X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

UEFA Champions League: Season 2001/2002


UEFA CHAMPIONS LEAGUE er kernen i europæisk klubfodbold og er nok verdens mest prestigefyldte klubturnering. Det er scenen for Europa's største foldboldspillere, en opvisning af sand fodboldpassion og evner på højeste niveau. Du får nu mulighed for selv at opleve stemningen på de spektakulære stadias over hele Europa. Ultimative næstegenerationsfodboldspil?

Foldboldspil er en genre, hvor det kræves, at man har en lille fodboldspiller i maven. Enten er man en seriøs fan af fodbold foran TV'et for at opnå tilfredsstillelse over tacklinger og udtænkt spil, som man ikke selv ville kunne udføre på en rigtig bane - eller man vil bare banke sin kammerat på en PS2 i fodbold. En ting er sikkert - vi er langt fra at kunne simulere den virkelige sport i spilbar form. For at opnå optimal underholdning, skal man simpelthen holde sig til den virkelige sport. Fodbold med en PS2-controller i hånden kan simpelthen ikke gengive den virkelige fornemmelse af, at stå på en fodboldbane og dufte græsset - eller bare befinde sig blandt publikum og lave bølge? Nogle af de bedste foldboldtitler er allerede ude til PS2, hvor Konami´s Pro Evolution Soccer, uden tvivl, er det mest eminente tæt fulgt op af Sony's This is Football 2002. Hvad kan UEFA så bidrage med?

Glans og glamour

Det er som sagt de færreste fodboldspil, der kan leve op til sine oprindelige rødder, efterfulgt af tanken: Vil de nogensinde blive mere underholdende end virkeligheden? Foruden at have haft en finger med i spillet i Sega's World Wide Soccer-serie og de gamle Michael Owen World League Soccer-spil, har Silicon Dreams prøvet lykken med UEFA Champions League-licensen på flere systemer. UEFA prøver på at bibeholde udstrålingen fra TV-modparten i al sin glans og glamour. Spillet indeholder følgende gamemodes: Quick Match, UEFA Champions League Seasons 2001/2002, Friendly, Tournaments, Custom Tournament og Practise. Mest interessant er hoveddelen, den fulde turnering med alle 32 hold fra dette års sæson plus finalister siden 1960. Man kan kun beundre Silicon Dreams' øje for detaljer. Autentisk tøj-design og sponsorlogoer og et flashy men velkendt interface.

Kreativ frihed

Foruden den almindelige turnering, som består af gruppe-faser, kan man opbygge sit eget hold helt fra bunden ved først at vælge de enkelte spilleres attributter, inden man begiver sig i
krig. Det er påkrævet, at man har lyst til at sætte sig ned og øse ud af sin kreative frihed. Ellers kan det godt ende i en monoton affære. Ydermere bør en anden opmuntrende spilmåde betragtes som værende den imponerende opstilling af forgangne teams. Omtrent 46 tidligere mestre er tilgængelige, hvilket nok er mere end de fleste ville forvente. F.eks. kunne man tage et Liverpool-team fra fortiden og spille mod nutidens Manchester United. Det burde nok kunne fornøje en del spillere. Desuden foregår der rent faktisk action på skærmen og den kommenteres af folk som Guy Mowbray, Barry Venison og Gabby Logan, hvilket nogle sikkert vil nikke genkendende til.

Skyder sig i foden

Pro Evolution Soccer skabte liv i figurmodellerne på en PS2-fodboldbane med superb animation og endda realistisk mimik, så f.eks. Beckham opfører sig som Beckham osv. UEFA er nok umiddelbart modsætningen, da spillerne mere ligner oprejste identiske tændstikker. Animationen virker funktionel, men ingen karakteristiske bevægelser adskiller spillerne fra hinanden, som de ville gøre i virkeligheden. Spillet skyder sig selv i foden flere steder. Et Power Bar-system giver frihed over skud og afleveringer, men fejler at tage en anden, og nok mere vigtig ting i betragtning - fart. Spillerne kan ikke præcist bedømme eller kontrollere et skud med f.eks. komplekse 1-2'ere eller gøre noget andet, der kræver et øjebliks rask instinktiv bevægelse og hurtig tænkning.

Arkade frem for realisme

UEFA har et mindre problem med boldfysikken, der til tider kan forekomme ret løjerlig. Selvom man er tilbageholdende på det helt rigtige tidspunkt, misser man alligevel målet. Eller en aflevering, som virkede fuldstændig indlysende, kan misses pga. et kikset måde at håndtere bolden på. Spillernes AI, især målmændenes, er lidt rusten i visse situationer. 1-on-1 konfrontationer er stort set umuligt i dette spil pga. flere immobile kameravinkler. Hvis du er ude efter dette UEFA-spil, vil spillets arkadeprægede gameplay muligvis fange dig. Dette spil er opbygget af dødbolde og lange bolde. Er man en absolut tilhænger af genren og synes Pro Evolution Soccer er for realistisk, så skal man nok kunne presse nogle timers underholdning ud af UEFA Champions League Seasons 2001/2002, men det er bare ikke nær så gennemført som Konami's Pro Evolution Soccer eller Sony's This Is Football.

UEFA Champions League: Season 2001/2002 (EU)
Anmelders vurdering
2/6

UEFA Champions League: Season 2001/2002   © Take-Two Interactive 2002   (PS2)    1/3 UEFA Champions League: Season 2001/2002   © Take-Two Interactive 2002   (PS2)    2/3 UEFA Champions League: Season 2001/2002   © Take-Two Interactive 2002   (PS2)    3/3