Spin er et spil om magt- og afhængighedsforholdet mellem presse og politikere. Det spilles på samme tid af to personer på én computer. De to spillere tager kontrol over henholdsvis TV-Avisen og regeringen i ugerne op til folketingsvalget. Formålet for spilleren for TV-Avisen er at bevare status som den mest anerkendte nyhedsudsendelse, mens spilleren for regeringen har generobring af regeringsmagten som succeskriterie.

Et fuldt spil tager cirka 25-50 minutter, mens et kort spil ("DEMO") er den halve længde. For fuld kompabilitet anbefales det at have en relativt hurtig computer samt nyeste version af Flash installeret. Giver spillet bare sort skærm eller fungerer mærkeligt, så prøv at hente ny version af Flash.

Screenshot


Spin blev lavet af en håndfuld mere eller mindre bekendte fra spilsitet Play:Right i perioden juni-august 2006, for at deltage i Danmarks Radios spilkonkurrence. Opgaven var at lave et "flerbrugerspil som får spillerne til at samarbejde - og spillet skal sætte aktuelle temaer på dagsordenen - det kan være med udgangspunkt i det danske samfund - etik, moral eller decideret satire."

Der gøres hermed opmærksom på at selvom personer, historier og replikker i sagens natur er løst baseret på virkeligheden, så er helheden markant karikeret og dermed at betragte som opdigtet fiktion.