Pro Evolution Soccer 3

Verdensmester i fodbold

Ventetiden har været hård og fyldt med trøstespil i Pro Evolution Soccer 1 og 2. Men nu er det her endelig - tredje kapitel i Konami's fantastiske Pro Evolution Soccer serie. Forbedringer er der, men er der nu også nok til, at de kan indfri vores tårnhøje forventninger?

Pro Evolution Soccer serien er ikke som de andre fodboldspil. Nogle vil måske kalde dem kedelige, langsomme og fyldt med besværlige og begrænsende detaljer. Men når de gør det, så er det, fordi de ikke har forstået ideen bag spillet. Her har realismen og et dybt detaljeret gameplay nemlig altid været det vigtigste. Det er ikke nemt at drible forbi fire mand og banke bolden op i krydset når man har lyst og det er ikke muligt altid at score fra bestemte vinkler eller på et langskud over 60 meter. Spillets indlæringskurve er stejl, meget stejl. Det tager lang tid, før man lærer at spille bolden fornuftigt rundt, skabe chancer og holde modstanderen fra at gøre det samme. Men når man endelig lærer det, så leverer spillet det dybeste og mest realistiske gameplay i noget fodboldspil. Der er masser af muligheder for eksotiske afleveringer og afslutninger, flotte finter og anden leg med bolden. Dette er dog ikke ting man uden lang tids træning sådan lige kan benytte sig af. Det er svært at gå forbi modstanderen med Laudrups snurre-rundt-finte, lobbe bolden over den næste, lave tunnel på den tredje og afslutte med at snyde målmanden med en skudfinte og banke bolden i nettet. Men det er skam alt sammen muligt.

Som at se det på TV

Men inden vi kaster os over spillets gameplay, så lad os lige se på spillets grafik og præsentation. Som sædvanligt har Konami kræset for os, hvad angår introsekvensen. Den er flot og fortjener at blive set mere end én gang. Spillets mange menuer er blevet flottere og mere stilfulde og på trods af at valgmulighederne er steget så er de stadig meget overskuelige. Under selve kampene er de grafiske forbedringer dog større og mere betydende. Spillerne er blevet langt mere realistiske at se på. Deres hår bevæger sig, de får forbindinger på, når de slår sig og deres ansigter er levende og realistiske. Den største forbedring er dog i animationen af spillerne. Den er detaljeret og utrolig varieret, hvilket giver spillets i forvejen meget realistiske udtryk et stort løft. Mindre lækkert er det at tilskuere, kameramænd og andet der foregår uden for banen er kantet og udetaljeret. Det betyder dog ikke så meget og ofte skjules det bag blafrende flag og rygende romerlys. Alt i alt så er grafikken god og velfungerende, meget detaljeret og næsten som at se en kamp på tv.

Taktikken sejrer

I modsætning til at se en kamp på tv, så er det her dig, der har ansvaret for holdets taktik. Mulighederne for at sætte den perfekte taktik er mange og alle tænkelige detaljer kan indstilles. Det er eksempelvis muligt at bestemme, i hvor høj grad spillerne skal trække off-side, hvor meget de skal presse modstanderen, i hvilken retning de skal trække fri og i hvor høj grad de skal deltage i det defensive arbejde. Flere af disse muligheder havde man ikke i spillets forgængere og generelt så er den taktiske del af spillet forbedret ganske meget. Det er som altid muligt at gemme sine taktikker til senere brug og det er selvfølgelig også muligt at skifte mellem to taktikker midt under en kamp uden at skulle rode i menuerne. Under kampen kan man løbende indstille, hvor offensivt eller defensivt spillerne skal stå på banen. En særdeles nyttig ting hvis man lige står og mangler et mål sidst i kampen, eller hvis en smal føring skal sikres. Alt dette er dog ikke strengt nødvendigt. Der er nemlig ganske mange forudindstillede taktikker og mulighed for automatisk at vælge en der passer til situationen. Men den seriøse Pro Evolution Soccer 3 spiller laver sin egen taktik og styrer den selv under kampene.

Laudrup finter

Og netop kampene er selvfølgelig spillets suverænt mest underholdende element. Ændringerne i denne udgave er især at finde i de små spiller-mod-spiller kampe i kampen. Det er blevet sværere at gå forbi en mand uden at bruge en speciel finte. For at gøre op for dette er der dog tilføjet nogle flere finter. Disse udføres ved at lave en bevægelse med højre analog stick, hvilket kræver en del træning, før man får succes med det. Fløjspillet er der også ændret på. Det er nu blevet sværere at lave et godt indlæg, hvis man er i høj fart, men til gengæld så har angriberen inde i boksen nu en bedre chance for at få ramt på bolden, hvis indlægget er godt. Konklusionen må være at PES3 forsøger at brede spillet ud over hele banen, hvor forgængerne holdt det mere centralt. Et klart plus som gør spillet endnu mere afvekslende og underholdende.

Nu med flere fordele

Mest underholdende er det selvfølgelig at spille mod en til syv menneskelige modstandere, men også spillets AI kan levere stor modstand. Det kræver nu en del mere fantasi at låse op for modstandernes forsvar, der tit står mere kompakt end i de tidligere spil. Som altid så har Pro Evolution Soccer en ret begrænset mængde landshold, klubhold og turneringer. På landsholdssiden er spillet dog ret godt med og antallet af klubhold er da også steget lidt. Spillernavne og klubnavne er som altid noget rod. Mange af dem er forkerte eller forældede og der kræves mange timers arbejde med spillets indbyggede editor for at få navnene til passe med virkeligheden. Siden sidst er der kommet et par nye regler med, heriblandt mulighed for "silver-goal" og dommeren kan nu finde på at benytte fordelsreglen og fløjte for hånd på bolden. Det er muligt at spille forskellige ligaer og kontinentale turneringer for at låse op for ekstra hold og andet sjov, men spillets absolut største attraktion er Master League. Her har man mulighed for både at styre en klubs spil på banen, dens taktik og dens indkøb af nye spillere. Master League er nu inddelt i fire forskellige regioner og muligheden for at finde lige nøjagtig den spiller man har brug for er også vokset. Efter en kamp får man som noget nyt en detaljeret statistik over boldbesiddelse og hver spiller får en karakter for sin præstation. Det sidste giver gode muligheder for at vælge, hvilken spiller der skal have månedens fyreseddel, hvis klubben klarer sig dårligt.

Den engelske Rudbæk?

Dårlig er en, desværre alt for rammende, beskrivelse af spillets engelske kommentator pars præstation. De gentager sig selv alt for meget, er dybt uengagerede og siger så godt som aldrig noget fornuftigt. Heldigvis kan man skifte sproget til noget, man ikke forstår, eller man kan fjerne kommenteringen helt. Det er dog heller ikke noget stort minus, for enhver ved jo at fodbold skal opleves på stadion sammen med tusinder af vilde fodboldfans. Og netop den stemning fanger spillet perfekt. Tilskuerne pifter, synger, buer og ærgrer sig højlydt ved brændte chancer.

Konklusion

På trods af forkerte spillernavne og dårlige kommentatorer, så er vi ikke i tvivl om, at Pro Evolution Soccer 3 er verdens bedste fodboldspil netop nu. Spillet leverer stadig et dybt realistisk gameplay og selv for folk der har toeren, er forbedringer alle pengene værd. Tættere på fodbold kommer man ikke uden selv at tage støvlerne på.