Hulk

Don’t make me angry, You wouldn’t like me when I’m angry

Over de sidste par år har man set en del Marvel helte der har fået sit eget spil univers. Nogle gode, andre mindre gode. Radical Entertainment har fået licensen til en af de, i mere end en forstand, store film i den hede danske sommer. HULK brager ind på PS2 og sørger for at gøre opmærksom på sig selv.

Det er jo givet at en kæmpe grøn, muskelbundt af en Marvel-helt automatisk tildrager sig nogen opmærksomhed. Men spillet i sig selv behøver faktisk ikke nogen stor film for at gøre sig fortjent til ros.

Spillet er et klart hit-smack og crack’em up spil i den bedste stil. Med små hints af lidt stealth for at bryde spiloplevelsen og give variation i det totale ragnarok som følger i fodsporene på Hulk.

Man har dog ikke valgt den nemme version og bygget spillet op over en filmen, man sidder i stedet med en slags fortsættelse hvor man har blandet alt det gode fra tegneserien, i form af fjender og historie.

Det handler selvfølgelig om Bruce Banners konstante kamp mod det indre væsen som er i ham, opstået efter en ulykke på et laboratorium, som medvirker til at Bruce, når han bliver ophidset / godt sur i skralden, forvandler sig til det enorme væsen. Men nok om historien, den skal opleves i spillet og ikke forklares på ord. I et spil som dette er det dog nok heller ikke den vigtigste del af spillet, men det skal stadig have ros for at få det til at hænge bedre sammen og give en rød tråd igennem hele forløbet.

Spillet foregår i 3. person, det har såkaldt smart-kameravinkler, som altså ikke er dynamiske men fastlåste. Det KAN være en smule frustrerende engang imellem, det er mest når man kommer på missioner hvor man spiller som Bruce Banner og skal snige sig frem i ly af mørket uden at blive fanget af projektører eller opdaget af de mange vagter.

Styringen af Bruce/Hulk er lavet rigtig godt. Spillet er bygget op så der de første par baner kommer hjælp frem på skærmen om brug af knapper. Der er altså en god indlæringskurve som hjælper til at man glider nemt og hurtigt ind i kroppen på Hulk og føler sig en del af det store grønne monstrum.

Udviklerne skal desuden også have ros for at have udviklet en komplekst, men meget nem og ligetil styring. Med brug af få knapper og nogle let genkendelige og nemme kombinationer er det muligt at lave over 40 forskellige angreb med Hulk. Her i blandt er der taget ting med, kendt fra tegneserien.

Hans ”Thunderclap” hvor han med overjordisk kraft knalder de massive næver samme og sender lydbølgen frem mod sine fjender, knusende levende og døde ting på banerne.

Ikke nok med at du har disse enorme kræfter til din rådighed, banerne er også bygget op så genialt at du i DEN grad efterlader dig et spor af ragnarok. Stort set alt du støder på kan ødelægges, brækkes i stumper, kastes efter, bruges som våben. . .

Flå et kæmpemæssigt vandrør ud af væggen, se vandet plaske af sted mens du kæmper dig vej med et jernrør på et par meter.

Banerne er flotte sammensat, masser af detaljer og en høj variation. Grafisk er det meget veludført. Med det sagt skal også nævnes de aftryk du selv efterlader, slår du forkert efter en soldat eller anden fjende og i stedet rammer væggen efterlades et pænt aftryk som bevis for ”Hulk was here”.

Spillet er et actionfyldt platform spil med vægt lagt på hit’em up. I den genre lever Hulk helt og holdent op til de kriterier der kan puttes på. Der er små detaljer som f.eks. Bruce Banner’ stealth baner, hvor man KAN irritere sig meget over kameravinklerne, der kan gøre det svært at få et helt perfekt overblik. Men dette er dog afhjulpet af at du kan trække synsvinklen ned i 1. person og kigge rundt. Så det helt store problem er det altså ikke. Man kunne også ønske sig flere baner, men sådan er det vel med et spil man har det sjovt med at gennemspille. Der er omkring 30-35 baner at drøne igennem så der er lidt at tage sig til.

For yderligere at forlænge holdbarheden har man lagt 3 sværhedsgrader ind, hvor jeg vil anbefale at man starter på medium eller hard hvis man er en let dreven gambler. Men er en god ting at man rammer alle aldersgrupper ved at smide en easy ind oven i.

Derudover er spillet faktisk proppet med ekstra features. Man kan igennem spillet låse op for ekstra gamemodes, der er et kig bag om udviklingen af spillet og en masse andet af guf der får dig til liige at prøve spillet igen og få læst op for flere godbidder. En anden genial ting, man dog har sammenført med filmen i biograferne er at der, i løbet af spillet er mulighed for at taste koder ind på konsoller der er placeret rundt om. Disse koder kan du få ved at se filmen og holde øjnene åbne for endnu flere ekstra dele af spillet.

Musik og lydeffekter er ganske godt flettet ind i spillet, og Eric Bana, som spiller Bruce Banner/Hulk i filmen, har lagt stemme til. Musikken skifter fra dyster til actiontempo alt efter spillets handling, og bl.a. brøl og lyde fra Hulk er rigtig godt gennemførte.

Grafisk så har jeg vist hintet det ser ret godt ud. Det gør det så sandelig også. Hulk er bygget rigtig flot op, og der er masser af detaljer at holde øje med. Mellemsekvenser er lavet i en slags CGI-retro-tegneserie agtigt form, som er svær helt at beskrive men som ser rigtig godt ud og giver yderligere feel i spillet. Fjenderne i spillet er ligeledes fyldt med detaljer, bevægelser og diverse våben. Spillet har en forrygende fart, der er ingen tegn overhovedet på slowdown, selv når Hulk er omringet af 8-10 fjender og deler tørre tæsk ud til højre og venstre i højt tempo.

Afsluttende vil jeg sige, at man vel altid frygter lidt når man får et spil mellem hænderne der bygger på en tegneserie/film, men i Hulks tilfælde er der intet at frygte. Hvis det her er den slags spil du nyder, og hvem holder ikke af gennemført hårdtslående action, så kan jeg kun sige køb spillet. Det er et smack’em up spil, og du skal derfor ikke forvente et omfangsrigt univers med historie der fylder mere end selve spillet. Men, som det skal være, sveddryppende fingre fra controlleren og adrenalin pumpende let fra en bankende vene i panden.