivelserne er kedelige og monotone, teksturerne på alt andet end hovedpersonernes tøj er slørede, ja næsten grimme. Animationen af hovedpersoner og fjender er i bedste fald acceptabel, men alt for mange steder virker den urealistisk og grinagtig. Hvorfor skal Niobe ligne en fraggel, når hun kravler op ad en stige? Og hvorfor skal Ghost se ud som om, han skøjter, når han løber? Med titler som Splinter Cell og Primal har vi set, at PlayStation 2 kan præstere langt mere end dette, og en licens som Matrix fortjener også langt bedre.

Besværlig styring

Gameplay-mæssigt imponere spillet heller ikke. Enter the Matrix er et action-spil meget i stil med Max Payne, men desværre langt fra ligeså gennemført som Remedy's klassiker. I starten af spillet vælger man, om man vil styre Ghost eller Niobe. Man skal så føre sin hovedperson gennem en lang række meget lineære missioner. De fleste foregår til fods, men der er også enkelte baner, hvor man kører i bil. Til fods kan man lave alle de seje tricks, vi kender fra filmene, altså flyve rundt i slowmotion med kuglerne flyvende om ørene,

mens man selv skyder til højre og venstre. Det er selvfølgelig ret fedt, men det kræver også meget øvelse, før man kan gøre noget, der minder lidt om det, Neo kan klare. Styringen besværliggøres nemlig af, at man konstant skal holde styr på alle fire skulderknapper samtidig med, at man skal styre analog-sticken, skifte våben med digital-paddet, og uddele tæsk med enten hænder eller fødder. Heldigvis er AI'en hos fjenderne heller ikke særligt god, så den kluntede styring forhindrer ikke uddeling af tæsk i stor stil.

Har hun kørekort?

Som nævnt er der også enkelte baner i som foregår i bil. Hvordan de foregår, afhænger af ens valg af hovedperson. Har man valgt Niobe, skal man styre bilen, har man valgt Ghost, skal man hænge ud ad ruden og skyde. Især som Ghost er det en voldsomt kikset del af spillet. For det første er det kedeligt bare at hænge ud ad ruden og skyde, men værre er det at Niobe tilsyneladende har glemt at lære, hvordan man køre bil. Hun kører konstant ind i vægge og taxier, nogle gange sidder hun endda fast, fordi hun ikke har hørt om bakgear. Vælger man at spille som Niobe, er det lidt sjovere, men spillet leverer stadig ikke nogen stor køreoplevelse.

Hurtigt gennemført

Spiller man på spillets nemmeste sværhedsgrad føles spillet om muligt endnu mere lineært end ellers. Ikke nok med at der stort set kun er én vej igennem missionerne, nu har spillet også en pil, der viser dig, hvilken vej man skal. Det er dog godt for én ting, man kan hurtigt komme igennem spillet og opleve den historie der egentlig er det eneste interessante ved Enter the Matrix. Enter the Matrix er, uanset sværhedsgrad, heller ikke noget svært spil. Er man ved at løbe tør for energi, finder man bare et fredeligt hjørne og venter på, at ens energi automatisk bliver fyldt op.

Lyd

For at det hele ikke skal blive negativt og middelmådigt, må vi hellere lige nævne spillets lyd. Her er der nemlig ikke noget skidt at sige. Musikken og lydeffekterne er fede og gør, hvad de kan for at fange stemningen fra filmene. Det samme gælder for de mange filmsekvenser, der kæder missionerne sammen, de er lavet af Wachowski-brødrene selv og fanger derfor naturligvis den helt rigtige Matrix-stemning.

Konklusion

Enter the Matrix er måske ikke den typiske filmlicens, da det ikke følger filmens handling, men kvalitetsmæssigt så er det. Gameplayet er kedeligt og styringen er besværlig. Grafik og animation er middelmådig og bærer præg af en alt for hurtig udgivelse. Fans af Matrix (og det er vi vel alle) vil dog uden tvivl finde historien interessant.