Arctic Thunder

Vinteren står for døren og det betyder at det er blevet sæson for vintersports-spil. Mens mange går og venter på SSX Tricky, har Midway set sit snit til at smide arkade-raceren Arctic Thunder på gaden. Spillet placerer dig på en snescooter og dit formål er så at vinde en masse løb, mens du pløjer igennem diverse landskaber. Vi har set nærmere på om spillet bidrager med noget nyt.

Midway har i mange år koncentreret sig om at konvertere deres arkade-maskiner til diverse konsoller, med en vis succes. Mange vil med glæde huske tilbage på en masse tid sammen med spil som NBA Jam og Mortal Kombat-serien. Arctic Thunder er en del af Midway’s Thunder-serie, der før har givet os spil som Hydro Thunder og 4 Wheel Thunder. Denne gang er vi blevet udstyret med en snescooter og spillet går i al sin enkelthed ud på at vinde en masse løb. Gør man så det, får man adgang til nye baner, meget lig det førnævnte Hydro Thunder. Det lyder simpelt og det er det også. Faren ved at konvertere arkade-maskiner er, at disse generelt er overfladiske og uden substans og er designet til at underholde dig i 15-20 minutter, og det holder jo ikke når man giver 500 kr. for at eje spillet. Derfor er det i disse tilfælde ekstra vigtigt, at udviklerne sørger for at udvide spillet med en masse nye game-modes, for at det skal holde en bare nogenlunde levetid.

En tur til Atlantis

Selve gameplayet er en typisk racing-shooter, som vi kender det fra spil som Rumble Racing, Wipeout og Extreme G, hvor man i sin jagt på topplaceringer har diverse våben til rådighed som ligger spredt ud over banen. Våbnene er som vi kender dem fra denne type spil. Alt lige fra landminer, missiler, skjold og turbo er til rådighed og banerne er spækket med dem. Spillets 12 baner spreder sig over mange forskellige lokationer, lige fra de Schweiziske alper, Washington og til selveste Atlantis. Disse er i sædvanlig arkade-stil spækket med genveje og overdrevne detaljer. Man kan f.eks komme ud for, at køre lige igennem det hvide hus i Washington, eller på en Russisk militærbase, så realisme er der intet af i Arctic Thunder. Inde i selve hovedmenuen finder man forskellige spilmuligheder. Der er mulighed for at vælge mellem Arcade, Race, Training, Points og Battle. Arcade og Race er næsten identiske. Den eneste forskel er, at man i Race bliver belønnet med nogle medaljer, alt efter sin placering. Hver gang man får en guldmedalje får man en lille kode, som man kan bruge til at åbne op for ekstra features. I Points gælder det om at score så mange points som muligt

ved at udføre stunts, eller ved at smadre sine modstandere med diverse våben. Disse point kan så bruges til at opgradere din kører eller din snescooter, eller åbne for nye baner og kørere. Battle-mode er en standard 2-player mode, hvor det gælder om at dræbe din modstander flere gange end han/hun dræber dig.

Elendigt lavet

Arkade-maskiner er normalt noget man forbinder med flot grafik og lyd, så dem der har lavet denne konvertering må være rimelig talentløse, eller bare dovne. Arctic Thunder er, uden diskussion, et af de grimmeste PS2-spil vi endnu har set på redaktionen. Spillet ligner mest af alt et PSOne spil i en lidt højere opløsning. Banerne er udmærket designet, men selve sceneriet er utrolig dårligt lavet. Bygninger, træer, bjerge og alt muligt andet har en meget lav detaljegrad og de forskellige special effects er nærmest grinagtige. De forskellige kørere er heller ikke specielt godt animeret og farverne er dræbende kedelige. Frameraten passer meget godt ind i billedet her, da den har meget svært ved at være konstant og spillet når sjældent 30fps. For ligesom at gøre det hele ”perfekt”, er der et hav af andre fejl. Træer lader i hvert fald ikke til at være nogen hindring for en snescooter, da man som regel kan køre tværs igennem dem, uden at miste den mindste fart. Endnu mere pinligt er det, at man til tider kan køre igennem vægge, hvorefter man ser sin snescooter og baggrundslandskabet svæve i den blå luft, indtil grafikmotoren finder ud af at placere dig på banen igen. En anden tåbelig detalje er, at man kan køre på både grus og asfalt, hvilket en snescooter normalt ikke har specielt godt af. Lyden i spillet er ligeså dræbende som grafikken og man får meget hurtigt slukket for den. Især soundtracket på titelskærmen udmærker sig ved at loope ca. hvert 5 sekund. Styringen fungere såmænd glimrende, hvis man vel og mærke bruger den analoge styring. Desværre er det også det eneste positive der er at sige om spillet.

Midway på glatis

Når alt kommer til alt, er Arctic Thunder et spil du skal holde dig meget langt væk fra. Arkade-racere kan være underholdene, bare ikke når det er så dårligt og talentløst udført som dette. Lige meget hvor fanatisk man er omkring denne type spil, er der absolut intet at hente her. Spillet er dræbende kedeligt og lysten til at åbne op for de gemte baner og kørere er ikke-eksisterende. Hvis man troede Cart Fury var dårligt, så har Midway "overgået" sig selv, og det eneste positive vi kan sige om det er; at nu kan det næppe blive meget værre.