X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Actua Golf 2


I disse tider hvor interessen for golf er på vej op igen og vores egen Thomas Bjørn gør det godt, er det nu muligt at prøve sine evner hjemme foran fjernsynet i Gremlin Interactive's Actua Golf 2. Det er et led i Actua Sports-serien der bl.a. også omfatter Actua Soccer og Actua Baseball. Det hele foregår i 3D og er derfor et godt alternativ, hvis man ikke lige har lyst til at gå ud og dyrke sporten fysisk (eller råd ;)

Som det er tilfældet i resten af Actua Sports-serien er der et hav af indstillingsmuligheder i Actua Golf 2. På hovedmenuen kan man bl.a. vælge vejrforhold, spillerens udseende og det audio/visuelle. Der er mulighed for at spille op til 4 personer enten ved hjælp af en Multi tap eller ved at dele en eller to controllere. Der flere forskellige valgmuligheder når det komme til selve spillets plot: Turen på golfbanen. Hvis man bare har lyst til at kaste sig ud i et prøverunder uden at gå alle mulige (og umulige) ting og sager igennem, kan man bare gøre det - simpelt og enkelt. Jeg kunne godt nævne resten af mulighederne mht. de forskellige spilmuligheder i Actua Golf, men det ville kræve mange A4-sider, så det lader jeg være med. I stedet vil jeg prøve at fremhæve nogle af spillets plusser og minusser (lad det være sagt med det samme: der er flest af de første).

Som jeg nævnte er der mange indstillingsmuligheder, men det er ikke det eneste der er mange af. Dette er simpelthen et spil, hvor der er "mange" af alting: Mange baner, mange timers underholdning, mange fantastiske scener, mange kameravinkler, mange detaljer, mange fantastiske (forskellige) bemærkninger fra kommentatorerne, mange... Okay lad os stoppe mens legen er god - og det er den nu.
Når du for første gang står på golfbanen lægger du straks mærke til den slående 3D grafik med "texture mapped" prerendered landskaber og vandspejlinger er nogle af de nye opdaterede effekter med den nye "grafikmotor". Før du begynder at slå kan du få en guidet tur hvor kommentatoren fortæller om den specifikke banes historie. Dette foregår i enten fugleperspektiv eller i gågang (stadig i 3D) - begge fantastisk godt lavet. Du kan vælge selv at skifte kølle, men hvis du ikke er så meget inde i hvilken en der egner sig bedst, kan du også vælge at lade caddien vælge en passende for dig. Kameravinklerne er noget for sig, jeg har ganske enkelt aldrig set et spil med så mange vinkler og som du til og med selv kan skifte rundt i mellem. For at være helt præcis er der 12 forskellige spiller-vinkler og lige så mange golfkugle-vinkler - det hele gjort muligt med Gremlin's INTELLICAM. Der er mange timers underholdning i Actua Golf 2 da der er 6 baner med hver 18 huller som bl.a. omfatter banerne i Kiawah Island, Carnoustie og Oxfordshire.

På lydsiden kan man første gang man spiller (og ikke klarer sig så godt) få lidt af et chok - kommentatorerne (Peter Alliss og Alex Hay) er ubehøvlede hvis du slår et "mindre godt" slag. Med bemærkninger som: "You deserve to be spanked and put to bed without supper for a shot like that" eller på dansk: "Du fortjener at blive sendt i seng uden aftensmad efter sådan et skud"!!! Okay, så er tonen ligesom sat, men det illustrerer faktisk meget godt den arrogance der ligger i golf-sporten, men ligesom man får hårde ord med på vejen ved knap så gode slag er der også ros i luften når man virkelig kører med klatten og det er rart.

Actua Golf 2 (EU)
Anmelders vurdering
5/6