X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Europa Universalis


Europa Universalis giver dig muligheden for at styre et europæisk land gennem en periode på 300 år fra 1492 til 1792. I denne periode foregik det meste af, hvad der skulle gøre Europa til den førende verdensdel i årene fremover.

I 1492 opdagede Columbus Amerika, og gjorde det derefter muligt at kolonisere det enorme kontinent, og få et lige så enorm overskud på sit lands bundlinie.

Et omfattende spil!

Europa Universalis er et omfattende spil – ingen tvivl om det. Og Selvom det er real-time baseret, så skal lomme-generaler, der ser Command & Conquer som det ultimative strategispil, nok tænke sig om en ekstra gang.

I Europa Universalis er krig nemlig langt fra det eneste, der skal holdes øje med at en driftig spiller. Krig, fred, politik, økonomi og religion er alt sammen ting, der er indeholdt i spillerens ansvar, og hvis det lyder lidt overvældende, så er det måske fordi, at det også er det en smule.

Spillet kommer med en moppedreng af en tætskrevet manual på næsten 100 sider. Manualen er uundværlig, for selvom Europa Universalis indeholder en tutorial mode, så kommer man altså ikke udenom at skulle tæve sig igennem den store, stygge manual.

Spillet foregår på en slags spilleplade, hvor hele verden er aftegnet. Hvert land har sin egen farve og hvert sit mål.

Når du spiller Europa Universalis har du faktisk intet egentligt mål. Det er en umulighed at blive i stand til at erobre hele verden – både økonomisk og militært – og hovedvægten er lagt på, at det skal være muligt at gøre som man selv vil.

Hele spillets verden er delt ind i provinser, der er små landområder. Sverige består f.eks. af 4-5 provinser. Hver provins kan sættes til en mængde forskellige ting, som f.eks. at bygge en hær.
I spillet findes vinderen ved at tælle det antal points sammen man har opnået efter 300 år. Man indkradser points ved at løse de opgaver man får smidt i hovedet med jævne mellemrum igennem spillet. En opgave kan f.eks. lyde på at erobre en provins midt i fjendeland og holde den indtil man har samlet nok allierede til at erobre hele landet. Hvis man løser opgaven får man tildelt points – gør man ikke, så må man af nogle i stedet.

Nogle af opgaverne kan være særdeles drilske, og man skal virkelig være god, hvis man ikke skal fejle i nogle af dem.

Et dejligt spil!

Da Europa Universalis er et strategispil af de tunge drenge, så plejer grafikken ikke at være i højsædet. Europa Universalis’ grafik er faktisk dejlig at se på. Desværre kan de ellers så nydelige menuer være djævelsk drilske – f.eks. når man til tider får 5-10 meddelelser på samme tid, der står i hvert sit vindue. En anden lidt irriterende ting er at spillet ikke er 100% oversat til dansk. Til tider støder man på engelske overskrifter eller engelsk tekst. Det er ikke noget problemer, da de fleste jo både kan dansk og engelsk, det kan dog som sagt godt blive lidt irriterende i det lange løb.

Irriterende er til gengæld et ord man bestemt ikke kan bruge om spillets musik, da den er noget af det dejligste jeg længe har hørt. Der er nogle irriterende pauser, når der skiftes nummer, men eller fejler musikken intet. Lyden er lidt en anden sag, da man hurtigt kan blive træt at diverse lydeffekter fra krige og den slags.



Europa Universalis er et avanceret spil som det tager mange dage at lære. Manualen skal man læse minimum 2 gange, og det er også en god ide at spille den indbyggede tutorial.

Når man først har fat på spillet, så venter der én en spiloplevelse ud over det sænvanlige, da Europa Universalis bestemt fortjener en plads i alle strategifans bogreol – på samme hylde som Civilization.

Europa Universalis
Anmelders vurdering
9/10

Europa Universalis   © Strategy First 2000   (PC)    1/3 Europa Universalis   © Strategy First 2000   (PC)    2/3 Europa Universalis   © Strategy First 2000   (PC)    3/3