DM i Retrospil 08


Nyhed
Der var engang, hvor computerspil var svære. Hvor man virkelig skulle kæmpe for at få ens to kroner til at holde længere end ti minutter i Space Invaders. Hvor det krævede timing og finmotorik at styrte Donkey Kong til jorden. Hvor det var en præstation blot at gennemføre første bane i Ghouls 'N Ghosts. Vi genopliver nu de gode gamle dage, for at opklare hvem der virkelig er dygtig til rigtige computerspil. Vi afholder Danmarksmesterskabet i Retrospil 2008.

Arrangementet afholdes i Silkeborg over weekenden 29. februar til 2. marts. Den altafgørende hovedkonkurrence løber af stablen fra lørdag eftermiddag til lørdag nat, hvor deltagerne skal bevise sig i blandt andet Super Mario Bros., Tetris, International Karate+, R-Type, Street Fighter 2 og Pong. Fra fredag aften starter kvalifikationsrunden og der afholdes løbende andre konkurrencer, herunder co-op turneringen, hvor vi skal finde det bedste makkerpar.

DM i Retrospil 08 arrangeres af Sporup Arcade Museum og Play:Right i anledning af sidstnævntes fem års fødselsdag, så der vil også være andre fødselsdagsaktiviteter på programmet. Deltagelse i arrangementet koster kr. 50,-.

Se arrangementet...