X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

SSX Tricky


SSX var uden tvivl en af de allerbedste launchtitler til PlayStation 2, og det er faktisk en af de få launchspil jeg stadig spiller den dag i dag. Men nu er det slut, for fortsættelsen SSX Tricky er landet, vi har set på om der er nogle nyskabelser eller om det blot er et forsøg på at tjene hurtige penge.

Yo,Yo It’s My Name!

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SSX Tricky er meget Hip-Hop præget, men der hører ligesom til det at stå på snowboard, ikke at undertegnet har nogen erfaringer med dette…

Det helt store spørgsmål ved dette spil er selvfølgelig om der er nyskabelser nok, og svaret er et rungende JA! Der er kommet ny styring, og efter lidt tilvending er den faktisk en del bedre end den gamle. Derudover er der kommet flere baner og flere personer du kan spille med, alle med sin egen personlighed. Derudover har både lyd og grafik fået en ordentlig overhaling.

Grundprincippet

SSX Tricky går i alt sin enkelthed ud på at stå på snowboard, men også det kan foregå på flere forskellige måder. Der er Race som går ud på blot at komme først igennem banen. Derudover er der Show-Off hvor du skal forsøge at tjene så mange point som muligt ved at lave tricks. Det er den mest udfordrende, og de vil aldrig nogensinde mestre den fuldstændigt. Ellers kan jeg da også lige nævne at der er kommet en træningsmode. Den er faktisk ret god, og efter at have spillet den er du ret godt inde i spillet, så den kan anbefales, lige meget om du er rutineret SSX spiller eller begynder.
Spillet bliver udgivet på DVD, og udover selve spillet er der også lidt materiale hvor man i bedste DVD-film stil går bagom kameraet. Det er da ganske sjovt at se en enkelt gang, men se det ikke som mere end en ekstra bonus.

Et smukt vinterlandskab...

Der skal ingen tvivl herske om, at grafikken i SSX Tricky er fuldkommen overtruffen. Den er detaljeret, men det er de lækre lyseffekter og en stabil framerate på 60 Fps der går den til noget helt særligt. Nyd grafikken på vores screenshots og forestil dig så at det glider med 60 Fps, så har du en god idé om hvordan det er at spille SSX.

Lyden er også en af spillets allerbedste sider. Ligesom i NHL 2002 er der mulighed for DTS, og i dette spil bliver systemet virkelig udnyttet, du har snowboardere i alle 5 højtalere, så du sidder næsten og dukker dig når du bliver overhalet. Lydeffekterne er utrolig præcise, og man får meget nemt flashbacks til skiferien sidste år, for det lyder virkelig som sne. Musikken kan man mene om hvad man vil, jeg vil blot sige, at det er Hip-Hop. Personligt bliver jeg ret hurtigt træt af det, men er man fan af genren vil man med garanti kunne lide det.

Alt i alt er SSX Tricky endnu en næsten perfekt spil fra EA, vi glæder os nu endnu mere til vi næste gang ser noget til EA Big.

SSX Tricky (EU)
Anmelders vurdering
9/10

SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    1/5 SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    2/5 SSX Tricky   © EA 2001   (XBX)    3/5