X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Max Payne


Max Payne er nu endelig klar til at indtage PlayStation 2 og han gør det med stil! PC udgaven af spillet blev et kæmpe hit, og derfor er det klart at der ikke er blevet rørt ret meget ved gameplayet.

En dårlig dag i New York

Max Payne, en undercover politimand i New York og spillets hovedperson er netop kommet hjem fra en hård dags arbejde. Her venter ham en grum oplevelse, da han finder sin dræbt, og sin kone voldtaget og derefter også dræbt. Snart starter en hæsblæsende jagt på gerningsmændene i de mest skumle kvarterer i New York. Ikke nok med at man har travlt med at jagte bad guy´s, nææh nej, politiet kommer skam også efter stakkels Max, da de mistænker ham for mordene på sin familie. Så da man absolut intet har at miste, er man heller ikke så bange af sig, og jagten kan gå ind, med et våbenarsenal kun set lignende i film som The Matrix.

Udover det meget adrenalinpumpende actionplot i spillet, så rummer det på en rigtig god dybdegående historie. Der er masser af mellemscener i spillet, det er bygget op som en slags tegneserie, hvor Max fortæller om det vi ser på billederne. Det er en ny måde at gribe sagen an på, og giver faktisk en god uhyggelig stemning, med Max´s meget dystre måde at fortolke tingenes gang på.

Max Payne er meget svært, så er det sagt. Du kommer helt sikkert til at dø de første mange hundrede gange. Når man skal rykke ind i et rum med 3 slemme fyre, så er det med at have den helt rette kampteknik parat, de første 5-6 gange slår det måske fejl, men så er den også i kassen: fed følelse.
Den kunstige intelligens i spillet er også på et rimeligt højt plan. Hvis man ser en fjende sparke en dør op, og spreder om sig med skud, så er det ikke altid han bare bliver stående og venter – han tager i stedet flugten og ligger på lur, måske 3 rum senere. Det giver en virkelig fed følelse, at man aldrig ved hvor man har fjenden.

Styringen på PlayStation 2 virker lidt klodset i starten, men efter nogle timer falder den helt naturlig, og du tænker kun på hvordan du undgår fjendens kugler.

Grafiske ændringer

Desværre er der kommet nogle grafiske forringelser i forhold til PC udgaven. Det gør den dog ikke til et grimt spil, for PC udgaven var jo et utrolig flot spil. Der er bare lige fjernet den lille prik over i’et der gjorde PC udgaven perfekt, man føler lidt at PS2’en kan præstere mere end der bliver vist her.

Lyden er derimod suveræn god. Luk døren og blæs op for anlægget når du spillet Max Payne, det er virkelig en suveræn lydside der er blevet skabt til spillet.

Skal jeg købe det?

Hvis du har PC udgaven er der ingen grund til det, for den er lidt bedre grafisk. Men hvis din PC’er ikke er af nyeste dato eller du bare foretrækker at spille på PlayStation 2, så er Max Payne helt sikkert pengene værd, for det er et suverænt spil.

OBS. Dele af denne anmeldelse er identisk med PC anmeldelsen, da gameplayet er identisk.

Max Payne (EU)
Anmelders vurdering
9/10

Max Payne   © Rockstar Games 2003   (XBX)    1/3 Max Payne   © Rockstar Games 2003   (XBX)    2/3 Max Payne   © Rockstar Games 2003   (XBX)    3/3