Er spil blevet for lange?

Efter at have læst en artikel tidligere i dag med Shigeru Miyamoto (link nederst), slog det mig at jeg faktisk selv har følt sådan i lang tid.

Jeg har gennem de sidste to-tre år ofte "givet op" halvvejs gennem selv relativt gode spil. Ikke pga sværhedsgraden, men ganske enkelt fordi jeg mister interessen.
Blandt disse kan nævnes SW: KOTOR, Metroid Prime, Obscure, Cold... Se hele indlægget

Efter at have læst en artikel tidligere i dag med Shigeru Miyamoto (link nederst), slog det mig at jeg faktisk selv har følt sådan i lang tid.

Jeg har gennem de sidste to-tre år ofte "givet op" halvvejs gennem selv relativt gode spil. Ikke pga sværhedsgraden, men ganske enkelt fordi jeg mister interessen.
Blandt disse kan nævnes SW: KOTOR, Metroid Prime, Obscure, Cold Fear, Grandia II og Starfox Adventures.

Det er jo nok en kombination af flere faktorer, men hvorfor?
Er det fordi spilproducenterne i deres stræben efter at skabe så virkelighedstro en verden som muligt, ofte fylder lidt for meget på flasken?
Bilspil og FPS som næsten ikke hurtigt nok kan imitere virkelighedens verden, rammer helt forbi hos mig.
Der er jo en grund til de fleste flysimulatorer stinker, for hvem gider være på arbejde når man "leger"? Det modsatte lyder langt mere indbydende.
Undtagelsen er Shenmue, som jeg mærkeligt nok er ret vild med, og det "tvinger" mig endda, i sin iver efter at efterligne "real-life", til at arbejde for føden.

Helt grundlæggende er et spil for mig en virkelighedsflugt (positivt ment, ikke fordi jeg ikke kan begå mig i samfundet;)). Det sidste jeg ønsker mig af et spil er derfor mere realisme, mere virkelighed.

Det kan være alderen;)
For syv-otte år siden brugte jeg gerne 100+ timer på Final Fantasy VII el. Zelda: OoT, men på det seneste tager jeg ofte mig selv i at lede efter et RPG som kan klares på 10-15 timer.
Jeg har tre små børn, hvilket selvfølgelig spiller ind, men tidligere kunne jeg snildt give mig selv den tid det nu tager at gennemføre et spil. Ikke mere.

Er der for mange "ligegyldige stunder" i de store spil, hvor man egentlig blot fordriver tiden indtil næste sceneskift?
Er det ikke sådan, at koger man spillet ind til kun at indeholde det sjove el. essensen, kan man halvere spilletiden?
Hvorfor er det egentlig blevet et salgsargument hvor lang tid et spil cirka tager at gennemføre?

Det er egentlig ikke sådan at jeg savner innovation el. "old-school" genrer i de senere genrationers konsoller.
Alligevel...
Et hurtigt spil Bubble Bobble eller et par baner på en CAVE-shooter er langt mere tilfredsstillende for mig end selv den mest snedigt tilrettelagte historie i Resident Evil 4.