X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

State Of Emergency


Vold har været en del af computerspil lige fra den spæde start hvor PacMan spise små uskyldige oste, den har dog eskaleret en hel del siden da, og i dag er der spil der kun må sælges til personer over 18 år. Senest var det Grand Theft Auto 3 der satte nye grænser, nu prøver State of Emergency fra selv samme Rockstar at bryde disse grænser.

Vold i en ny ekstrem form

I GTA3 blev mange overrasket over den meningsløse vold er i en stor udstrækning prægede spillet, disse folk vil blive endnu mere overrasket over State of Emergency. Historien er meget tynd, året er 2035 og en firma har nærmest overtaget magten og udnyttet befolkningen. Nu har denne fået nok, og det er blevet tid til en revolution! Landet er i undtagelsestilstand, og nu skal du som spiller være med til at vælte firmaet. Umiddelbart skulle man så tro at det var firmaledelsen man skulle angribe, men dine missioner går generelt ud på at smadre alt der har en puls.

Er det for meget vold?

Det er altid svært at sige hvor grænsen går, personligt synes jeg GTA3 er et genialt spil, hvorimod State of Emergency nærmest bliver plat med al sit blod og ødelæggelse. Men spillet vil helt sikkert tiltale mange, og indrømmet det er da meget sjovt at smadre alt og alle i et supermarked med en AK-47... Til sidst er gulvet bogstaveligt dækket med lig...
Du kan spille State of Emergency på to måder. Revolution er den hvor der er en historie der udvikler sig, i dette tilfælde igennem hele 175 missioner der ender med, at firmaledelsen endelig bliver holdt til ansvar for deres handlinger. Derudover er der Chaos, hvor de virkelig bare skal smadre til højre og venstre. Du skal bare smadre så meget som overhovedet muligt på et fastsat stykke tid. Ret underholdende...

Spillet har dog et stort problem, det bliver kedeligt at smadre, dræbe og ødelægge efter et stykke tid, og så er der faktisk ikke mere i spillet. Holdbarheden er ikke ret god.

Ser det så godt ud?

Tja, umiddelbart er grafikken langt fra reference kvalitet, men dermed ikke sagt at den er decideret grim, for det er den da ikke. Jeg synes bare banerne er alt for tynde med hvad detaljer angår, det var jo netop detaljer der gjorde GTA3 til et super spil på det grafiske. Men der er nok en grund til de få detaljer, der har hundredvis af civile i hver bane, og spillet skal roses for en stabil framerate selv når der er fuld gang i nedslagtningen...

Lyden er noget bedre end grafikken, de mange civile råber og skriger hvilket skaber den helt rette stemning. Musikken er også helt rigtig til den ekstreme mængde vold er præger spillet.

Bundlinien

Personligt mener jeg vi med State of Emergency har fået spil der sætter helt nye grænser for vold i computerspil. Jeg vil foretrække GTA3, men hvis du har spillet det og stadig savner vold, så er State of Emergency det naturlige valg, husk dog lige at det kun er et spil...

State Of Emergency (EU)
Reviewer's rating
7/10

State Of Emergency   © Rockstar Games 2002   (PS2)    1/4 State Of Emergency   © Rockstar Games 2002   (PS2)    2/4 State Of Emergency   © Rockstar Games 2002   (PS2)    3/4