True Crime: Streets Of LA

Good cop - bad cop

Der er skrevet side op og side ned om dette spil siden det blev annonceret for snart halvandet år siden. Hypen havde endnu engang ramt spilverdenen og vi ventede og ventede. Endelig kom det, men når det sidste bogstav er skrevet, er dette så den Grand Theft Auto beater vi håbede, eller dette års The Getaway?

Vi kunne jo starte med, at konstatere at spillet på papiret bestemt indeholder de ting der skal til for at det kan sparke sig helt til tops. Den hårdkogte strømer Nick Kang, hvis familie er blevet slået ihjel, kan under sit korstog mod forbryderne stjæle alle de biler han lyster og derefter køre dem rundt i en virtuel udgave af Los Angeles. Han er i besiddelse af en udmærket evne til at sigte *host* Grand Theft Auto *host* og gå i slowmotion ala Max Payne. Udover dette kan han under spillet vælge mellem black and white eller good vs. evil om man vil. Alt efter hvor godt han opfører sig vil spillet så ende i en slutning der er påvirket af valgene. Nu skal vi så bare finde ud af om disse ting fungerer. Vi sidder med svaret.

Kliché blandet sammen?

True Crime er en samling af ideer fra nogen af de mest populære titler der er udkommet de sidste par år. Hvis vi er gavmilde kunne vi sågar drage Metal Gear serien ind i dette, når der skal sniges uset ind på forbryderne. Nick kan i status som strømer, beslaglægge alle de biler han lyster under sin mission og drøne rundt gennem gaderne i Los Angeles. Han kan endda gå amok og skyde civile hvis det er det han vil. Selvfølgelig vil politiet i sidste ende komme efter ham selvom han er ansat under dem, men der skal mejes mere end ti civile ned under en mission, før han går over og bliver lovløs. Det smarte sigte-system, som er inkorporeret i spillet, gør det til en lethed at sigte på flere modstandere af gangen. Vi har set det før som i f.eks. Bloodrayne og det fungerer på samme måde i True Crime, med at Nick hopper rundt i slowmotion og selv sigter på de nærmeste fjender med en pistol eller et maskingevær i hver hånd, eller en kombination af begge. Automatisk sigte er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når det er lavet så godt som Luxoflux har gjort det her, da de eneste der bliver sigtet på, er potentielle fjender mod Nick. Det vil altså sige at en voldsforbryder først automatisk bliver sigtet på når han går amok, mens de civile undslipper. Selvom pistolerne aldrig løber tør for ammunition, indeholder spillet ydermere en fighting del. Denne bliver man af og til tvunget til at bruge under slåskampe mod bosser, hvor pistoler er bandlyst på grund af den asiatiske æreskodeks, men det er også vigtigt at benytte sig af kampdelen hvis man gerne vil kæmpe sig mod den gode slutning. En god politimand ville næppe ligge forbryderne ned med en kugle i rygsøjlen!

Erfaring giver muligheder

Kang bliver i løbet af spillet sendt ud på de forskellige missioner, som driver historien videre - dette kan være alt fra biljagter til at snige sig gennem bygninger. En god lille feature er, at hvis man fejler en mission og vælger at fortsætte spillet, kan man under senere missioner løbe ind personer fra den fejlede mission og dermed har man chancen for at få has på dem én gang for alle. Der findes nogle "hverdagsmissioner" som afvikles parallelt med hovedmissionen og du vælger selv om du vil give dine medarbejdere i politistyrken en hjælpende hånd med at fange biltyve, seriemordere eller få hævn over ham der slap væk. Det kan dog være en god ting at hjælpe dem med dette, da du modtager points for hver forbryder du får nedlagt. Points kan så bruges til at købe opgraderinger i Kangs egenskaber, f.eks. muligheden for at kunne skyde hurtigere, eller i ren Crazy Taxi stil få evnen til at booste din bil fra start.

Skal der investeres?

Kigger vi på den grafiske side af True Crime, var det ikke et spil der fejede benene væk under os - det er bestemt heller ikke afskyeligt. Vi har ikke de store klagepunkter, bortset fra, at grafikken kan finde på, at hakke af sted. Specielt indendørs lokationerne er flotte at se på. Lydsiden består af rap/hip hop fra mange forskellige kendte kunstnere som f.eks. Snoop Dog. Siden denne slags musik, som alt andet, er et spørgsmål om smag, er vi glade for, at det er muligt at bruge sin egen musik fra Xboxens harddisk. Spillets "feel" er meget arkade præget, så spillere der vil have et gram af realisme skal ikke kigge her. Bilerne opfører sig mildest talt ikke realistisk og er ikke specielt behagelige at køre. Selvom kontrollen i bilerne er god nok kan den værre håbløs når man bevæger sig udenfor bilerne. Fjenderne er direkte dumme og har gennem spillet stort set ingen personlighed. Eksempel på dette kan være, når man skal snige sig igennem en situation og fjenderne bare står og kigger direkte på Kang, uden at ane hvad der lige placerede en næve i synet på dem. Fighting delen bliver, ligesom det at jagte forbrydere udenfor spillets hovedhistorie, meget hurtigt kedeligt. Det er f.eks. muligt at gennemføre slåskampe ved blot at bruge tilfældige tryk på knapperne. Sagt ganske kort er spillet ikke i besiddelse af det samme som gjorde GTA serien og Mafia så godt (sidste nævnte udkommer i øvrigt snart på PS2 og Xbox). Disse spil virker meget realistiske og troværdige på hver deres måde, hvor True Crime godt kunne have trængt til lidt ekstra finpudsning og mere troværdigt univers. Stadig er det et sjovt spil, du skal bare ikke forvente det holder specielt længe eller er interessant når det er gennemført, da L.A. bestemt ikke er så spændende at udforske som Vice City. Her er ingen lokkende ekstra ting at finde som gemte pakker eller ekstreme stunts.

Konklusion

Selvom True Crime er et godt spil på sin egen måde og indeholder gode elementer, kan vi ikke undgå at side med følelsen af en lidt forspildt chance. Køb det hvis du føler for det, men der skal ikke forventes en klassiker.