10 baner, sejl om dagen, natten eller i tåge, 5 både at vælge imellem, målsøgende missiler og andre fede våben. Hurra for det, for det er da vist også det eneste fede ved dette spil. Ok, det kan spilles i netværk, og de prøvede vi så et ca. et kvarter, så var DET for kedeligt.
Jeg har just startet spillet op igen, for at prøve at finde noget positivt at sige om det og... der er altså ikke noget! Grafikken er grim, kører af pommern til (selv med 3DFX), og spillet er direkte kedeligt at spille. Det kan absolut ikke anbefales at du går ud og spilder dine penge på det her. Hvis du absolut VIL, så tag for guds skyld og PRØV det først, hvis du har muligheden, ellers er jeg sikker på du bliver skuffet. Dette spil er noget slemt hø, som burde forbydes. Jeg kan slet ikke se hvordan nogen kan få sig selv til at smide den slags møg på markedet!